Identitet

Ikke kun et “mandejob”: Byggebranchen skriger på flere kvinder

Langt de fleste kvinder i byggebranchen arbejder på kontor eller med kundeservice.

Foto: Bidvine/Pexels.

Freya Ea Bjørnlund


1 september, 2021



Det er stadig meget få kvinder, der vælger jobs som tømrer, elektriker og ingeniør. Men der er brug for at få flere kvinder i branchen, mener flere virksomheder.

Hvis du tænker på en sygeplejerske, tænker du måske på en kvinde. Hvis du tænker på en murer, tænker du måske på en mand.

Der findes nogle jobs, der stadig bliver set som enten et mandearbejde eller et kvindearbejde. Og hvor der er en helt skæv fordeling mellem kønnene.

I byggebranchen er der meget få kvinder. Det gælder håndværkerjobs som tømrer, elektriker, struktør og VVS-arbejde. Men det gælder også blandt arkitekter, ingeniører, byggeledere og bygherrer, der udtænker de byggerier, som håndværkerne fører ud i livet.

Undersøgelser viser, at virksomheder med en lige fordeling mellem kønnene typisk tjener flere penge end andre. Der er brug for flere kvinder i byggebranchen. Det er mange virksomheder enige om. En af dem er Skou Gruppen, som står for byggerier i København. Her er Martin Skou Heidemann tømrermester.

”Det er rigtig ærgerligt, at vi ikke har flere kvinder. De kan bidrage med nogle andre ting, end mændene kan, og det har vi brug for,” siger han.

”Mændene skal åbne døren ind til skurvognen og gøre det dejligt for kvinderne at komme og være med. For jeg tror faktisk, der er mange kvinder, der har mod på det.”

Spørgsmålet er, hvorfor kvinderne holder sig væk fra byggeriet. Og hvad man kan gøre for at gøre dem interesserede.

Hvor mange – eller rettere få – kvinder er der?

Der er lige under 10 procent kvinder i byggebranchen. Det tal har ikke rykket sig meget de seneste 10 år. Det viser en undersøgelse bestilt af Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar, som er lavet af Analyse & Tal

I 2010 var der 13.861 kvinder i bygge- og anlægsbranchen. Det svarer til 9,2 procent. Resten var mænd.

Siden da er branchen vokset, og der er kommet både flere mænd og kvinder til.

I 2018 var der 16.333 kvinder i byggejobs. Det var dog ikke mere end 9,5 procent af branchen.

Det er nogle bestemte typer af jobs, som tiltrækker kvinderne. Faktisk er det de jobs, som har mindst med selve byggeriet at gøre. Langt de fleste kvinder i branchen arbejder på kontor eller med kundeservice. Kvinderne udgjorde 73 procent i den type jobs i 2018. I byggebranchen fylder håndværksjobs en del. Men kun fire procent af håndværkerne er kvinder. Og de fleste af dem arbejder med at male og tapetsere.

Hvorfor er der brug for flere kvinder?

Kvinderne står ikke i kø for at komme ind i byggebranchen. Spørgsmålet er, om det overhovedet er et problem, så længe der er mænd nok til at løse opgaverne.

Kan det betale sig at hyre flere kvinder?

Det kan betale sig at have en lige fordeling mellem mænd og kvinder i sin virksomhed. En undersøgelse fra ISS, PWC og Proacteur viser, at de mest mangfoldige virksomheder i Danmark tjener 5,7 procent mere end de mindst mangfoldige virksomheder.

Kilde: ISS, PwC og Proacteur

Der er flere fordele ved at invitere flere kvinder indenfor, mener Ulla Kjærvang, som er arkitekt og strategisk bygherrerådgiver.

”Der er forskning, som viser, at når vi har større diversitet, så lykkes vi bare meget bedre. Vi lykkes på bundlinjen og med tilfredse medarbejdere. Vi lykkes med at skabe bedre resultater.”

Flere kvinder i branchen vil også hjælpe mændene, mener Søren Nielsen. Han er arkitekt og er medejer af tegnestuen Vandkunsten.

”Når der kommer nogen ind med en ny måde at se tingene på, så speeder det innovationen op. Man finder lettere på nye ting. Flere kvinder på byggepladsen vil også give et bedre arbejdsmiljø, også for mændene.”

Hvad holder kvinderne tilbage?

