Identitet

Kvinden bag serien Friends siger undskyld: Skulle have lavet serien anderledes

En stor del af serien hang vennerne ud på caféen Central Perk.

Foto: Shutterstock.com

Julius Tromholt-Richter

Warning: Undefined array key 1 in /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/themes/enfold/single.php on line 127


10 juni, 2020



Skaberen af Friends ville ønske, at hun havde haft flere forskellige typer mennesker med i serien.

De fleste har set serien Friends mange gange. Den har nærmest kørt hver dag i fjernsynet siden den første af 10 sæsoner blev sendt i 1994.

Serien om de seks venner i New York har været vildt populær – og er det stadig. Men de seneste år er den også blevet kritiseret.

Der er nemlig næsten kun hvide, hetero-seksuelle mennesker med i serien. Og det mener kritikere ikke giver et ordentligt billede af USA, hvor serien foregår.

Og det fortryder skaberen af serien, Marta Kauffman. Det fortalte hun under en debat på tv-festivalen ATX. Det skriver mediet BBC.

Hvad sagde hun?

Under debatten havde Marta Kauffman tårer i øjnene. Hun mener, at det er et problem, at serien ikke havde flere forskellige typer med i serien. Det kunne for eksempel være sorte eller homo-seksuelle.

”Jeg ville ønske, at jeg vidste, hvad jeg ved i dag, da jeg skrev showet. Undskyld. Jeg ville have taget nogle meget anderledes beslutninger, hvis jeg havde vidst, hvad jeg ved i dag,” siger hun.

Hun fortæller, at hun slet ikke har gjort nok, for at skabe plads til forskellige typer i serien. Og at hun fremover vil prøve at skabe sine tv-shows på en ny måde.

Debatten om Friends kommer, mens der lige nu er store demonstrationer i USA og flere andre lande, som handler om den måde, som sorte bliver behandlet på. Læs mere om det her.

Serien får også kritik fra skuespillerne

Det er ikke kun Marta Kauffman, som ville have lavet Friends anderledes i dag.

Tidligere på året var David Schwimmer, som spiller Ross i serien, også ude med kritik.

”Måske burde vi have et Friends kun med sorte eller asiatere?” sagde han til mediet The Guardian.

Han forklarede, at han var meget opmærksom på, at serien manglede forskellighed. Han prøvede i flere år at få karakteren Ross til at date kvinder med forskellig hud-farve.

”Én af de første kærester, jeg havde i serien, var en asiatisk-amerikansk kvinde. Senere havde jeg en afro-amerikansk kæreste. Det var et meget bevidst skub fra min side,” forklarer han.

Også Lisa Kudrow, som spiller Phoebe, har sagt, at hvis hun skulle lave serien i dag, så ville det ikke kun være med hvide skuespillere.

Men hun fortæller også, at man bør se på serien som et bestemt øjeblik i tiden, i stedet for at fokusere på, hvad serien gjorde forkert.

LÆS OGSÅ: Politikerne enige: Se de nye regler for køb af latter-gas.




Fatal error: Uncaught JSMin_UnterminatedStringException: JSMin: Unterminated String at byte 138: " in /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wp-super-minify/includes/min/lib/JSMin.php:209 Stack trace: #0 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wp-super-minify/includes/min/lib/JSMin.php(150): JSMin->action(1) #1 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wp-super-minify/includes/min/lib/JSMin.php(84): JSMin->min() #2 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wp-super-minify/includes/min/lib/Minify/HTML.php(236): JSMin::minify('\n\tvar overskrif...') #3 [internal function]: Minify_HTML->_removeScriptCB(Array) #4 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wp-super-minify/includes/min/lib/Minify/HTML.php(103): preg_replace_callback('/(\\s*)...') #5 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wp-super-minify/includes/min/lib/Minify/HTML.php(45): Minify_HTML->process() #6 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wp-super-minify/wp-super-minify.php(196): Minify_HTML::minify('...', Array) #7 [internal function]: wpsmy_minify_html('...', 9) #8 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-includes/functions.php(5279): ob_end_flush() #9 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-includes/class-wp-hook.php(308): wp_ob_end_flush_all('') #10 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-includes/class-wp-hook.php(332): WP_Hook->apply_filters('', Array) #11 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-includes/plugin.php(517): WP_Hook->do_action(Array) #12 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-includes/load.php(1124): do_action('shutdown') #13 [internal function]: shutdown_action_hook() #14 {main} thrown in /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wp-super-minify/includes/min/lib/JSMin.php on line 209