Politik

Hvem kan slå Trump? Nu står kampen mellem to mænd

En af de her to mænd – Bernie Sanders til venstre eller Joe Biden til højre – skal prøve at slå Donald Trump og blive den næste præsident i USA.

Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix

Freya Ea Bjørnlund


4 marts, 2020



I går var ”Super Tuesday” i USA. Her er resultaterne efter en af de vigtigste dage på året i amerikansk politik.

Hvor længe skal Donald Trump være præsident i USA? Det bliver afgjort den 3. november i år, når der er præsident-valg. Her kæmper to personer altid om at få magten. De to modstandere kommer fra hvert sit parti – nemlig Det Republikanske Parti og Det Demokratiske Parti. 

Donald Trump er republikaner. Og til november stiller han op til præsidentvalget for partiet for anden gang. I USA må man nemlig blive valgt som præsident to gange – og så kan man sidde på magten i samlet otte år. 

Men hvem bliver demokraternes præsident-kandidat, som skal prøve at slå Trump? 

Det er amerikanerne ved at stemme om nu. Og tirsdagen i går var en ekstremt vigtig dag – så vigtig, at den kaldes ”Super Tuesday”, altså ”Super-tirsdag” på dansk. Her stemte millioner af amerikanere om, hvem Trumps modstander skal være.

Nu er mange af stemmerne talt op. Og det ser ud til, at Trump skal slå enten 77-årige Joe Biden eller 78-årige Bernie Sanders til november.

Vi forklarer resultaterne efter Super Tuesday her.

Hvad stemmer amerikanerne om lige nu? 

Hvem skal stille op som præsident? Det er Det Demokratiske Parti ved at beslutte nu – den proces kaldes et primær-valg. Det er derfor, at medierne lige nu er fulde af billeder og historier om amerikanske politikere.

Primærvalget er en lang og besværlig omgang, hvor amerikanere i alle USA’s 50 stater kan stemme. Og primærvalget slutter først til sommer, når demokraterne og republikanerne holder to store møder for deres medlemmer, som kaldes konventer. Her udpeger hvert parti sin endelige præsident-kandidat. Republikanernes kandidat er allerede sikker – det bliver Donald Trump.

Demokraterne begyndte at stemme i de første stater i februar. Og primærvalget bliver først afsluttet til demokraternes konvent den 13.-16. juli 2020.

Når amerikanerne stemmer til primærvalget i de forskellige stater, bliver stemmerne regnet om til et antal delegerede – det er de afgørende personer, som i sidste ende skal pege på partiets præsident-kandidat. Den kandidat, som til sidst sidder med over 50 procent af de delegerede, bliver altså partiets præsidentkandidat. Det kræver 1.991 delegerede at blive præsidentkandidat.

I løbet af primærvalget vil nogle af kandidaterne droppe ud af valgkampen, hvis de kan se, at de ikke får stemmer nok. De delegerede, kandidaterne allerede har vundet, må så selv bestemme, hvilken anden kandidat, de vil pege på i sidste ende. Men når en kandidat trækker sig, plejer han eller hun at anbefale folk at stemme på en anden kandidat i primærvalget. Og kandidatens delegerede plejer til slut at pege på netop den person, som deres oprindelige kandidat anbefaler.

Hvorfor var tirsdagen i går så vigtig?

I går var det ”Super Tuesday” i USA. Det er en helt afgørende dag i primærvalget. Her stemte demokrater i hele 14 stater nemlig på samme tid om, hvem der skal være partiets præsidentkandidat.

En tredjedel af alle stemmerne fra hele USA bliver afgjort på Super Tuesday. Hvis man vil være præsidentkandidat, er det altså helt afgørende, at man klarer sig godt netop denne tirsdag.

Samlet set bliver der uddelt 1.357 delegerede på Super Tuesday. Det kræver 1.991 delegerede at blive præsidentkandidat.

Her er de 14 stater, som stemte i går:

– Alabama

– Arkansas

– Californien

– Colorado

– Maine

– Massachusetts

– Minnesota

– North Carolina

– Oklahoma

– Tennessee

– Texas

– Utah

– Vermont

– Virginia

Hvem kan blive valgt som Trumps modstander?

Da primærvalget gik i gang, kunne demokraterne stemme på hele 11 forskellige politikere, som alle gerne ville være præsident. Det var usædvanligt mange.

Men siden har de fleste trukket sig som kandidater. Og efter Super Tuesday ser det ud til, at kun to personer fra Det Demokratiske Parti kan blive valgt som Donald Trumps modstander: 77-årige Joe Biden eller 78-årige Bernie Sanders.

