Identitet

Ekspert har 8 råd til dig, der har matematikangst

Matematikangst er enormt ubehageligt. Men det er noget, man kan slippe af med igen.

Foto: Antoine Dautry/Unsplash

Freya Ea Bjørnlund

Aida Riberholt-Rischel


13 april, 2021



Nogle får ondt i maven, sved på panden og høj puls, når de sidder foran en matematikopgave. Ekspert har otte råd til dig, der kan genkende følelsen af matematikangst.

Et regnestykke, der ikke vil gå op, får følelsen af panik til at vokse. Måske bliver det sværere at trække vejret, måske får du lyst til at græde.

Matematikangst er en ubehagelig følelse, som overtager kroppen, når man møder matematik. Måske dukker den op i klassen, når du sidder med opgaverne derhjemme eller midt under eksamen. Matematikangst kan føles forskelligt fra person til person. Læs meget mere om, hvad det er, her.

Du kan blive ramt af matematikangst, uanset om du kæmper for at forstå regnestykkerne, eller du får masser af 12-taller.

Det store spørgsmål er, hvad du selv kan gøre ved det.

Vi har spurgt Maria Kirstine Østergaard, som har undervist i matematik i folkeskolen i 10 år, har forsket i matematikangst ved Aarhus Universitet og har skrevet bogen Matematikangst – fordomme og køn.

Du har ikke al ansvaret selv

Dit forhold til matematik kan blive påvirket af mange ting, du ikke selv kan kontrollere. Din lærer, dine forældre og dine venner.

”Der er meget, der kommer udefra, som man ikke selv kan styre. Man kan ikke selv bestemme, hvordan ens undervisning skal være, eller hvordan ens forældre snakker om matematik, eller hvordan samfundet præsenterer, hvad matematik er for noget,” forklarer Maria Kirstine Østergaard.

Men hvis du oplever matematikangst, kan du hjælpe dig selv ved at udfordre dit eget forhold til matematik.

”Man kan overveje, om man kan tænke lidt anderledes om matematik. Det handler om at få nogle succesoplevelser med det, så det begynder at være rart.”

Maria Kirstine Østergaard har otte råd til dig, som kæmper med matematikangst.




1
Tag fat i din lærer

”Det er en rigtig god idé at involvere sin lærer og sige: ’Jeg har de her følelser om matematik. Kan du hjælpe mig til at få nogle positive oplevelser med det? Det har jeg virkelig brug for’. Nogle gange kan det være svært for en underviser at se, hvad der er galt, hvis en elev melder sig ud af undervisningen. Hvis eleven for eksempel bare ikke siger noget.”

2
Bliv ved med at spørge

”Man skal blive ved med at stille spørgsmål til læreren, hvis der er noget, man ikke har forstået. Vi lærer forskelligt, og man har lige så meget ret til at forstå det som alle andre. Og det betyder, at man ikke skal være bange for at stille så mange spørgsmål, som man har brug for.”

3
Sammenlign dig med dig selv

”I stedet for at sammenligne sig med de andre kan man fokusere på at sammenligne sig med sig selv. Man kan sige, jeg vil blive bedre, end jeg var i går. Jeg vil lære noget nyt. Det er ikke en konkurrence, og det handler ikke om at blive den bedste i klassen. Det handler om, at man selv skal lære, så meget man kan.”

4
Prøv, og prøv igen

”Noget af det vigtigste i matematik er vedholdenhed og at gøre sig umage. Så man skal ikke tro, at man skal lære en helt masse udenad. Det vigtige er, at man tør at prøve. Og at man tør at prøve igen. Og det er okay, at det ikke lykkes, men så skal man ikke give op. Hvis man kan lære sig selv det, så er man godt nok langt. Man kan øve sig i at se de fejl, man laver, som en mulighed for at lære noget nyt.”

5
Skriv følelserne ned

”Der findes forskning, hvor man har bedt elever med matematikangst om at lave en skriveøvelse, før de går i gang med matematikken. Det har vist sig, at det har en god effekt, især for folk der har stærk matematikangst. Inden de skal i gang, så bruger de 10-15 minutter på at skrive alt det ned, de bekymrer sig for, og alt det, de er bange for. Alt det der fylder, og som blokerer for, at de kan arbejde med opgaverne.”

6
Slå dig sammen med andre

”Gruppearbejde tager ofte noget af presset ved matematikangst. Hvis man går på en erhvervsskole, en gymnasial uddannelse eller andet, så kan man lave en lille studiegruppe i matematik. Og så skal man aftale, at her må man gerne stille alle de dumme spørgsmål. Dem, man måske ikke ellers tør stille.”

7
Bed om hjælp

”Hvis matematikangst fylder meget i ens dagligdag, og det påvirker ens psykiske helbred negativt, så kan det være en god idé at få professionel hjælp. Det kunne være hos en psykolog, for eksempel en skolepsykolog. Man kan spørge sin lærer, om hun eller han kan hjælpe med at henvise til professionel hjælp.”  

8
Husk, at det ikke er umuligt

”Man skal vide, at langt de fleste kan lære matematik. Og jo mere man hører det, jo mere hjælper det. Stort set alle kan blive gode til det. Det er ikke umuligt. Du skal ikke have nogle specielle evner.”

© Copyright - seismo 2019