Når regnestykker, ure og NemID ikke giver mening: Hvad er talblindhed?

Hvis du slår med to terninger, har du svært ved at tælle alle øjnene sammen. Hvis din lærer siger 72, kan du komme til at skrive 27. Hvis du står foran en busplan, kan du ikke få øje på det rigtige klokkeslæt. Og hvis du skal betale for to dåser cola, så er du ikke sikker på, om 100 kroner er nok. Sådan ser hverdagen ud for nogle talblinde.

De fleste kender til ordblindhed. Der er meget færre, som ved, hvad det vil sige at være talblind.

Talblindhed kaldes også dyskalkuli, og det kan opleves meget forskelligt fra person til person. Men generelt har talblinde svært ved tal, mængder og matematik. Mange andre problemer i matematiktimerne kan man løse ved at gøre sig umage, øve sig og lære noget nyt. Men talblindhed følger med dig hele livet.

Der er meget, forskere stadig ikke ved om talblindhed.

”Man er der med talblindhed nu, hvor man var med ordblindhed for 30 år siden,” vurderer Anders Wehner Jensen. Han er specialpædagogisk konsulent hos Videnscenter for Specialpædagogik, hvor han blandt andet tester og hjælper voksne med talblindhed.

Her er noget af det, vi ved om talblindhed.

Hvad er talblindhed helt præcist?

Forskere diskuterer stadig, hvad talblindhed helt præcist er. Og når de skal beskrive det, er de ikke helt enige.

Nogle forskere mener, at de elever, som er usædvanligt dårlige til matematik, må være talblinde. Andre mener ikke, at det er så simpelt.

Der findes en beskrivelse af talblindhed i WHO’s oversigt over sygdomme, som læger bruger i mange af verdens lande, også i Danmark. WHO står for World Health Organization, og organisationen hjælper med at sikre sundhed over hele verden. I den beskrivelse bliver talblindhed kaldt en ”specifik udviklingsforstyrrelse”, som gør det svært at forstå tal og matematik.

Når man har en udviklingsforstyrrelse, har man nogle biologiske forhold i hjernen, som forstyrrer udviklingen af særlige evner. Det vil sige, at det er noget, man er født med. Ordblindhed er for eksempel også en udviklingsforstyrrelse.

Lena Lindenskov har været med til at lave en beskrivelse af talblindhed i en dansk rapport fra 2019. Hun er lektor på Aarhus Universitet og har hjulpet med til at udvikle en test for talblindhed for elever i 4. klasse.

Hun lægger vægt på, at der er stor forskel på talblindhed og andre problemer med matematik:

”Der er mange, som synes, det er svært at lære matematik. Nogle får store vanskeligheder, for eksempel fordi de har huller i deres viden. Men det skyldes ikke alt sammen talblindhed.”

Derfor lyder den beskrivelse, som hun har været med til at lave, lidt anderledes end WHO’s.

Her står stadig, at talblindhed er en ”specifik udviklingsforstyrrelse”. Men der står også, at man ikke er talblind, hvis der faktisk findes andre grunde til ens problemer med matematik. For eksempel at man har fået dårlig undervisning, at man har en psykisk sygdom, at man har problemer derhjemme eller at man generelt har svært ved at lære nye ting i skolen.

Det vil sige, at man sagtens kan være dygtig til mange fag i skolen, hvor tal ikke spiller en stor rolle.

Hvad kan være tegn på, at man er talblind?

Man kan være ordblind i større eller mindre grad. Sådan er det også med talblindhed, forklarer Lena Lindenskov:

”Det er forskelligt, hvordan det kommer til udtryk. Endnu mere forskelligt end med ordblindhed.”

Man plejer at kunne se tegn på talblindhed omkring 4. klasse, hvor man skal lære at gange og dividere.

Men talblindhed handler ikke kun om, at man har svært ved at finde det rigtige resultat, når man regner. Det kan også gøre det svært at læse klokken, holde styr på tiden, at betale med kontanter og at vurdere mænger – for eksempel om der ligger fem eller otte æbler i en skål.

Nogle kommer også til at bytte rundt på numrene, når de skal skrive store tal, forklarer Anders Wehner Jensen:

”Det danske talsystem er ulogisk. Når man siger 52, siger man ”to” før ”halvtreds”. Så kommer de til at skrive 25 i stedet. Når man har talblinde elever, kan det være en fordel at snakke engelsk eller svensk. På engelsk siger man tallene i den rigtige rækkefølge, ”fifty” før ”two”.”

Her er noget af det, man kan have svært ved, hvis man er talblind. Men alle tegn gælder ikke for alle talblinde.

– Svært ved at regne simple opgaver.

– Svært ved at huske metoderne, når man skal løse en opgave.

– Svært ved at læse store tal.

– Svært ved at forbinde et tal med en mængde, for eksempel antallet af prikker på to terninger.

– Svært ved det danske talsystem.

– Svært ved at aflæse ure, både digitale og med visere.

– Svært ved at bedømme tid.

– Svært ved at aflæse busplaner og andre oversigter med mange tal.

– Svært ved at huske pinkoder, CPR-nummer og mere.

– Svært ved at købe ind med mønter og sedler.

Hvor mange er talblinde?

Fordi forskere ikke er enige om, hvordan talblindhed helt præcist skal beskrives, er det også svært at sige, hvor mange der oplever det.

