I Danmark ligger en fangelejr fra 2. Verdenskrig – hvorfor er det vigtigt, at vi husker historien?

Du har helt sikkert haft om 2. Verdenskrig i skolen. Du har nok også set flere film om krigen, som varede fra 1939-1945.

2. Verdenskrig er en vigtig begivenhed i historien. Og selv den dag i dag bliver der stadig udgivet bøger og lavet film om den mørke periode.

Hvert år den 27. januar mindes vi ofrene for krigen. Her er det nemlig Auschwitz-dag. Det markerer vi i år på Seismo ved at sende direkte fra den gamle fangelejr, Frøslevlejren, som ligger tæt på grænsen til Tyskland. Til eventet stiller vi skarpt på historien om de danskere, som var på den tyske side under krigen.

Hvad var Frøslevlejren? Hvorfor har man ikke fjernet en lejr, som er et symbol på en mørk tid i vores historie? Og hvorfor er det vigtigt stadig at høre om 2. Verdenskrig – en krig som sluttede for 77 år siden? Det har vi spurgt Gry Scavenius Bertelsen om. Hun er museumsinspektør ved Nationalmuseet.

Hvad var Frøslevlejren?

Du har måske hørt om koncentrationslejre, eller kz-lejre som de også bliver kaldt i dag, som var en lang række af forskellige fangelejre, som nazisterne oprettede under 2. Verdenskrig.

Lejrene var steder, hvor nazisterne kunne indsætte folk, som de gerne ville af med. Det var blandt andre jøder, romaer og homoseksuelle. Flere lejre blev brugt som arbejdslejre. Fangerne skulle altså arbejde – blandt andet for at lave ting, som nazisterne skulle bruge under krigen. Fra 1941 blev flere lejre brugt som udryddelseslejre. Folk blev altså sendt til lejrene og straks myrdet.

I Danmark var der også en kz-lejr – nemlig Frøslevlejren. Men den var lidt anderledes end de andre, forklarer Gry Scavenius Bertelsen.

”Frøslevlejren blev bygget i sommeren 1944. Danmark havde i august 1943 ingen regering og blev i stedet styret af departementschefer. Uden en regering begyndte tyskerne for første gang under besættelsen at deportere danske statsborgere til tyske koncentrationslejre.”

”For at stoppe transporterne oprettede man en lejr på dansk jord, hvor det tyske sikkerhedspolitis fjender kunne komme hen. Planen var, at de skulle indsættes i Frøslevlejren og dermed ikke blive sendt videre udenfor Danmarks grænser. Samtidig skulle de danskere, der allerede var blevet deporteret til de berygtede kz-lejre sendes tilbage og indsættes i lejren. Det gik dog ikke efter planen. 1.625 danskere blev deporteret fra Frøslevlejren til Tyskland i de godt 9 måneder, hvor lejren eksisterede. Det er dog fair at formode, at hvis ikke Frøslevlejren var blevet bygget, ville langt flere sandsynligvis have været endt i det tyske kz-helvede,” siger Gry Scavenius Bertelsen.

Livet i Frøslevlejren var ikke nær så hårdt som livet i de andre kz-lejre i Europa.

”I Frøslevlejren blev man hverken mishandlet eller ydmyget, ingen sultede og arbejdet var rimeligt. Derfor er lejren også blevet kaldt ”verdens mærkeligste koncentrationslejr,” fortæller hun.

Hvorfor står lejren der endnu?

Frøslevlejren er i dag en af Europas bedst bevarede fangelejre. Siden den blev bygget i 1944, har den haft flere forskellige navne og funktioner. Og lejren står der endnu.

”Så vidt vides har der aldrig været snak om at rive stedet ned. Det skyldes blandt andet, at lejren har haft forskellige formål igennem tiden. Først til at opbevare fanger, som man mistænkte for at have arbejdet sammen med tyskerne under krigen, og senere som kaserne. Men det skyldes nok også det faktum, at i Frøslevlejren var man forskånet for de rædsler og forbrydelser, der ellers kendetegnede de tyske fangelejre under 2. Verdenskrig.”

”Hvor nazisterne i de andre lejre forsøgte at destruere beviser for forbrydelserne, skete det ikke i Frøslev. For eksempel er den tyske kommandants arkiv i vid udstrækning bevaret her, hvilket er mere eller mindre det eneste sted, hvor det er sket. Desuden er lejren et sted, som knytter sig til en periode, der har været utroligt definerende for de mennesker, som opholdt sig her, men også for vores tid,” forklarer Gry Scavenius Bertelsen.

I dag er Frøslevlejren et museum, som hører under Nationalmuseet.

Hvorfor er historien vigtig?

Selvom det ikke er fedt at tænke tilbage på noget så forfærdeligt som folkedrab, hvor almindelige mennesker som du og jeg er blevet dræbt, så er det vigtigt ikke at glemme historien. Vi skal lære af den for at undgå, at folkedrab sker igen, forklarer Gry Scavenius Bertelsen.

”Viden om vores fælles fortid er altid vigtig for at forstå den nutid, vi lever i. Summen af det skete er vores samfund og kultur. Specifikt viste 2. Verdenskrig et massemord og en horror, som verden ikke tidligere havde set i det omfang. Det er vigtigt at lære af, så det ikke gentager sig. Alligevel har vi set folkemord og krigsforbrydelser siden, for eksempel i lande som Rwanda og Bosnien.”

Det er vigtigt, at vi lærer, hvad der ligger bag et folkedrab. På den måde kan vi prøve at bremse det i fremtiden.

”I en digital tidsalder, hvor trolls og fake news er en del af virkeligheden, er det utroligt vigtigt at forhindre antisemitisme og racisme. Og med den politiske situation i Europa i dag, hvor der igen er krig i Europa, er det vigtigere end nogensinde at lære af tidligere erfaringer for at forhindre tidligere tiders grusomheder,” fortæller Gry Scavenius Berthelsen.

Til eventet den 27. januar deltager både Gry Scavenius Bertelsen og den tidligere kz-lejrfange Ib Katznelson. Eventet vil blive streamet live ud til skolerne. Du kan tilmeld din skole her.

LÆS OGSÅ: Auschwitzdag 2023 – Historien om dem, der valgte den anden side