Warning: Undefined array key "betaling" in /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/themes/enfold/single.php on line 37 Warning: Trying to access array offset on value of type null in /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/themes/enfold/single.php on line 37 Warning: Undefined array key "lyd" in /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/themes/enfold/single.php on line 38 Warning: Trying to access array offset on value of type null in /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/themes/enfold/single.php on line 38

Identitet

Fodbold-fans råbte abe-lyde efter spiller – så fyrede han bolden i hovedet på tilskuerne og skred

Angriberen Mario Balotelli gad ikke at høre på tilskuernes råb, som han fandt racistiske.

Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix

Freya Ea Bjørnlund


6 november, 2019



Den italienske angriber Mario Balotelli fik nok, da han hørte racistiske råb fra modstanderens fans.

Abe-lyde. Det var, hvad den italienske fodbold-spiller Mario Balotelli hørte oppe fra modstanderens fans i søndags, da han spillede for sit hold Brescia mod holdet Verona.

Og så fik han nok. Han sparkede bolden af alle kræfter op mod tilskuerne, skriver Ekstra Bladet. Og så gik han i retning af omklædnings-rummet. Mens hans hold-kammerater prøvede at overtale ham til at blive.

Dommeren afbrød kampen i flere minutter. Og over højtalerne fik tilskuerne besked på at forholde sig i ro.

Til sidst blev Mario Balotelli overtalt til at vende tilbage til kampen. Og så scorede han et mål – det reddede dog ikke hans hold fra at tabe 2-1.

Det dramatiske øjeblik på fodbold-banen har nu startet en debat om racisme i sport. Se, hvordan det gik til:

Har oplevet racisme i mange år

29-årige Mario Balotelli er født i Italien, og hans forældre er fra Ghana. Da han var tre år, blev han bort-adopteret til en anden familie i Italien.

Mario Balotelli er italiener. Men det er ikke første gang, at han oplever, at han har mødt racisme i Italien. I 2013 sagde han sådan her i et interview med Sports Illustrated:

“Du kan ikke fjerne racisme. Det er ligesom en cigaret. Du kan ikke stoppe med at ryge, hvis du ikke vil, og du kan ikke stoppe racisme, hvis folk ikke vil.”

“Aldrig fuldstændig italiensk”

Men det er ikke alle, som kan genkende Mario Balotellis oplevelse af kampen i søndags. Træneren fra Verona, Ivan Juric, mener slet ikke, at tilskuerne sagde noget racistisk.

“Jeg er ikke bange for at sige, at der ikke skete noget,” sagde han efter kampen. “Der var høje fløjt og drilleri, men ikke nogen racistiske råb.”

Siden er der kommet videoer frem fra kampen, hvor man kan høre abelyde – prøv, om du kan høre nogen her:

https://twitter.com/FutbolBible/status/1191241163283537920

Lederen af Verona-klubbens fans har også udtalt sig om kampen. Lederen Lucas Castellini sagde sådan til Radio Cafe:

“Balotelli er italiensk, fordi han har italiensk stats-borgerskab, men han kan aldrig blive fuldstændig italiensk.”

Efter den kommentar har Verona-klubben forvist Lucas Castellini fra holdets fodbold-kampe indtil 2030, skriver The Guardian.

Mario Balotelli har dog også fået masser af støtte, både fra sin klub, sine kollegaer og sine fans. Det takkede han for på Instagram, hvor han skrev:

“Tak til alle mine kollegaer på banen og udenfor for den solidaritet, jeg mærkede, og alle beskederne, jeg har fået fra jer fans. Mange tak. I har vist jer som rigtige mænd, ikke som den, der benægter beviserne. #notoracism”