Warning: Undefined array key "betaling" in /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/themes/enfold/single.php on line 37 Warning: Trying to access array offset on value of type null in /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/themes/enfold/single.php on line 37 Warning: Undefined array key "lyd" in /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/themes/enfold/single.php on line 38 Warning: Trying to access array offset on value of type null in /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/themes/enfold/single.php on line 38

Online

E-sports-stjerne død: Verdens første kvinde, som spillede League of Legends professionelt

Maria 'Remilia' Creveling var især kendt for at spille på League of Legends-holdet Renegades.

Foto: Unsplash

Freya Ea Bjørnlund


30 december, 2019



Den populære e-sports-spiller Maria 'Remilia' Creveling blev kun 24 år.

Maria Creveling, som er langt bedre kendt under sit gamer-navn ”Remilia”, er død. Hun blev kun 24 år.

Maria Creveling blev den første kvinde, som spillede League of Legends professionelt.

Den triste nyhed om hendes død blev delt på Twitter af hendes kæreste, som har bruger-navnet WhatleyLeague:

”Min kæreste Maria døde i går aftes, hun ville ikke have en lang offentlig meddelelse, så alt, hvad jeg vil sige, er, at de fire måneder, jeg kendte hende, var de bedste i vores liv, og selvom hun fortjente så meget mere, så var det et privilegium at kende hende i den korte tid. Hvil i fred, Maria, jeg elsker dig.”

Der er ikke meldt noget offentligt ud om, hvorfor Maria Creveling døde. Ifølge det britiske medie Mirror sov hun stille ind natten til lørdag den 28. december.

Trak sig efter psykisk pres

Maria Creveling markerede sig i 2015, da hun som den første kvinde i verden kvalificerede sig til League of Legends Championship Series som en del af holdet Renegades. Men kort efter trak hun sig fra holdet. Ifølge ESPN forlod hun sit hold, fordi hun oplevede pres og chikane på grund af sit udseende.

Maria Creveling var transkønnet. Det vil sige, at hun var født med mandlige kønsdele, men at hun identificerede sig som kvinde. Ifølge Daily Mail fik hun mange hade-kommentarer, når Renegades spillede.

Da hun trak sig fra Renegades i 2016, sagde hun ifølge Mirror sådan her:

”De sidste par uger har været virkelig hårde for mig, da jeg har kæmpet med mange personlige problemer. Først og fremmest angst og selvværds-problemer. De blev forstærket af at spille på en scene og den hårde hverdag som en professionel spiller og forværret af meget stress.”

Hyldet af fans

Maria Crevelings død har fået fans fra hele verden til sørge over hende på sociale medier.

Twitter-brugeren BoldAsLove skriver:

”Hvil i fred Maria ‘Remilia’ Creveling. Din legende vil altid huske, at du var den første.”

Selvom transkønnede de seneste år er blevet mere accepterede af samfundet, så er der stadig et stykke vej endnu.

I en stor dansk undersøgelse siger 36 procent af danske transkønnede, at de i ringe grad eller slet ikke kan være så åbne omkring deres køns-identitet, som de ønsker.

Og hver fjerde transkønnede i Danmark har det så svært, at de har prøvet at begå selvmord.

Hvis du har brug for råd, hjælp eller en at tale med, så kan du ringe til Livsliniens rådgivere på: 70 201 201. Du kan også skrive og chatte med dem her.