Her er alt, hvad du skal vide om Folketinget – og hvordan du kan blive medlem af det

Forestil dig at have sommerferie i fire måneder. Første dag efter ferien varer til gengæld 15 timer, og så kommer konge-familien og ser din fremlæggelse.

Sådan er livet for et medlem af Folketinget. De går nemlig på ferie midt i juni og kommer først igen, når Folketinget åbner den første tirsdag i oktober.

Det er dog ikke sol og strand i alle fire måneder. Der er også politisk arbejde at ordne, selvom Folketinget har lukket.

Da Folketinget åbnede tirsdag den 1. oktober 2019, debatterede politikerne i 15 timer. Altså en pænt lang dag.

De kongelige er altid med til Folketingets åbning – selvom de nogle gange falder i søvn til de lange taler.

Ja, livet som folketings-medlem er ikke som mange andres. Men hvad er Folketinget overhovedet, og hvordan bliver man medlem?

Hvad er Folketinget?

I Folketinget sidder der 179 medlemmer. De er blevet valgt ind af danskerne. Det gør man til folketingsvalget, som oftest er hvert fjerde år. Seneste valg var i juni 2019.

To af medlemmerne er altid fra Grønland. To er altid fra Færøerne.

Medlemmerne af Folketinget skal vedtage Danmarks nye love. Folketinget er derfor Danmarks lov-givende magt. Læs her, hvor meget man skal igennem for at lave en ny lov.

Folketinget holder til på Christiansborg i København. Her findes også folketings-salen, hvor medlemmerne fra taler-stolen kan diskutere politik med hinanden.

I dette berømte klip forklarer den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen resten af salen om Venstres skattepolitik. Det var nok ikke alle, som liiiige fangede den. Prøv at se om du forstår, hvad Lars prøver at fortælle:

Hvem kan blive valgt ind i Folketinget?

Alle, der har stemmeret, kan blive valgt ind i Folketinget. Så du skal bare være 18 år. Derudover skal du være dansk stats-borger og bo i Danmark. Og så må du i øvrigt heller ikke være straffet for noget, som gør dig uværdig til at være medlem. Det er resten af Folketinget, som bestemmer, hvornår en straf gør dig uværdig.

Så vi kan nok ikke få tidligere mordere og voldsmænd til at sidde og bestemme Danmarks love. Og det er nok meget godt.

Hvis du går og drømmer om at blive valgt ind i Folketinget, så er det også en god idé at stille op for et politisk parti. Det er nemlig kun sket to gange i historien, at en løs-gænger er blevet valgt ind. Altså én, som stiller op uden om et parti.

Den ene gang var i 1953, hvor Hans Schmidt blev valgt ind. Han repræsenterede tyskere i Danmark.

Den anden gang var i 1994, hvor komikeren Jacob Haugaard blev valgt ind. Det gjorde han blandt andet ved at love medvind på cykel-stierne, bedre vejr og at man ikke måtte have sex på lærer-værelserne!

Se her hvordan Jacob Haugaard fejrede det, da han blev valgt ind i Folketinget.

Hvilke partier sidder i Folketinget nu?

Lige nu er 14 politiske partier repræsenteret i Folketinget. Jo flere stemmer et parti får til valget, jo flere pladser får de i Folketinget. Det største parti er lige nu Socialdemokratiet, som har 48 af de 179 pladser. Det mindste parti (udover de grønlandske og færøske) er Liberal Alliance og Nye Borgerlige, som hver har fire pladser. Pladserne i Folketinget kalder man mandater.

Fordelingen i Folketinget ser sådan her ud:

Rød blok, blå blok … og grøn?

Historisk set er alle partier blevet delt op i to blokke. En rød og en blå. Alternativet har meddelt, at de hører til i sin egen blok. Nemlig en ny og grøn én. Så nu er der tre blokke.

Partierne er fordelt sådan her:

De røde er det, man kalder for socialister, mens de blå er liberalister. Den grønne farve i Alternativets hjemmelavede blok står for miljøet, som partiet går meget op i.

Man kan derfor sagtens have en anden farve som parti (som eksempelvis Dansk Folkepartis gule farve) og høre til i den blå blok.

Partier fra den samme blok er enige om nogle grundlæggende værdier og idéer for samfundet. Altså nogle overordnede linjer. Men det betyder ikke, at partier fra samme blok er enige om alt. Langt fra.

Det kan eksempelvis være, at alle partierne i rød blok er enige om, at vi skal betale mere i skat. Men de er måske uenige om, hvor meget mere, og hvad de ekstra penge skal bruges til.

Højre eller venstre?

Når du står og kigger ud over folketingssalen fra taler-stolen, så hører de røde partier til i venstre side af salen. De bliver også kaldt for de venstre-orienterede. De blå partier hører til i højre side af salen. Det er de højre-orienterede.

Partierne i midten kan være med i begge blokke. Eksempelvis har Radikale Venstre været i regering med både blå og rød blok. I dag er de som regel med i den røde blok.

Som du måske har lagt mærke til, så sidder partiet Venstre faktisk til højre og er derfor et højre-orienteret parti. Og det er der selvfølgelig en god forklaring på.

Da Venstre i 1870 startede som parti, var det som modstander til partiet Højre, som dengang sad på magten. Højre er i dag blevet til partiet Konservative. Så i forhold til Højre (Konservative), så er Venstre placeret til … venstre. Siden er der kommet mange flere partier til, som har placeret sig endnu længere til venstre. Så mange partier er kommet til, at Venstre er endt med at sidde til højre. Jep, det er super forvirrende.

Hvad laver regeringen?

Regeringen foreslår de nye love og sørger for at føre dem ud i livet – hvis de altså bliver vedtaget i Folketinget. Regeringen er derfor den udøvende magt. Regeringen foreslår lovene, mens Folketinget vedtager lovene. Læs her, hvordan en ny lov bliver til.

Regeringen får lov til at sidde fire år ad gangen. Chefen for regeringen er statsministeren. Det er lige nu Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet. I regeringen sidder også andre ministre, som er chefer for hvert deres område.

Det er statsministeren, som bestemmer, hvem der skal være ministre. Der er 20 ministre i alt. Det kan eksempelvis være finans-ministeren, undervisnings-ministeren eller miljø-ministeren. For det meste er ministrene også medlemmer af Folketinget, men det er ikke et krav. Se en liste over alle ministrene her.

Hvem danner regering?

Den blok, som får flest stemmer til valget, kan danne regering. Regeringen kan bestå af ét eller flere partier. De partier som ikke er i regeringen, men som støtter den, kaldes støtte-partier.

Lige nu er det Socialdemokratiet, som danner regering. Resten af partierne i den røde blok er støttepartier. De støtter nemlig op om regeringen og sørger for, at den har et flertal. Regeringen kan nemlig kun dannes, hvis den ikke har et flertal i Folketinget imod sig – altså 90 eller flere af de 179 folketings-medlemmer.

Når en ny regering skal dannes, kan blive til nogle lange forhandlinger, hvor de forskellige partier vil prøve at få deres idéer igennem mod at give deres støtte til regeringen.

Det kan eksempelvis være, at Socialistisk Folkeparti (SF) siger, at de kun vil støtte en socialdemokratisk regering, hvis de lover at gøre mere for klimaet. På den måde forhandler alle partierne frem og tilbage, indtil de kan blive enige om, hvem der danner regering, og hvem der støtter den.

Alle partierne fra den mindste blok kaldes altid for oppositionen. De er modstandere til regeringen. Det er lige nu den blå blok, som sidder i oppositionen.