Online

Fake news og hate speech: Sådan har medierne spillet en rolle i Myanmars skrøbelige demokrati, som nu er faldet

Folk i Myanmar fik først for alvor adgang til internettet og sociale medier i 2015.

Foto: Andreas Hansen

Freya Ea Bjørnlund


5 februar, 2021



Myanmar har kun haft demokrati siden 2015. Natten til mandag blev demokratiet angrebet igen, da militæret tog magten fra de folkevalgte politikere.

Der sker voldsomme ting i landet Myanmar, der ligger i det sydøstlige Asien. Demokratiet er blevet angrebet.

Natten til mandag dansk tid tog militæret magten fra politikerne, som var valgt af folket. Når militæret tvinger sig til magten i et land, kaldes det et militærkup. Landets politiske leder, der svarer lidt til vores statsminister, blev smidt i fængsel af hæren. Hun hedder Aung San Suu Kyi. Flere af landets andre magtfulde politikere blev også anholdt.

Og så udråbte hærens leder sig selv til Myanmars nye leder. Han heder general Min Aung Hlaing.

Myanmar har kun været et demokrati siden 2015. Før det var landet i mange år et militærdiktatur – det vil sige et land, hvor militæret har magten og bestemmer alt. Og hvor der ikke bliver holdt valg, så folk kan stemme om, hvem de helst vil have som ledere.

Nu ser det ud til, at landet igen har mistet demokratiet. Læs mere om militærkuppet i Myanmar her.

Mediernes rolle i et skrøbeligt demokrati

En af de nye ting, som demokratiet førte med sig i 2015, var adgang til flere informationer, smartphones og Facebook. Faktisk har landets indbyggere kun været vant til at bruge internettet i cirka seks år. Fordi mange kun får deres nyheder gennem Facebook, opstod der hurtigt mange problemer med fake news. Samtidig var det svært at få sande informationer ud til befolkningen. Og når befolkningen mangler informationer – eller får forkerte informationer – kan det være svært at holde demokratiet i live.

I videoen her kan du se, hvad hvordan sociale medier har vendt op og ned på Myanmar:

Da der var militærdiktatur i Myanmar, var der også censur. Det vil sige, at militæret kontrollerede, hvad medierne måtte fortælle. Da demokratiet kom i 2015, betød det mere frihed til medierne – men ikke lige så meget frihed, som vi kender fra Danmark.

I Myanmar er det stadig normalt, at en journalist kan blive sagsøgt for at lave en historie:

Som journalist i Myanmar står man over for mange udfordringer, hvis man vil passe sit arbejde. Regeringen kan skjule oplysninger eller nægte at tale med medierne. Det er endnu sværere at få informationer fra militæret.

Det kan også være et farligt arbejde. Der kan endda være risiko for, at man kan blive slået ihjel:

Der er meget konflikt mellem forskellige grupper af befolkningen i Myanmar. Og sociale medier har gjort det muligt at dele hadefulde meninger om hinanden online. Læs mere om såkaldt hate speech her.

En af mediernes vigtige opgaver er at starte diskussioner, som er respektfulde, objektive og bygget på fakta:

“Videoerne er produceret af hjemmesiden Aldrigmere.dk med støtte fra Undervisningsministeriet og Danidas oplysningsbevilling”.

LÆS OGSÅ: Kup i Myanmar: Hæren har taget magten fra de folkevalgte ledere




© Copyright - seismo 2019