Kriminelle kan ikke længere få dansk statsborgerskab

Det har tidligere været muligt at få dansk statsborgerskab, selvom man havde en plettet straffeattest. For eksempel fik mellem 40 og 50 personer tildelt dansk statsborgerskab i 2020, selvom om de havde en fængselsstraf.

Men det har regeringen sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance nu besluttet sig for at lave om på. Det skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.

Matias Tesfaye er udlændinge- og integrationsminister, og han mener, at det vil sende et signal om, at det har alvorlige konsekvenser at begå kriminalitet.

“Hvis du vil have dansk statsborgerskab og de rettigheder, det giver, så ønsker vi ikke længere at give det til dig, hvis du har begået kriminalitet og har fået en fængselsstraf,” siger han til TV2.

Danske værdier skal fylde mere

I den nye aftale ligger også krav om beskæftigelse. For eksempel skal man have været i arbejde i godt fire år ud af fem.

Hvis man har en bøde skal den fremover betales inden for seks år. Den tidsfrist har tidligere været længere. Det gælder dog ikke for parkeringsbøder under 3.000 kroner.

Man må ikke skylde det offentlige penge og flere af spørgsmålene i indfødsretsprøven skal handle om danske værdier.

Morten Dahlin er indfødsretsordfører for Venstre og han mener, at det er vigtigt at have fokus på, at danske værdier skal fylde mere i retten til at få statsborgerskab.

“Det danske statsborgerskab er en gave, man skal gøre sig fortjent til. Derfor skal vi gøre os umage, når vi deler rødbedefarvede pas ud. Dem vi byder velkommen i den danske familie skal have taget Danmark til sig og holde sig på den rigtige side af loven. Derfor er vi i Venstre glade for, at der nu kommer større fokus på danske værdier, og at der bliver strammet op over for udlændinge, der har begået kriminalitet. Det har været vigtige krav fra vores side,” siger han i pressemeddelelsen.  

Ikke alle partier er enige i den nye aftale

Regeringen, som udelukkende består af Socialdemokratiet, er det eneste røde parti i aftalen. De andre partier i aftalen kommer fra blå blok, og det vækker opsigt hos partierne både hos blå blok og rød blok.

Peder Hvelplund fra Enhedslisten mener, at aftalen er “vanvittig”.

Det er simpelthen vandvittigt!
De i forvejen ekstremt stramme og rigide regler for opnåelse af statsborgerskab får nu endnu et hak!
Gruppen af borgere med permanent og lovligt ophold men uden fulde rettigheder bliver nu endnu større!
Skamfuldt!#dkpol https://t.co/LMMfKnrC6f

— Peder Hvelplund (@pederhvelplund) April 20, 2021

Mens man hos Nye Borgerlige er utilfreds med, at aftalen ikke er stram nok. Mette Thiesen er ordfører for undervisning i Nye Borgerlige og hun mener, at aftalen ikke tager fat i problemet fra bunden.

Jeg har været til et utal af møder og kæmpet for danskernes ret til at kunne leve i frihed og sikkerhed. Desværre vil flertallet ikke tage fat om nældens rod og løse problemet fra bunden. Derfor har vi i Nye Borgerlige sagt nej til at tilslutte os den nye indfødsretsaftale #dkpol

— Mette Thiesen (@ThiesenMette) April 20, 2021

Hos Dansk Folkeparti er man heller ikke tilfreds med aftalen. På deres hjemmeside skriver de, at de har kæmpet for at aftalen også skulle indeholde et loft for hvor mange, der kunne få statsborgerskab om året. De så også gerne, at man kunne afvise ansøgere med muslimsk baggrund.

“Men det ville Socialdemokraterne, Venstre, Konservative og Liberal Alliance ikke være med til. Det blev derfor et stort NEJ fra os i Dansk Folkeparti!, ” skriver de.

Læs også: Overblik: Danske børn er fanget i Syrien – skal Danmark hente dem hjem?