Du kan læse mere om dem her:

Bernie Sanders

Bernie Sanders er en erfaren herre på 78 år. Han sidder i det amerikanske senat for staten Vermont. Og han har stort set haft de samme holdninger i 30 år.

Alligevel er det de unge, som er vilde med Bernie. De kan godt lide, at han kæmper for klimaet. Og at han kæmper for, at de store amerikanske selskaber skal betale mere i skat, og at de svage og fattige i samfund skal have mere støtte, end de får i dag. Og de kan især godt lide, at han vil gøre det gratis for alle at tage en uddannelse – ligesom at alle skal kunne få læge-hjælp, som er betalt gennem skatten. Præcis ligesom i Danmark.

Bernie Sanders var tæt på at blive valgt som demokraternes præsidentkandidat i 2016, men han tabte til Hillary Clinton – og hun tabte senere præsidentposten til Donald Trump.

Bernie Sanders er ret glad for Danmark. Faktisk kunne han godt tænke sig, at USA blev mere som vores lille, nordiske land. Se her, hvorfor Bernie er så stor fan af Danmark:

Joe Biden

Joe Biden er 77 år, og han sidder i det amerikanske senat for staten Delaware. Han er dog mest kendt for at være Barack Obamas højre hånd. Han var nemlig Obamas vice-præsident fra 2009 til 2017 – det er jobbet med næstmest magt i hele USA. Joe Biden er populær blandt amerikanerne – især blandt de sorte vælgere. Han er kendt for at ligge lidt tættere på republikanernes holdninger end Bernie Sanders. Det betyder, at han lettere ville kunne lave aftaler og love med støtte fra republikanerne. Han vil ikke være helt lige så hård mod de store amerikanske selskaber som Bernie Sanders, og han vil heller ikke bruge lige så mange penge på for eksempel uddannelse og lægehjælp. Joe Biden har fået stor støtte af sine kolleger. Efter Amy Klobuchar og Pete Buttigieg droppede ud af primærvalget, anbefalede de folk at stemme på Joe Biden i stedet. Det er faktisk tredje gang, at Joe Biden prøver at blive præsident. Måske bliver tredje gang lykkens gang? Og nå ja, så er Joe Biden også kendt for at komme til at vrøvle lidt, når han snakker – se selv her.

Hvordan ser resultaterne ud?

Super Tuesday er overstået. Men der bliver stadig talt stemmer op.

Der tegner sig dog et billede af, at det bliver et tæt løb mellem Bernie Sanders og Joe Biden.

Menings-målinger har vist, at Bernie Sanders stod til at vinde flest delegerede ved Super Tuesday. Men Joe Biden har overasket og fået en bedre tirsdag end forventet.

Joe Biden har vundet ni ud af de 14 stater, som stemte i går – blandt andet den store og vigtige stat Texas, som Bernie Sanders ellers stod til at vinde. Til gengæld vandt Bernie Sanders den største og vigtigste stat, nemlig Californien. Det skriver flere medier, blandt andre TV2.

Det amerikanske medie CNN følger optællingen af stemmerne tæt. Og indtil nu har Joe Biden vundet 321 delegerede, mens Bernie Sanders har vundet 245 på Super Tuesday.

Der bor mange sorte vælgere i de stater, hvor Joe Biden har sejret. Lige siden, han var Barack Obamas vice-præsident, har han være populær blandt sorte amerikanere.

Og Joe Biden er godt tilfreds med resultaterne efter i går:

”De kalder det ikke Super Tuesday for ingenting,” siger han i en tale.

Bernie Sanders er dog stadig sikker på, at han ender med at blive præsidentkandidat:

”Jeg kan med overbevisning sige, at vi kommer til at vinde demokraternes nominering. Og vi kommer til at slå den farligste præsident i landets historie,” siger han på et presse-møde.

Super Tuesday blev en skuffende dag for en anden kandidat, nemlig milliardæren Michael Bloomberg. Han havde håbet, at han kunne komme ind fra højre og overraske alle ved at tage sejren. Men sådan gik det ikke. Lige nu står han til at vinde 41 delegerede.

Og hvordan er den samlede stilling så efter fem valg-dage i primærvalget?

Lige nu ligger Joe Biden i front med 453 delegerede, ifølge avisen The Guardian. Og Bernie Sanders ligger lige bagefter med 382 delegerede. Alt kan stadig ske. Og du kan selv følge med i, hvor mange delegerede kandidaterne får, her.