De unge har ikke taget stilling – hvad skal der ske med dine organer, når du dør?

Der går forhåbentlig lang tid, før du dør. Men når det sker, må en anden person så få dit hjerte, din lever eller måske dine lunger?

Måske har du ikke tænkt over det, men flere dele af din krop kan faktisk godt bruges, efter du er død.

Hvis for eksempel din lever virker fint, når du dør, kan den blive doneret til en anden person, der kan have brug for den. Men det kræver, at du har givet lægerne lov til det, inden du døde. Man skal sige ja til at være organdonor.

Hvis du ikke har gjort det, så er det dine pårørende, der skal beslutte, hvad der skal ske med dine raske organer. Det kan for eksempel være din mand, kone, børn eller andre i din familie.

Rigtig mange danskere har allerede taget stilling til om de vil være organdonere. Men langt de færreste af dem er unge. Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse. 

Tre procent

I flere år har alle danskere over 18 år kunne tage stilling til, om de vil være organdonorer eller ej. To ud af tre danskere har allerede taget stilling.

I 2019 blev det også muligt for de 15-17-årige at blive organdonor. Men det er kun tre procent af de unge i denne aldersgruppe, der har truffet en beslutning om organdonation. Hvis man dør, før man er 18 år, er det ens forældre, der skal beslutte, om organerne skal doneres – også selvom man har taget stilling. Dog kan det hjælpe forældrenes beslutning, hvis man har. 

I Danmark laver vi transplantationer med hjerte, lunger, lever, nyre, bugspytkirtel, hornhinder og knogler. Sådan skriver Dansk Center for Organdonation. Hvis du vælger at blive organdonor, så kan du selv vælge, om du vil donere det hele, eller om der er nogle af organerne, som du ikke vil donere.

LÆS OGSÅ: Færre tager p-piller