Metoder, som kvinder bruger til at passe ind

Kvinder bruger flere metoder til at passe ind i byggebranchen. Det viser undersøgelsen Vejen til større kønsdiversitet i byggebranchen. Her er nogle eksempler:

  • Griner med på jokes, som gør kvinder til sexobjekter.
  • Finder sig i upassende kommentarer.
  • Siger fra over for jokes, men accepterer samtidig at det sætter én uden for fællesskabet.
  • Arbejder meget hårdere end mændene for at blive respekteret.
  • Gør sig så mandlig som muligt og nedtoner sine kvindelige sider.
  • Gør sig lille og forsøger ikke at blive bemærket.

Når der er mange mænd på en arbejdsplads, kan det forme tonen, når man taler sammen. Og sammenholdet. Derfor kan det være svært for en kvinde at blive del af fællesskabet.

Kvinder støder på flere udfordringer i byggebranchen. Det viser undersøgelsen Vejen til større kønsdiversitet i byggebranchen. Her bliver en række kvinder interviewet om deres oplevelser i branchen.

Kvinder kan blive mødt af fordomme om, at de er forfængelige eller for fysisk svage til at klare opgaverne. De skal også finde sig til rette i en meget direkte tone, som kan blive lummer og sexfikseret. Især, hvis der hænger plakater af nøgne damer i skurvognen.

Kvinder oplever, at de skal arbejde hårdere for at få den samme respekt. Og de kan have sværere ved at blive en del af fællesskabet, fordi de skiller sig ud.

Fanny Munch er uddannet møbelsnedker og byggekoordinator, og hun har selv oplevet, at der er en særlig tone i branchen.

”Den kan være ret svær at være i, hvis man ikke passer lige præcis ind i den niche. Det er en udfordring for alle, der stikker ud fra stereotypen. Det er ikke kun kvinder, det er alle, der skiller sig ud fra flertallet.”

Er det et problem, at mænd er stærkere end kvinder?

Det er en myte, at kvinder ikke er stærke nok til at blive lige så gode håndværkere som mænd. Især, fordi byggebranchen har ændret sig meget, siden tømrere og murere skulle løfte alting i hænderne.

Det forklarer Michael Spanggaard Larsen, som er direktør i byggefirmaet CG Jensen.

”Det er ikke et problem i dag. I gamle dage havde vi masser af bygningskomponenter, som var relativt tunge. I dag må man ikke lave tunge løft. Der er udviklet en masse gode redskaber til at håndtere de tunge løft.”

Ida Bergström arbejder som landskabsarkitekt hos GHB Landskabsarkitekter. Hvis der er noget, kvinders krop ikke kan, så er det muligt at opfinde en løsning med ny teknologi, mener hun.

”Det er ikke menneskets fysik, der er problemet. Det er branchens ansvar at skabe nogle rammer om det menneske, så det kan være med til at forme vores fysiske verden.”

Hvad kan man gøre for at få flere kvinder i branchen?

Der skal gøres en indsats for at få flere kvinder i byggebranchen. Og for at gøre branchen mere rar at være i for de kvinder, der allerede er der. Det mener Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar for.

Foreningen har lavet en erklæring, som den opfordrer alle virksomheder i branchen til at skrive under på – det kaldes et charter. Charteret har blandt andet et mål om at skabe et ”inkluderende arbejdsmarked bygget på ordentlige og sikre vilkår for alle.” Det betyder blandt andet, at virksomhederne vil skabe gode miljøer for kvinder.

Foreningen vil blandt andet lave nogle retningslinjer for tonen i branchen, og for hvordan man skal håndtere #MeToo-sager. Den vil også lave et prøveforløb, som skal hjælpe virksomheder med at skabe mere tryghed og et bedre fællesskab på arbejdet. 

Fanny Munch mener, at mændene i branchen skal blive bedre til at spørge ind til, hvordan kvinderne faktisk har det. Og lytte til det, de siger.

”De skal ikke bare feje det af vejen og holde fast i, at det vi kender, er det bedste, fordi det virker mest trygt. Mænd skal stå frem og og sige højt, at de gerne vil være en del af den her udvikling, og tage noget ansvar, så kvinder ikke er lige så bange for at stå frem. Vi er jo vildt bange for at blive frosset ude.”

Hvis der skal lokkes flere kvinder til branchen, skal der også være en interesse blandt kvinderne. Det starter i skolen, mener Peder Johansen. Han er direktør for strategi og forretningsudvikling i Enemærke & Petersen, som bygger boliger.

”Vi skal ud og eksponere byggeri på uddannelserne og gerne også i folkeskolen.”

Kvinder vil opdage, hvor stort det er at være med til at skabe noget nyt, mener han.

”At køre forbi en bygning nogle år senere sammen med sine børn og kunne sige: ’Det her har jeg været med til at lave’, det er der noget ekstremt attraktivt i.”

Artiklen er støttet af Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar.




© Copyright - seismo 2019