Land gik fra demokrati til diktatur på én nat: Nu skrider Joe Biden til handling

Forestil dig, at den danske hær tog magten i landet og smed Mette Frederiksen i fængsel. At politikerne, som vi danskere har valgt, ikke længere havde noget at skulle have sagt. Og at generalen i spidsen for hæren udnævnte sig selv til landets nye leder.

Netop det er sket i landet Myanmar, som ligger i det sydøstlige Asien. Natten til mandag den 1. februar tog militæret magten over landet – det kaldes et militærkup.

Det betød, at Myanmar pludselig ikke længere var et demokrati. Det blev et militærdiktatur.

Mange ledere fra verdens andre lande var hurtige til at fordømme militæret i Myanmar. USA’s nye præsident Joe Biden var en af dem.

Nu har han taget en beslutning, der skal straffe Myanmars militær. Han har indført nye sanktioner mod landet. Det skriver Ritzau ifølge Jyllands-Posten.

Hvad er sanktioner?

Der findes aftaler på tværs af landegrænser, som verdens lande forventes at overholde. For eksempel FN-pagten, som skal sikre fred og sikkerhed mellem landene. Og menneskerettighederne, der er en række friheder og rettigheder, som gælder alle mennesker i verden – læs mere om dem her.

Når et land overtræder nogle af den slags aftaler, så kan verdens andre lande forsøge at presse landet til ændre opførsel. Det kan man selvfølgelig gøre ved at true med krig og angreb. Men man kan også gøre det uden vold ved at bruge sanktioner.

Sanktioner er tvangsmidler, som bruges over for et land. Og de kan komme i mange former.

Man kan presse landets økonomi med sanktioner, for eksempel ved at stoppe handel med landet. Man kan også ramme befolkningens frihed, for eksempel ved at forbyde folk at rejse til andre dele af verden, eksempelvis i EU eller USA.

Hvilke sanktioner har Joe Biden indført?

Joe Biden har indført sanktioner mod militæret i Myanmar. På den måde prøver USA altså at presse militæret til at opgive magten og gøre landet til et demokrati igen.

Og hvordan vil han helt præcis presse Myanmar?

Militæret har en del penge stående i USA. Samlet set skulle de have værdier for over seks milliarder kroner liggende. Men Joe Bidens sanktioner betyder, at militæret ikke længere kan få adgang til pengene.

Joe Biden har personligt besluttet at indføre sanktionerne. Han har ikke bedt de andre politikere om at stemme om det i Kongressen, der svarer til Danmarks Folketing. I stedet har han selv underskrevet en ordre om at lave sanktioner – det kaldes et dekret. Og det gælder med det samme.

”Jeg har godkendt et nyt dekret, der gør det muligt for os straks at sanktionere de militære ledere bag kuppet, deres forretningsinteresser og deres nærmeste familie,” siger præsidenten ifølge Ritzau.

Han truer med at indføre flere sanktioner mod Myanmar, hvis militæret ikke overgiver magten og slipper politikerne fri.

Kan vi gøre noget for at hjælpe?

USA er altså klar til at straffe militæret i Myanmar med sanktioner. Hvad med verdens andre lande?

EU, som Danmark er medlem af, overvejer også at indføre sanktioner mod Myanmar. Det meldte EU ud tirsdag den 2. februar, skriver Ritzau ifølge Politiken.

”EU forventer, at sikkerheden for borgere i både Myanmar og EU’s medlemslande sikres til enhver tid og vil overveje alle muligheder for at sikre, at demokratiet sejrer,” siger EU’s udenrigschef Josep Borrell.

Hvorfor har demokratiet længe haft det så svært i landet?

Myanmar er et land i det sydøstlige Asien, der blandt andet grænser op til Thailand og Kina. Landet hed tidligere Burma. Men i 1998 ændrede militæret det officielle navn til Myanmar.

I 1962 tog militæret magten i landet, der dengang havde demokrati. Og i mange år var landet et af Asiens mest brutale militærdiktaturer.

Under diktaturet gik landet fra et være et af Asiens rigeste til at være et af verdens fattigste.

Men undervejs blev der kæmpet for demokratiet, især blandt studerende. Aung San Suu Kyi blev det kendte ansigt for dem, der arbejdede for demokrati. Det har hun gjort cirka siden 1988.

Militæret holdt hende fanget i husarrest i 15 år. Det vil sige, at hun sad i fængsel, men i sit eget hjem. Hun vandt Nobels Fredspris for sin kamp for demokratiet i 1991. Det er en pris, der gives til dem, som kæmper for at skabe fred i verden.

Fra 2008 og frem begyndte militæret langsomt at ændre landets love i en mere demokratisk retning. Og i 2015 blev der afholdt et valg, der var nogenlunde frit og demokratisk. Militæret holdt stadig fast i 25 procent af pladserne i parlamentet, men de andre 75 procent blev bestemt af folkets stemmer, skriver Berlingske.

Aung San Suu Kyi og hendes parti NLD vandt valget, og hun blev landets leder.

Alt har dog ikke været lykkeligt siden. Militæret havde stadig meget magt i landet. Og i 2017 fik Myanmar og Aung San Suu Kyi voldsom kritik for ikke at stoppe militæret, som angreb og forfulgte et lille muslimsk folk, som boede i landet – de kaldes rohingyaer.

Ifølge Faktalink kunne vidner og satellitbilleder afsløre, at militæret dræbte, voldtog og angreb rohingyaer. Soldater satte ild til deres huse og hele landsbyer, mens de forsøgte at flygte til nabolandet Bangladesh. Over 700.000 rohingyaer blev tvunget til at flygte til Bangladesh, skriver Politiken.

I november 2020 var der igen valg i Myanmar. Og Aung San Suu Kyi vandt igen stort. Hendes parti fik 83 procent af stemmerne. Militæret påstår, at der blev snydt med stemmerne ved dette valg.

LÆS OGSÅ: Hvad er menneskerettighederne – og kender du dem, der gælder dig?