Du har hørt om corona-virusset – men hvad er et virus egentlig?

Hvad tænker du, når du hører ordet virus?

Måske tænker du på en virus, som din computer kan få. Lige for tiden tænker mange nok på corona-virusset. Det fylder nemlig virkelig meget i verden lige nu. De fleste er nok med på, at det for det meste ikke er godt at blive smittet med et virus. Men hvad er et virus egentlig helt præcist?

Det forklarer vi her.

Hvad er et virus?

I dine celler er dine gener. Dine gener ligger gemt i store molekyler, der hedder DNA. De bliver oversat til RNA, som fortæller cellerne i din krop, hvordan de skal opføre sig.

Et virus er en lille pakke DNA eller RNA, der kan snylte på dine celler. Virus er altså ikke i sig selv levende, men det kan ved at bruge dine celler alligevel få en slags liv, gøre dig syg og formere sig. Læs mere om DNA her.

Et virus er altså en pakke RNA eller DNA, som er meget mindre end en celle. Det er så småt, at du skal bruge et kraftigt mikroskop for at kunne se det.

Et virus kan ikke formere sig af sig selv. Men det vil det gerne. For at formere sig, angriber virusset derfor en celle, som det kan overtage. Celler kan nemlig formere sig ved at lave en kopi af sig selv. Det kaldes for celle-deling. Virusser får altså en slags liv ved at angribe celler.

Virus kan angribe celler hos for eksempel dyr, mennesker, planter, svampe og endda mikro-organismer som bakterier. Læs mere om celler her.

Uden om virussets DNA eller RNA er der et beskyttende lag. Det er en skal, som består af proteiner. Protein-skallen kan hægte sig fast i en anden celle, som virusset så kan trænge ind i.

Forestil dig, at det er lidt ligesom, når en sørøver kaster et reb over på et andet skib for at kravle derover og overtage det.

Når et virus har overtaget en anden celle, kopierer det sig selv en masse gange. Til sidst dør den celle, som er blevet angrebet, og kopierne spreder sig derfor ud i resten af kroppen, hvor de går på jagt efter nye celler, som de kan angribe.

I denne proces ændrer DNA’et eller RNA’et i virusset sig en lille smule. Det betyder, at der hele tiden dannes typer af virusser, som er lidt anderledes end det originale. Man siger, at virusset muterer.

Hvad sker der, hvis man får et virus?

Der findes flere tusinde forskellige typer af virusser. Men det er langt fra alle, som kan angribe mennesker. Mange virusser kan faktisk kun angribe én art. Det skriver Den Store Danske Encyklopædi.

Nogle virusser kan angribe dine celler, uden at du får en sygdom. Andre virusser kan give dig alle mulige forskellige sygdomme. Hvilken sygdom du får, kommer an på, hvilket virus du er blevet smittet med.

Nogle virusser kan give sygdomme som forkølelse, dårlig mave eller influenza. Den slags virusser er normalt ikke så farlige. Det er sådan en type, som corona-virusset hører ind under. Faktisk er det corona-virus vi oplever nu, bare et ud af en hel corona-familie med typer af virusser. Det skriver Videnskab.dk.

De fleste typer af corona giver en mild forkølelse. Så du har sikkert haft en type af corona-virus på et eller andet tidspunkt i dit liv. Mange fugle eller pattedyr kan bære corona-virus. Når virusset smitter fra et dyr til et menneske, så kan det være farligt. Og det er dét, som er sket med den nye type af corona-virus.

Når vi får virus fra en anden art, har ingen mennesker haft det virus før. Derfor er der ingen, der har modstand mod virusset – det vi kalder at være immune – og virusset kan sprede sig uhæmmet. Læs mere om immunitet i sidste afsnit.

Den nye type af corona-virus giver sygdommen COVID-19. Det står for Corona Virus Disease 2019. Udover COVID-19 findes der også virusser, som er langt mere alvorlige at få. Det kan være virusser, som kan give dig alvorlige sygdomme som HIV, gul feber eller hunde-galskab.

Hvordan smitter virus?

Virusser smitter typisk gennem dråber (blod, spyt, afføring, opkast og så videre) som man på en eller anden måde kommer i kontakt med – altså, at man rører ved det, og får det ind i kroppen gennem for eksempel øjnene, næsen eller munden.

Det kan for eksempel være, når en smittet hoster eller nyser. Her spreder virusset sig cirka en meter fra den, der hoster. Hvis man hoster eller nyser ned i sin hånd, kan virusset smitte via et håndtryk, eller via noget som den smittede har rørt ved – for eksempel et håndtag eller snoren fra loftet i bussen. Det skriver Sundhed.dk.

Når et virus smitter fra et dyr til et menneske, så kan det være gennem et bid, eller hvis man spiser det smittede dyr.

Virus kan også smitte gennem fødevarer. Det kan være, at den, der har lavet maden, ikke har vasket sine hænder ordentligt. Det kan også være, at maden har været i kontakt med forurenet vand, som indeholder spor efter opkast eller afføring.

Det er derfor, at det er en god idé at vaske sine hænder grundigt og at hoste ned i sit ærme.

Hvordan kæmper man mod et virus?

Din krop har sit helt eget forsvar mod sygdomme, som hedder immun-systemet. Hvis der kommer noget ind i kroppen, som ikke hører til der, så begynder immun-systemet at kæmpe imod det. Det gælder blandt andet for bakterier, svampe, parasitter og altså også virusser. Det skriver Sundhed.dk.

Når immunsystemet har bekæmpet et virus-angreb, bliver der nogle såkaldte ”huske-celler” tilbage i kroppen. De kan huske, hvordan det bestemte virus ser ud, og derfor er de klar til at gå til angreb, hvis virusset forsøger at vende tilbage. Sådan udvikler du immunitet – det vil sige, at du kan modstå et angreb fra en virus, som derfor ikke kan gøre dig syg.

Det er derfor, at man bliver vaccineret. Når du bliver vaccineret, så sprøjter man nemlig små eller svage udgaver af et virus ind i kroppen. En vaccine træner herefter dit immunsystem i at se, hvordan fjenden ser ud. På den måde danner kroppen de vigtige ”huske-celler”, før du overhovedet er blevet smittet med det frygtede virus. Derfor er dit immunsystem forberedt på angreb, hvis virusset dukker op. Det skriver hjemmesiden Sundhedsguiden.

Da corona-virusset er helt nyt, findes der ikke en vaccine imod det endnu. Men forskere fra hele verden arbejder på sagen. Men det er ikke noget, som man bare lige gør. En gruppe forskere er i gang med at lave en vaccine på rekord tid. Alligevel regner de med, at der går halvandet år før de har lavet en vaccine, som er klar til at blive brugt på mennesker. Det skriver Videnskab.dk.