Identitet
Martin blev hjerneskadet efter en bytur: “Det er rimelig voldsomt, men det må jeg bare leve med”
Under en bytur i oktober 2013 faldt Martin Mac ned af en trappe. Han blev hjerneskadet som følge af faldet, der ændrede resten af hans liv.
”På den aften, hvor jeg falder, bliver der ringet 112. Hvor jeg så, sammen med min søster åbenbart, bliver kørt til Hillerød Hospital. Men de sendte mig videre til Rigshospitalet, fordi de kunne se, at jeg skulle opereres et sted, som de ikke kunne i Hillerød.”
Det var en helt normal bytur i oktober 2013. 19-årige Martin Mac var næsten lige blevet student, og månederne var især gået med at feste og tage i byen – og denne aften var ingen undtagelse.
Martin og hans venner varmede op derhjemme, inden de tog videre på det lokale diskotek i Hillerød. Her havde de købt det store bord med masser af alkohol. De festede og drak, præcis som de plejer.
Men det skulle vise sig, at byturen ikke ville slutte som alle de andre.
Klokken var fem om morgenen, byturen var ved at nå sin ende, og Martin ville hjem. Diskoteket var i to etager. Martin var ovenpå, og han skulle nedenunder, så han kunne finde sin jakke og komme hjem. Men Martin nåede aldrig så langt.
Med en promille på 3,4 faldt Martin ned af trappen. Alt gik i sort, og for enden af trappen lå Martin bevidstløs. Næste gang han slog øjnene op, var seks dage og tre hjerneoperationer senere – på Rigshospitalet.
Hvad, der skulle have været en helt normal bytur, endte med at ændre resten af Martins liv.
Tog i byen næsten hver weekend
Når Martin tænker tilbage på sin tid i gymnasiet, så forbinder han især årene med fest og alkohol. Før ulykken tog Martin ofte i byen med sine venner, hvor de næsten altid fik drukket lidt for meget. Det var normalt at vågne op med blackout dagen efter en bytur.
Hvad er en promille?
- En promille fortæller, hvor meget alkohol, man har i blodet. Kort tid efter, at man har drukket alkohol, går det nemlig i blodet i kroppen.
- Med en promille på 0,5 procent er man let påvirket. Mellem 1 procent og 2 procent er de fleste tydeligt påvirkede, og man kan blive træt og sløv. Har man en promille på 1,5 procent, så påvirkes hukommelsen. En promille over 3 procent er meget farlig og kan være dødelig.
- Kvinder bliver ofte hurtigere fulde end mænd. Det er fordi, kvinders kroppe indeholder mindre vand, som alkoholen kan fordele sig på.
Kilde: Sundhed.dk
“Efter næsten hver bytur, så var der en af os, som ikke rigtig kunne huske noget som helst. Jeg er sikker på, at vi alle sammen havde en højere promille, end man burde have”, husker Martin.
Efter ulykken måtte Martin ikke drikke alkohol i et år. Lige pludselig kunne han ikke være sammen med sine venner, som han var vant til. Martin oplevede, at ulykken påvirkede hans relationer.
”Jeg synes også, det var ret svært i starten, fordi jeg mistede de venner. Og jeg ville gerne have været med i det fællesskab”, forklarer han.
Martin ville stadig tage med til fester, men som aftenen skred frem, og alle andre blev fuldere og fuldere, stod Martin tilbage med en følelse af at stå uden for fællesskabet. Martin tog heller ikke med videre i byen, fordi han ikke ville tilbage til diskoteket, hvor ulykken skete.
“Jeg var med til de fester, som blev holdt hjemme hos hinanden. Jeg har ikke været på diskoteket siden ulykken. Selvom jeg godt kender stedet, så ville jeg bare ikke se det”, fortæller Martin.
Var indlagt i to måneder
Martins søster var også på diskoteket, da ulykken skete. Det var hende, som ringede 112.
Martins søster kørte med i ambulancen, som tog dem til Hillerød Hospital. Her blev Martins krop og hoved scannet. Der var ingen brud på kroppen, men scanninger af hans hoved viste, at der var blødninger i hjernen.
Martin blev derfor bragt videre til Rigshospitalet, hvor han lå i koma i seks dage, og gennemgik tre operationer i hjernen.
”Jeg er blevet opereret tre steder. Så det er rimelig voldsomt, men det må jeg bare leve med”, siger han.
Han var indlagt på Rigshospitalet i 16 dage, inden han blev indlagt på Hvidovre Hospital. Her lå han i seks uger.
Imens Martin var indlagt, gik han til kognitiv genoptræning. Efter ulykken havde Martin svært ved at huske ord – han havde fået afasi – og derfor skulle han have hjælp. Både sprogligt, men også til hukommelsen.
Afasi er sprog- og taleforstyrrelser. For Martin betyder det, at han har problemer med at udtrykke følelser og tanker. Det er svært for ham at finde de rette ord. Han glemmer ord for bestemte ting, eller kommer til at bruge de forkerte ord. Martin kæmper stadig med afasi, men han har lært at tale udenom, hvis han glemmer et ord.
”Man sagtens kan forstå ord. Problemet var, at jeg ikke kunne finde ord”, forklarer Martin.
Martin blev udskrevet to måneder efter ulykken. Han fortsatte med genoptræning efter, han kom hjem igen.
Konsekvenserne vil følge Martin resten af livet
Ud over afasi, fik Martin også epilepsi som følge af blødningerne i hjernen.
Epilepsi dækker over en række af forskellige tilstande. Epilepsi kan give forskellige symptomer. Det kan eksempelvis være kramper eller problemer med at tale. Man kan også blive bevidstløs. Anfaldene opstår, når en gruppe af celler i hjernen aktiveres samtidigt på en ’unormal’ måde. Dette kaldes også for en kortslutning.
Ved omkring to ud af tre personer, der har epilepsi, skyldes det ændringer i hjernen – eksempelvis en hjerneskade.
Det første anfald ramte Martin d. 31 december 2013 – omkring tre uger efter, at han var blevet udskrevet fra Hvidovre Hospital. Han var sammen med sine venner for at fejre nytår, da han besvimede. Vennerne ringede 112, og Martin vågnede endnu engang op på et hospital. Her fik han beskeden om, at ulykken på diskoteket i Hillerød også havde givet ham epilepsi.
”Jeg troede faktisk ikke, at jeg havde fået epilepsi. Jeg troede bare, at jeg var besvimet”, siger Martin.
I en periode havde Martin epileptiske anfald omkring hver sjette uge. I dag er Martin kommet på den rette medicin, og han er fri fra epileptiske anfald.
I dag arbejder Martin i en sportsklub for børn og unge på Vesterbro, og så har han planer om at skulle studere til sommer.
LÆS OGSÅ: Gigi har levet med sygdommen HIV i 30 år: “Jeg ventede på dagen, hvor jeg skulle dø”