Kultur

Hvorfor holder vi grundlovsdag?

Grundloven var starten på det demokrati, vi kender i dag .

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Nanna Hein


5 juni, 2020



I dag holder nogle fri - andre gør ikke. Men hvorfor har vi overhovedet en dag, som hedder Grundlovsdag?

I dag har du sikkert fri – det er nemlig grundlovsdag. Men det kommer an på, hvilken kommune du bor i, om du må blive hjemme eller ej.

Grundlovsdag er ikke en rigtig hellidag, men mange arbejdspladser og skoler holder alligevel lukket.

Men hvorfor holder vi fri på sådan en dag, der ikke er en rigtig helligdag? Og hvad skete der på dagen i første omgang? 

Det forklarer vi. 

Hvorfor holder vi grundlovsdag?

Den 5. juni er grundlovsdag i Danmark. Her fejrer vi Grundloven. Det har vi gjort siden 1849. Her blev Danmarks Grundlov nemlig underskrevet af Kong Frederik 7., og fra den dag blev det den vigtigste lov i Danmark.

I Grundloven står alle regler for, hvordan landet skal ledes. 

Med Grundloven fik vi også et system-skifte i Danmark. I Danmark havde vi nemlig enevælde, inden vi fik Grundloven. Enevælde vil sige, at kongen bestemmer alt i landet. 

Grundloven

Med Grundloven fik vi nogle vigtige rettigheder.

  • Vi fik ytringsfrihed – retten til at sige og skrive, hvad vi vil. For eksempel for at kritisere kongen eller politikerne.
  • Vi fik forsamlingsfrihed – retten til at samle os, så mange mennesker, som vi vil. For eksempel hvis du vil demonstrere.
  • Vi fik religionsfrihed – retten til selv at bestemme, hvilken religion du vil tro på.

Kilde: Danmarkshistorien.dk

Med Grundloven fik vi et nyt system, som hedder et konstitutionelt monarki. Det betyder, at kongen ikke længere kunne bestemme det hele. Han skulle følge reglerne, som står i Grundloven. Og så skulle han dele sin magt med de politikere, som folket havde valgt. 

Siden Grundloven blev lavet, har kongerne mistet endnu mere magt. Det betyder i dag, at dronning Margrethe ikke kan tage nogen beslutninger om politik i Danmark overhovedet. Selvom vi stadig har et konstitutionelt monarki, fungerer Danmark altså som et demokrati.

Du kan læse mere om skiftet mellem de to systemer her

Siden 1849 er der blevet ændret i Grundloven. Den blev senest ændret i 1953. Men langt det meste af teksten har ikke ændret sig siden 1849. Du kan selv læse Grundloven her.

En ikke-hellig helligdag 

Grundlovsdag er en national-dag og derfor ikke en helligdag.

Mange lange har nationaldage, som fejrer den dag, hvor landet blev selvstændigt. USA har for eksempel en uafhængighedsdag, hvor borgerne fejrer deres selvstændighed. Det er den 4. juli. Indtil den 4. juli 1776 var USA nemlig en del af England. Men på netop den dag blev USA selvstændigt, og det fejrer amerikanerne nu hvert år.

Danmark fejrer ikke selvstændighed som USA. I stedet fejrer vi, at vi fik en Grundlov, som lader borgerne i landet træffe beslutninger om, hvordan Danmark skal ledes.

I Danmark er nationaldagen ikke en rigtig fridag. Men faktisk var det bestemt, at alle havde en halv fri i årene mellem 1891 og 1975.

I dag kommer det an på, hvilken aftale man har på sit arbejde, om man har fri eller ej på grundlovsdag. De fleste skolelærere har en aftale, som giver dem fri på grundlovsdag – derfor har de fleste skoler lukket. Andre har en aftale, som kun giver en halv arbejds-dag, mens andre igen bare har en helt almindelig arbejdsdag. 

Grundlovsdag er med tiden blevet en meget politisk dag, derfor holder mange politikere taler. Du kan se, hvordan de forskellige partier fejrer dagen her.

LÆS OGSÅ: Facebook-ansatte vil ikke arbejde: De er sure over Mark Zuckerbergs svar på Trump-opslag.




© Copyright - seismo 2019