Krig, forsvar og sikkerhed: EU styrker samarbejdet for at beskytte unionen

En helikopter fra EU's militære mission i Bosnien-Hercegovina.

Foto: Julius Tromholt-Richter

Julius Christiansen Tromholt


8 december, 2023



De 27 lande i EU har lavet en ny aftale om forsvar og sikkerhed.

Krig, forsvar og sikkerhed fylder meget i debatten i Danmark og i hele EU. Når man scroller igennem sit feed på sociale medier, fylder krig rigtig meget.

Med krigen i Ukraine er der igen kommet krig i Europa, ligesom konflikten mellem Israel og Palæstina er blusset op igen.

Den usikre tid har fået landene i EU til at lave en ny aftale om forsvar og sikkerhed i EU, som skal styrke samarbejdet mellem landene. Den aftale har fået navnet Det strategiske Kompas.

Med hvad går den aftale ud på? Og hvorfor har man lavet aftalen netop nu?

Det kan du blive klogere på her.

Hvad er Det Strategiske Kompas?

Det er en plan, som skal styrke samarbejdet om forsvar og sikkerhed i EU. Det strategiske Kompas blev vedtaget i marts 2022.

Aftalen er stor og kompleks og skal styrke EU’s samarbejde på mange forskellige områder. Det forklarer Rasmus Nørlem Sørensen, som er EU-ekspert og chefanalytiker hos Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO).

”Det strategiske kompas er EU’s forsøg på at samle alt det, der handler om udenrigspolitikken – altså alt det, der foregår i lande udenfor for EU. Og der vil man gerne kunne noget mere. Først og fremmest vil man gerne være bedre til at samarbejde med sådan nogle som Nato, men også med andre lande rundt omkring i verden.”

”Aftalen handler blandt andet om, at alle landene skal investere flere penge i forsvar og sikkerhed. For eksempel vil man gerne købe noget mere militært udstyr sammen.”

”Man vil også gerne kunne handle meget hurtigere, når der er en krise. Det kan være ved at sende rådgivning eller soldater ud. Den mulighed ville man for eksempel gerne have haft, da Rusland invaderede Ukraine – at man havde nogle muligheder for at gøre noget hurtigt,” fortæller Rasmus Nørlem Sørensen.

Trusler mod EU kan være mange ting. Måske tænker de fleste først og fremmest på krig, som den man har set i Ukraine, når man tænker på forsvar og sikkerhed i EU. Men i aftalen er forsvar og sikkerhed mere end det, forklarer Rasmus Nørlem Sørensen.

EU vil gerne tegne et bredere billede af, hvad trusler er. Det kan jo også være cyberangreb eller hackere, eller det kan være forsøg på at påvirke en afstemning. Vi har jo valg til EU-Parlamentet om et år. Det kan være, at lande som Rusland eller Kina vil prøve at påvirke valget til deres fordel.”

”Og så er der spørgsmålet om sikkerhed i forhold til forsyninger til EU. Kan vi få fat i den energi, vi har behov for? Hvad med de sjældne metaller og jordarter, vi gerne vil have fra Afrika? Hvad hvis det er kinesiske firmaer, der ejer dem?,” forklarer Rasmus Nørlem Sørensen.

Som en del af aftalen har alle lande forpligtet sig til at bruge flere penge på forsvar og sikkerhed. Og så har EU oprettet en enhed på 5.000 tropper, som hurtigt skal kunne sættes ind i tilfælde af kriser.

Seismos redaktør, Julius Tromholt-Richter, (th.) taler med Rasmus Nørlem Sørensen (tv.).

Hvorfor har EU lavet aftalen nu?

EU har længe gerne ville arbejde tættere sammen på områderne forsvar og sikkerhed. Men da Donald Trump blev præsident i USA i 2017, begyndte planerne at tage fart. Det forklarer Rasmus Nørlem Sørensen, som er EU-ekspert og chefanalytiker hos Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO).

EU har i årtier prøvet at samarbejde på området om forsvar og sikkerhed. Det samarbejde blev vigtigere, da Donald Trump blev valgt i USA. USA har jo støttet EU massivt gennem årene. Men pludselig sagde præsidenten i USA, at han var ligeglad med, hvis EU faldt fra hinanden,” forklarer Rasmus Nørlem Sørensen.

De fleste lande i EU og USA er medlemmer af Nato, som er en alliance om forsvar. Her er aftalen blandt andet, at hvis et Nato-land bliver angrebet, så kommer de andre lande og hjælper landet med at forsvare sig.

”Trump sagde, at USA måske ikke ville overholde aftalen i Nato og hjælpe EU, hvis et af landene blev angrebet. Så kiggede de europæiske lande lidt forskrækket på hinanden. Kunne vi være sikre på, at vi har en ven i USA, altså en storebror, som altid vil hjælpe os? Eller er der behov for, at vi kan lidt mere selv?”

I 2021 blev Ukraine angrebet af Rusland. Det betød, at der igen var krig i Europa. Det var også en af årsagerne til, at EU gerne ville lave den nye aftale, forklarer Rasmus Nørlem Sørensen.

”Da Rusland invaderede Ukraine stod det for alvor klart, at EU har fået, ikke bare en trussel og en rival i Rusland, men også en militær fjende. Det har gjort, at Det Strategiske Kompas, som man sad og arbejdede lidt på, der lå måske nogle planer til aftalen klar i nogle skuffer, de blev flået op på det store forhandlingsbord og lederne fra EU-landene indså, at nu måtte de rykke på det her,” forklarer Rasmus Nørlem Sørensen.

Du kan læse meget mere om Det Strategiske Kompas her.

Projektet er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.