Flygtninge i Tyrkiet: Fra velkomne til udstødte

Denne artikel er en del af temaet “Valg i Tyrkiet” som er skrevet af freelancejournalist Birk Kotkas. Projektet er støttet af Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje.

Tyrkiet plejede at hjælpe sine brødre og søstre i muslimske nabolande som Syrien og Iran. Grænserne var åbne for borgere fra den arabiske verden.

Så da borgerkrigen i Syrien brød ud, flygtede millioner af syrere i sikkerhed over den tyrkiske grænse.

Mange flygtede fra Syrien med en drøm om at rejse videre til Europa. Andre ville blive i Tyrkiet, til der igen var fred i deres hjemland.

”Det var let for syrerne at få visum i Tyrkiet, og man bød dem velkommen med åbne arme. I Tyrkiet talte man meget om broderskab og gæstfrihed,” forklarer den tyrkiske forsker i migration Idil Asan.

Idil Asan forsker i Tyrkiets håndtering af flygtninge på universitet i engelske Cambridge.

Derudover har hun arbejdet for FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) og FN’s udviklingsorganisation (UNDP).

Fra gæstfrihed til afvisninger

I 2011 håbede både tyrkere og syrere, at krigen snart ville være forbi, så de mange syrere kunne rejse hjem og genopbygge deres land.

Men krigen fortsatte, og snart var antallet af syriske flygtninge i Tyrkiet over tre millioner. Tyrkiet er nu det land i verden med flest flygtninge.

Det gik op for mange tyrkere, at migranterne måske ikke bare var gæster i deres land. De var kommet for at blive.

For at bremse strømmen af mennesker begyndte tyrkerne at opføre en kolossal betonmur langs den 900 kilometer lange grænse mellem de to lande. Det er verdens tredjelængste mur, kun overgået Den Kinesiske Mur og muren mellem USA og Mexico.

”I dag har måden man taler om naboerne fra Syrien ændret sig totalt,” fortæller Idil Asan.

”Vi er gået fra at tale om gæstfrihed og åbenhed til afvisninger og deportationer.”

Utilfreds med EU-aftale

I dag er de fleste tyrkere bekymrede for situationen med flygtninge. De mener, at syrerne skader samfundets kultur og økonomi. Langt størstedelen af befolkningen ønsker, at syrerne rejser hjem.

Modstanden mod syrerne deles ifølge Idil Asan ”over hele det politiske spektrum” i Tyrkiet”. I dag er der ”ikke et eneste politisk parti i Tyrkiet, der for alvor kæmper for flygtninges rettigheder.”

Mange mener, at aftalen mellem EU og Tyrkiet fra 2016 har gjort situationen værre. I aftalen giver EU mange milliarder til Tyrkiet, som til gengæld har lovet at bremse flygtninge, som rejser igennem Tyrkiet for at komme ind i EU.

De fleste tyrkere mener, at Tyrkiet allerede har gjort nok for at hjælpe flygtninge. EU må tage sin del af ansvaret.

Det har resulteret i en voksende diskrimination og racisme mod de syriske flygtninge.

Krigen fortsætter. Mere end 300.000 civile er blevet dræbt, og folk mangler mad, vand og adgang til sygehusene.

Alligevel er Tyrkiet begyndt at deportere syrerne tilbage til deres hjemland med tvang. De tyrkiske myndigheder har allerede bortvist hundredvis af syriske drenge og mænd med barske metoder, der ifølge eksperter er direkte brud på internationale aftaler, som Tyrkiet har forpligtet sig til.

Syriske flygtninge har fortalt, hvordan de blev arresteret af de tyrkiske myndigheder i deres hjem, eller mens de var på arbejde. Derefter blev de tvunget til at skrive under på ”frivillige” dokumenter og kørt i biler til det nordlige Syrien imod deres vilje.

Fra lejre til byer

I starten af den syriske borgerkrig boede mange af de syriske flygtninge i Tyrkiet i teltlejre.

Siden da er det lykkedes at finde boliger til langt størstedelen af syrerne i de tyrkiske byer. Hele 98 procent af de syriske flygtninge i Tyrkiet bor i dag uden for flygtningelejre.

Tyrkiet gav migranterne i lejrene en slags flyttepenge, til at finde et sted at bo. Men det var et meget lille beløb, og ”for en familie på tre ville pengene måske vare en uge eller to,” lyder det fra forskeren Idil Asan.

Det har på den ene side været en succeshistorie, men også ført til mange af de problemer, som Tyrkiet står med i dag.

”Det er positivt, at flygtninge ikke længere er i lejre, men det skaber også nye problemer. For eksempel var der skoler i lejrene. Så det var meget nemt for syriske børn at få adgang til uddannelse. Men når de flytter ud i byerne, bliver det ret svært at få adgang til hjælp,” fortæller Asan.

LÆS OGSÅ: Valg i Tyrkiet: Er Tyrkiet og EU venner eller fjender?