”Når man kigger rundt i verden, så er der nogle, som mener, at talblindhed er det samme som matematikvanskeligheder. De tæller bare de 10-15 procent dårligste. Det tror vi altså ikke på,” forklarer Lena Lindenskov.

Hun stoler på de undersøgelser, som viser, at det rigtige tal ligger mellem 1 og 2 procent. Den samme vurdering kommer fra Børne- og Undervisningsministeriet.

”Der er mange grunde til, at man kan kæmpe med matematik. For eksempel hvis man ikke har fået den rigtige undervisning, man har været væk fra skole, eller man får matematikangst. Ofte er talblindhed ikke forklaringen.” Læs om, hvad det vil sige at have matematikangst, her.

Hvordan føles det at være talblind?

Talblindhed føles selvfølgelig ikke ens for alle. Men for nogle går det ud over selvværdet, forklarer Anders Wehner Jensen.

”Nogle føler sig dumme. Nogle føler sig udenfor, fordi de ikke kan matematikken. Det kan være hårdt at se, at man har svært ved opgaver, som for andre er helt ligetil.”

Fælles for talblinde er, at deres udfordringer ikke bare går væk, forklarer han.

”Typisk har de meget svært ved at få matematik til at give mening. Man kan træne, og træne og træne, men man kan ikke træne det væk. Og det kan være svært at acceptere.”

Hvis man har det sådan, er det det vigtigt at huske, at talblindhed ikke har noget med intelligens at gøre. Og når man er talblind, kan man sagtens være rigtig dygtig til mange andre fag end matematik.

”Man er jo ikke dum, når man er ordblind, og på samme måde er man ikke dum, når man er talblind,” siger Anders Wehner Jensen.

Hvordan kan man bekræfte, om man er talblind?

Forskere bliver stadig klogere på, hvad talblindhed er. Og der findes endnu ikke en officiel test, som bliver brugt over hele Danmark.

Men forskellige forskere har udviklet hver deres test. Og nogle af dem kan man tage i Danmark. Anders Wehner Jensen er en af dem, som tester voksne for talbindhed med en test, som er lavet af den svenske forsker Björn Adler.

I testen får man blandt andet opgaver, hvor man skal bruge hovedregning. Og opgaver, hvor man skal vurdere mængder.

”De får blandt andet opgaver med små prikker. Man skal finde et felt, hvor der eksempelvis er fire prikker. Og det kan være svært for dem.”

Men der er en test på vej, som skal godkendes til at blive brugt i hele Danmark. Den har Lena Lindenskov har været med til at udvikle. Den er bestilt af Børne- og undervisningsministeriet, som har ansvaret for skoler og uddannelser. Og den er lavet til at teste børn i 4. klasse.

Testen har været mange år undervejs. Lige nu bliver den afprøvet af flere skoler. Når afprøvningen er slut, skal ministeriet vurdere, om den er klar til at blive brugt i hele landet.

”Håbet er selvfølgelig, at man kan afklare for folk, om de er talblinde, og at man kan hjælpe dem med nogle af problemerne. Alene personens egen anerkendelse og omgivelsernes anerkendelse af, at der er nogle ting, som er mere besværlige for talblinde end for andre, tror jeg, kan være en lettelse.”

Eleven skal lave en test på computer, hvor der er opgaver med tal, enkle regnestykker og mængder. Men testen består også af en samtale med eleven. Læreren skal holde øje med tegn på talblindhed i undervisningen. Folk fra PPR skal også vurdere eleven – det står for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.

”Vi håber, at testen på sigt kan tilpasses andre aldersgrupper,” siger Lena Lindenskov.

Hvad kan man gøre ved det?

Når man sammenligner med ordblindhed, er der ikke nær så meget hjælp og støtte til talblinde.

Lige nu bliver nogle nye undervisningsforløb afprøvet på skoler, som måske kan hjælpe børn med talblindhed. Men de er altså ikke klar endnu.

”Hvis du har mistanke om, at du er talblind, så prøv at få det undersøgt med en test,” siger Anders Wehner Jensen.

”Der er mange, som ånder lettet op, når de får at vide, at de er talblinde. Det er en god start.”

”Hvis man er talblind, så er man nødt til at erkende, at det er sådan, man har det. Og så er man nødt til at lave nogle lidt anderledes strategier til at regne sig frem til resultatet. Det kan godt lade sig gøre, hvis man arbejder med det på den rigtige måde.”

Hvis man går i folkeskole, kan man snakke med sin lærer om at kontakte PPR, som kan hjælpe elever med talblindhed.

Hvis man går på en ungdomsuddannelse, kan man få hjælp til talblindhed gennem SPS – det står for Socialpædagogisk Støtte. Her kan man søge om at få hjælp, for eksempel studiestøtte. Det vil sige, at man får kontakt til en person, som kan hjælpe én med at løse opgaverne.

Anders Wehner Jensen håber, at lærere i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne bliver mere opmærksomme på tegn på talblindhed og andre vanskeligheder med matematik:

”Jeg har hørt om lærere, der ikke tror på, at talblindhed findes. Det er vigtigt, at læreren anerkender, at det ikke er noget, eleven finder på – og at der kan være en forklaring bag, når eleven kæmper med matematik.”