Identitet

Fanny vil se flere kvinder i byggebranchen – første skridt er at droppe den grove tone

32-årige Fanny Munch arbejder i køkkenfirmaet HTH Køkkener.

Foto: Andreas Hansen

Freya Ea Bjørnlund


3 september, 2021



Fanny Munch ville gerne se flere kvinder i sin egen branche. Første skridt er at ændre på den grove tone, som hun har oplevet, mener hun.

Hvor mange i byggebranchen er kvinder?

  • I 2010 var der 13.861 kvinder i bygge- og anlægsbranchen. Det svarer til 9,2 procent.
  • Siden da er branchen vokset, og der er kommet både flere mænd og kvinder til.
  • I 2018 var der 16.333 kvinder i bygge- og anlægsbranchen. Det svarer til 9,5 procent.

Kilde: Rapporten ”Kvinder i bygge- og anlægsbranchen” – 2021

Når man besøger en typisk byggeplads, er der kun få kvinder mellem murerne, tømrerne, ingeniørerne og alle de andre. Under 10 procent i byggebranchen er kvinder.

32-årige Fanny Munch er en af dem. Hun har arbejdet som møbelsnedker og senere byggekoordinator. Hvis byggefirmaerne vil have flere kvinder, så skal de ændre tonen på arbejdspladsen, mener hun.

”Jeg elsker den her branche, og den er fyldt med humor og gode mennesker. Men den kan være voldsom at være i. Den hvide, heteroseksuelle mand er normen, og hvis du stikker uden for den, så står du uden for fællesskabet.”

Hun har oplevet en kultur, hvor ”det bare er okay at være grov”.

”Den kultur skal vi have gjort op med. Vi skal tænke, at vi kan nå lige så langt med nogle andre værdier og en anden måde at tale sammen på. Der er faktisk penge at hente i at få flere forskellige hoveder ind i branchen, som tænker på forskellige måder.”

Blev advaret på uddannelsen

Hun kommer ikke fra en håndværkerfamilie. Hun gik selv på gymnasiet og har læst økonomi på universitetet. Men hun kunne mærke, at det ikke føltes rigtigt. Så foreslog hendes ven, at hun kunne tage en pause og søge ind på teknisk skole.  

”Jeg kunne ikke skrue en skrue i, jeg kunne ikke slå et søm i. Jeg kan huske, at vi grinte af, at jeg slet ikke forstod konceptet. Jeg troede nærmest, at alt kom fra IKEA.”

Hun faldt for snedkerfaget med det samme. Uddannelsen var fyldt med inspirerende lærere og et hold af andre kvinder med store ambitioner.  

”Jeg søgte ind, mødte op, og derfra så jeg mig aldrig tilbage. Det var en fantastisk tid i mit liv. Møbelsnedkere er et virkeligt stolt folkefærd. De er stolte af deres traditioner, og det er folk, der virkelig har en drøm.”

Men allerede under uddannelsen mærkede hun, at de studerende – især de kvindelige – blev forberedt på en branche med en særligt hård tone.

”Fra lærerne har jeg hørt ting som: ’Jeg kan skaffe dig en læreplads, men mester hader kvinder. Men du er jo sej, så du kan overbevise ham om, at kvinder ikke er besværlige.’”

Følte, at hun skulle grine med

Hun har mange oplevelser med sig fra branchen, fortæller hun. Om at blive råbt ad og føle sig presset til at overskride sikkerhedsregler. Om folk, der kommer op at slås eller kører fulde i bil på arbejdet. Og om at høre jokes om ”kæmpe pikke” og ”smagen af sæd” i frokostpausen.

”Jeg følte lidt, at man blev nødt til at grine med. Også selvom jeg vitterligt syntes, det var upassende.”

Til at begynde med prøvede hun at finde en måde at passe ind.   

”Jeg klippede mit hår endnu kortere, end det var i forvejen. Jeg syntes det var flot, men ubevidst tror jeg også, at jeg tænkte: Måske passer jeg så lidt bedre ind.”

Men i dag har Fanny Munch besluttet sig for at bekæmpe den hårde tone i stedet for at finde sig i den. I 2018 skrev hun et debatindlæg i Jyllands-Posten, hvor hun bad byggebranchen om et opgør med det grove miljø.

I dag er hun med i et såkaldt ambassadørkorps i Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar, som har til opgave at udtænke idéer til at forbedre miljøet i branchen og tiltrække flere kvinder. 

Sådan giver man kvinderne plads

Fanny Munch har siden taget en uddannelse som byggekoordinator, som har givet hende et større ansvar i byggeprojekter. I dag er hun glad for sit job i HTH Køkkener, hvor der er en god tone og en ret lige kønsfordeling mellem hendes kolleger.

Hun har mange idéer til, hvad byggebranchen kan gøre for at lokke flere kvinder til.

”Det vigtigste er omgangstonen. Det skal siges højt, når noget ikke er okay. Jeg tror i virkeligheden, at der er mange mænd, der synes, at det er lige så anstrengende som kvinderne.”

Hvad kan man gøre for at få flere kvinder i branchen?  

Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar vil arbejde for at få flere kvinder i byggebranchen og gøre arbejdet tryggere for de kvinder, der allerede er der.

Foreningen har lavet en erklæring, som den opfordrer alle virksomheder i branchen til at skrive under på – et Statement for diversitet i byggeriet.

Det kan være svært at ændre en omgangstone bare sådan. Men hun har flere forslag til, hvordan det kan gøres.

Ledere og medarbejdere skal på kursus i, hvordan man snakker respektfuldt sammen. Der skal laves undersøgelser af medarbejdernes tilfredshed, hvor de kan sige deres ærlige mening anonymt. Og der skal være tillidspersoner med ansvar for omgangstonen, som skal hjælpe ansatte, der føler sig dårligt behandlet.

Og så skal der hyres flere kvinder.

”Hvis det er svært at få dem ind, så skal virksomhederne gøre det mere attraktivt for dem. Det kan man for eksempel gøre til jobsamtalen. I stedet for at advare kvinderne, skal man sige til dem, at hvis der sker noget ubehageligt, så har vi din ryg, og så skal du bare snakke med os, og så håndterer vi det.”

– Der sidder nok nogen i branchen og tænker, at de er glade for tonen, som den er. Hvad vil du sige til dem?

”Det er bare ærgerligt, Sonny Boy. Det er forældet. Vi kan ikke forholde os til folk, der siger: ’Hvis du ikke kan lide lugten i bageriet, så smut’. Hvis vi lytter til dem, så får vi aldrig udviklet branchen.”

”Jeg har været bange for at sige de her ting. Men nu har jeg det sådan, det er på tide at vi alle sammen skal have lov til at være her.”

Artiklen er støttet af Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar.