Videnskab

Klimarapport: Vi kan løse klimakrisen

i 2025 skal vi have knækket kurven for hvor meget CO2, vi udleder.

Foto: Matthias Heyde/Unsplash

Nanna Hein


20 april, 2022



Det viser sig, faktisk at være billigere at bruge grøn energi.

Selvom det for det meste er noget nedslående at tale om verdens klimakrise, så viser en ny rapport, at der faktisk er mulighed for at få rettet op krisen. Det eneste det kræver er,  at verdens ledere handler hurtigt. Sådan skriver DR.

Den nye rapport, som peger på løsningerne, er ikke hvilken som helst rapport. Det er nemlig FN’s klimapanel som står bag.

Grøn energi er vejen frem

Som det er nu. Så udleder vi mennesker mere og mere CO2. For hvert år stiger mængden af CO2, som vi sender ud i atmosfæren, og det skal der gøres noget ved. Faktisk skal der gøres noget så hurtigt, at vi allerede i 2025 skal have knækket kurven for hvor meget CO2, vi udleder. Det betyder, at vi i 2025 skal udlede mindre CO2 end året før.

Faktisk skal vi udlede så meget mindre CO2, at vi i 2030 har skåret vores CO2 udslip ned med 43 procent af, hvad det er i dag. Derfor er politikerne nød til at handle hurtigt, mener forskere bag rapporten.

”Vi står ved en skillevej. De beslutninger, vi tager nu, kan sikre en beboelig fremtid. Vi har de redskaber og den viden, der skal til for at begrænse opvarmningen.” Sådan siger Hoesung Lee, som er formanden for klimapanelet.

Og politikerne har god grund til at handle hurtigt. Det er nemlig langt billigere at gå over til at bruge ”grønne” energikilder. For eksempel er det billigere at lave solenergi end at bruge fossile brændstoffer, som for eksempel er kul og olie. Sådan skriver Videnskab.dk.

Grunden til at det er blevet billigere, er de faldende priser på både solceller og vindmøller. Samtidig har vi brugt næsten 80 procent af den kul og olie der er på jorden – så det er ved at være tid til at bruge andre energikilder.

LÆS OGSÅ: En fjerdedel inde i året: Danmark har allerede brugt vores andel af Jordens ressourcer for i år