Identitet
Hvis du ser et blåt badge – så hold afstand
Fra i dag mandag skal du holde øje med, om andre bærer et blåt badge på brystet. Det betyder nemlig, at du skal være ekstra opmærksom på at holde corona-afstand.
Nogle af mere udsatte end andre, når det gælder corona. Vi skal blandt andet passe ekstra godt på de ældre.
Men det er ikke kun de ældre, som er særligt udsatte. Det er der mange andre, som også er. Det kan for eksempel være folk med et dårligt immun-forsvar eller andre syge. Og de kan være svære at genkende nede i super-markedet.
Det er der nu kommet en løsning på. Nemlig et blåt badge med to hvide mennesker på, som holder afstand til hinanden. Det skriver TV2.
Det nye blå badge skal huske folk på at holde corona-afstand til udsatte, sårbare eller bekymrede borgere. Så hvis du ser en med et blåt badge – så hold ekstra god afstand.
Det kan fås på apotekerne fra i dag mandag.
Hvem kan bruge det?
Det blå badge kan bruges af alle, som gerne vil have, at der skal holdes lidt ekstra afstand. Det forklarede Helene Probst, som er vice-direktør i Sundhedsstyrelsen, da hun præsenterede det nye badge på et presse-møde i sidste uge:
“Badget er tænkt til personer i øget risiko, men det er også tænkt til pårørende til nogen, der er i øget risiko eller vil passe ekstra på. Det er også tænkt til personer, som er lidt ekstra bekymrede og egentlig har brug for, at der bliver holdt afstand,” forklarede hun på pressemødet.
Det blå badge er udviklet sammen med blandt andre Danske Handicap-organisationer, også kaldet DH. Det er en organisation, som repræsenterer 35 forskellige organisationer, der dækker alle typer af handicap.
DH arbejder for at sikre, at mennesker med et handicap kan leve et liv som alle andre.
Nogle handicappede er særligt hårdt ramt af corona-krisen. Det kan for eksempel være svært at holde afstand, hvis man ikke ser så godt. Det forklar Thorkild Olesen, som er formand for DH.
“Jeg ser dette badge her som en ekstra opfordring til, at vi alle husker at vise respekt for hinanden og få det hele til at glide. Også i denne særlige tid,” siger han ifølge handicap.dk.
Her kan du se Thorkild Olesen med et af de nye badges på:
Hvordan får man et badge?
Det blå badge er gratis, og kan hentes på apoteket.
I første omgang er der blevet lavet 80.000 badges. Men flere har allerede spurgt efter dem på apotekerne.
Det anbefales, at man venter med at besøge apoteket før op ad dagen mandag, da det ikke er sikkert, at alle apoteker har modtaget dem endnu. Det skriver Berlingske.
LÆS OGSÅ: Større ulighed under corona-krisen: Milliardærer tjener penge, mens millioner er uden job