Mohammad flygtede fra krig i Syrien til Tyrkiet: “I Tyrkiet kan jeg gøre en forskel”

Denne artikel er en del af temaet “Valg i Tyrkiet” som er skrevet af freelancejournalist Birk Kotkas. Projektet er støttet af Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje.

Det går godt for syriske Mohammad Al Ali og hans virksomhed, hvor han.

Han kører i en sort Mercedes og sender hver morgen sin datter på en fin privatskole i udkanten af Tyrkiets største by, Istanbul, hvor Mohammad har slået sig ned med sin kone.

De fleste af hans kunder rejser fra Europa eller Canada for at spare penge på deres regning til tandlægen. Men selvom det er meget billigere at få fikset tænderne i Tyrkiet, er der gode penge i virksomheden Royal Cure, som han har startet med sin bror.

“Det er en god forretning,” fortæller Mohammad, da han har sat sig bag kontorbordet i det spritnye kontor.

På hylderne bag ham står muslimernes hellige bog, Koranen, et forgyldt ørnehoved og en flitsbue, som han fik i gave da virksomheden åbnede. I hjørnet er et stort tyrkisk flag plantet i jorden.

”Jeg vil gerne vise, at jeg respekterer landet,” siger Mohammad, da assistenten træder ind af døren med friskbrygget tyrkisk te.

Det har dog ikke været en let vej til succes for den syriske familiefar og virksomhedsejer.

Mohammads vej til Tyrkiet startede, da religiøse terrorister overtog magten i hans hjemby.

Terroristernes hovedstad

Mohammad er født og opvokset i byen Raqqa i det nordlige Syrien.

Men da borgerkrigen i Syrien brød ud, blev byen i en periode hovedsæde for den berygtede terrororganisation Islamisk Stat, der med voldelige metoder kæmper for at oprette en – som navnet fortæller – islamisk stat. Islamisk Stat har meget strikse regler for, hvordan man må opføre sig og gå klædt. Det var livsfarligt ikke at følge reglerne.

”Raqqa blev kendt i hele verden, efter at IS overtog magten. Inden krigen var der en del syrere, der ikke kendte byen,” erindrer Mohammad.

Han nåede at bo syv måneder under terroristernes kontrol i den syriske by Latakia. Men det var umuligt at leve et almindeligt liv under deres ledelse, husker Mohammad:

”Det var rædselsfuldt. Vi var nødt til at følge deres ordrer. Mænd skulle gro et stort skæg og gå i korte bukser. Selvom man ikke kan lide dem, skal man se ud ligesom dem. Vi havde ikke mulighed for at sige nej.”

Dengang forsøgte han også at starte sin egen virksomhed. Men der gik ikke ret længe, inden han besluttede sig for at rejse væk.

Det var umuligt at drive forretning, uden at samarbejde med terroristerne.

”Jeg kunne ikke holde ud at leve på den måde. Så vi lukkede ned for kontoret igen efter ti dage og rejste ud af landet,” fortæller Mohammad.

Kulturelle sammenstød

Det var ikke noget problem at rejse ind i nabolandet Tyrkiet, da Mohammad besluttede sig for at flygte med sin familie. To gange om dagen åbnede den tyrkiske regering grænsen for alle civile, der ville til Tyrkiet.

Mohammad fik arbejde i en organisation Hatay-regionen nær grænsen til Syrien. Her hjalp han andre syrere, som flygtede fra borgerkrigen. I de første år oplevede han, at de lokale tyrkere tog godt imod folk som ham.

”Jeg følte mig meget velkommen. I byen, hvor jeg boede, var der tyrkere, der gav mad og husly til mange flygtninge. I starten troede vi jo alle sammen, at vi bare skulle være i Tyrkiet i en kortere periode,” mindes han.

Da krigen havde varet i nogle år, og syrerne stadig var i Tyrkiet, kunne Muhammad mærke, at der skete en ændring i den tyrkiske folkestemning.

”Efterhånden fandt de lokale ud af, at vi ikke bare var gæster i landet. Og så begyndte der at opstå nogle kulturelle sammenstød,” fortæller Mohammad:

”Det var nok mest små forskelle i vores måde at leve på, men når det ophober sig over længere tid, kan det blive et problem.”

Hvilke forskelle er der på den syriske og tyrkiske kultur?

”I Syrien er det for eksempel almindeligt at have mange børn. Jeg har selv otte brødre og tre søstre, så vi er 12 søskende i alt. I Tyrkiet er det meget usædvanligt,” svarer Mohammad.

”Syrere er ofte mere højlydte, og så er der også forskel på, hvornår vi plejer at gå i seng. I Syrien er man vant til at være længere oppe om aftenen end tyrkere. Så det kan skabe nogle udfordringer, når vi bor i de samme bygninger,” tilføjer han.

De kulturelle udfordringer har vist sig at være et voksende problem i Tyrkiet. Undersøgelser peger på, at mange syriske flygtninge oplever både diskrimination og racisme.

Kan gøre mere nytte i Tyrkiet

I dag har Mohammad fået tyrkisk pas, og han kan bo og arbejde i landet som alle andre tyrkiske borgere.

Det samme gælder dog kun for få af hans syriske landsmænd. Færre end hver tiende af de knap fire millioner syriske migranter og flygtninge i Tyrkiet har fået tyrkisk statsborgerskab.

Men selvom det er det tyrkiske flag, der står i hjørnet af kontoret, identificerer han sig stadig med sit gamle hjemland, fortæller han:

”Jeg har mine vaner og værdier med fra Syrien, og jeg føler mig stadig som araber. Men Tyrkiet har givet min familie et sikkert sted at bo og arbejde, så jeg har stor respekt for landet.”

Da interviewet er ved at være færdigt, tager Mohammad en pakke cigaretter og en lighter i lommen, inden han går mod hoveddøren til Royal Cure for at holde en rygepause. På vejen hilser han på et par af tandlægerne, som er ved at gøre klar til en ny klient.

Mohammad er meget stolt af, at han i dag er arbejdsgiver til 12 ansatte i Tyrkiet, selvom det er ham, der er kommet til landet. Samtidig forsørger virksomheden en håndfuld familier, der stadig bor i det krigshærgede Syrien. Det hjælper med den ellers dårlige samvittighed ved at have forladt sit hjemland i en svær situation.

“Jeg føler, at jeg kan gøre en forskel for andre ved at arbejde i Tyrkiet.

Hvis jeg selv boede i Syrien, ville det være mig, der havde brug for hjælp,” siger Mohammad og går ud på parkeringspladsen for at tænde en cigaret.

Artiklen en del af temaet “Valg i Tyrkiet” som er skrevet af freelancejournalist Birk Kotkas. Projektet er støttet af Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje.

LÆS OGSÅ: Valg i Tyrkiet: Er Tyrkiet og EU venner eller fjender?