Politik
Ingen nye 1.g’ere næste år: Elever demonstrerer
Viby Gymnasium får ikke nye elever til næste år.
Foto: MChe Lee/Unsplash
Til sommer næste år kommer der ikke til at starte nye 1.g'ere på Viby Gymnasium. Det er eleverne så trætte af, at de i går mandag nedlagde undervisningen.
Eleverne på Viby Gymnasium brugte ikke deres mandag morgen på historie og dansk. I stedet for at sidde i klasselokalerne kunne man finde eleverne andre steder på skolen. Nogle sørgede for at blokere døren til lærerværelset, så deres lærere ikke kunne komme ud. Andre sørgede for, at ingen kunne komme ind på skolen.
De to blokeringer var elevernes måde at demonstrere på. De er nemlig utilfredse, fordi Viby Gymnasium ikke må optage 1.g’ere til næste år. Sådan skriver DR.
1.g’ere er de elever, som lige er startet på et gymnasium og derfor er i gang med deres første år på skolen. Året efter hedder man 2.g’er og til sidst 3.g’er.
Aftalen
Gymnasierne
Det er forskelligt fra skole til skole, om det er på stx, hhx, hf eller flere af linjerne, at de ikke må optage nye elever.
De seks skoler er: Herlev Gymnasium, Hvidovre Gymnasium, Høje-Taastrup Gymnasium, Sydkysten Gymnasium, Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium.
Kilde: Politiken
I sidste uge besluttede et flertal i Folketinget, at seks gymnasier til næste år ikke må optage nye 1.g’ere. Et af de gymnasier er Viby Gymnasium.
Partierne, som står bag aftalen, er Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne.
Aftalen er lavet, fordi politikerne mener, at eleverne på skolerne skal være mere blandede i forhold til deres baggrund. Det betyder, at eleverne skal være blandede i forhold til etniciteter og sociale klasser.
Sociale klasser er, når man deler folk op i grupper efter indkomst og uddannelse. De mest brugte klasser er overklasse, middelklasse og underklasse.
”Lige nu har vi nogle pivskæve årgange, hvor der er mange, som ikke ønsker at gå. Når den nye aftale træder i kraft, vil vi se en tendens, hvor de gymnasier igen bliver tilvalgt”, siger Pernille Rosenkrantz-Theil til TV2. Hun er børne- og undervisningsminister, og hun håber, at aftalen kan give gymnasierne “en frisk start”.
De seks gymnasier, der ikke må få nye 1.g’ere i 2022, er valgt ud fra tre kriterier:
1) Antallet af ansøgninger, hvor gymnasiet er første valg, er faldet med mindst 20 procent fra 2016 til 2020.
2) Antallet af ansøgninger er ikke steget med 50 procent fra 2019 til 2020.
3) Mere end 40 procent af eleverne kommer fra lavindkomstgruppen. Det betyder, at deres forældre har halvt så mange penge som en gennemsnitlig dansker.
Utilfredse elever i Viby
Men på Viby Gymnasium er de altså utilfredse med, at de fra næste år kommer til at mangle en årgang. Eleverne på skolen mener nemlig selv, at de kan se fremskidt, og at skolen er blevet et godt gymnasium.
Lina Karim går i 2.g på Viby Gymnasium, og hun er glad for sin skole. Faktisk mener hun, at der bare er mange forskellige slags mennesker.
”Ingen har spurgt os, hvordan vi elever egentlig har det her på gymnasiet. Det stemples bare som værende et indvandrergymnasium. Uden at vi er blevet hørt.” siger Lina Karim til DR.
En stor pose penge
Normalt får gymnasierne penge for hver elev, der starter på skolen. Men de seks skoler skal ikke være bange for, at de kommer til at mangle penge. Politikerne er nemlig blevet enige om, at skolerne får tildelt 139,3 millioner kroner. Sådan skriver TV2.
Pengene gives som erstatning for de nye elever, som skolerne ikke får. Pengene skal bruges til at betale lærere og sørge for at skabe et godt studiemiljø. Hvordan de gør det, bestemmer skolerne selv.
