Identitet
Dobbelt så mange børn og unge kommer forbi psykiatrien som for 10 år siden
Der er kommet plads til flere patienter i psykiatrien.
Foto: Engin Akyurt/Pexels
Flere og flere børn og unge kommer i kontakt med en psykiatrisk afdeling på et sygehus.
Hvad er en psykiatrisk diagnose?
En psykiatrisk diagnose er egentlig kun et navn for en gruppe symptomer, der som regel optræder sammen og derfor udgør en bestemt psykisk sygdom eller tilstand. En diagnose er ikke noget, man er – det er en betegnelse for en sygdom, man har. Nogle af de mest almindelige psykiatriske diagnoser er angst, stress, depression og ADHD.
Kilde: Psykiatrifonden.
Når man har angst, depression eller andre diagnoser, kan det være forskelligt, hvor skidt man har det. Hvis man får det rigtig slemt, kan man få brug for at få meget hjælp – med det samme.
Så kan man havne på en psykiatrisk afdeling på et sygehus. Her er læger og andre behandlere eksperter i psykiatriske lidelser.
Flere og flere børn og unge kommer i kontakt med en psykiatrisk afdeling. Faktisk er antallet fordoblet på bare 10 år. Det viser en undersøgelse fra Indenrigs- og Boligministeriet.
I 2008 fik cirka 7.500 børn og unge for første gang kontakt til en psykiatrisk afdeling. Men i 2018 er det tal steget til cirka 10.700. Hvis man sætter det i forhold til alle børn i Danmark mellem 0 og 17 år, er det en stigning på næsten 50 procent.
Hvor mange har en psykiatrisk diagnose?
Der kan være mange forklaringer på, at flere unge kommer i kontakt med psykiatrien. Undersøgelsen nævner nogle af dem.
Der er kommet flere muligheder for at få behandling. Psykiatrien har fået mere plads og flere penge. Og de lange ventetider er blevet kortere. Derfor kan man nu undersøge og behandle flere patienter.
En mere trist forklaring er selvfølgelig også, at der er mange børn og unge, som har det rigtig svært. Det siger Per Hove Thomsen, som er professor på Institut for Klinisk Medicin – Børne- og Ungdomspsykiatri på Aarhus Universitet, til Information:
”Der er desværre rigtig mange børn og unge i Danmark, som har brug for psykiatrisk hjælp.”
Det kan man også se på en anden undersøgelse fra Kommunernes Landsforening, som kom ud i februar 2020.
Den viste, at mere end hver syvende barn og ung har fået en eller flere psykiatriske diagnoser, inden de er fyldt 18 år.
Når en læge vurderer, at man har tegn på en psykisk lidelse, så får man en psykiatrisk diagnose.
De diagnoser, som er steget mest, er angst og stress. Men den diagnose, som oftest bliver brugt, er ADHD.
Hvor kan du få hjælp?
Hvis du selv har det skidt, er det en god idé at tale med nogen om det. Du kan vælge én, som du stoler på, uanset om det er dine forældre, din lærer eller din læge.
Der er flere steder, du kan få råd og hjælp anonymt:
– Du kan ringe til Børnetelefonen på 116 111. Du kan ringe mandag til fredag klokken 7-02. Lørdag, søndag og helligdage klokken 11-02. Du kan også skrive en sms til nummeret, og du kan chatte på Børnetelefonens hjemmeside.
– Du kan besøge hjemmesiden Headspace. Det er en organisation, som hjælper unge, der har det svært. Her kan du chatte med en rådgiver mandag til torsdag fra 12:00 – 18:00.
– Du kan ringe til Livslinien, hvis du har selvmordstanker. Du kan ringe på 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05. Du kan skrive til Livsliniens netrådgivning skrivdet.dk. Du kan også kontakte Livsliniens chatrådgivning mandag og torsdag kl. 17-21 samt lørdag kl. 13-17.
LÆS OGSÅ: ”Dybt bekymrende”: Hver 7. unge dansker får en psykiatrisk diagnose, inden de fylder 18 år
