Videnskab

Danskere vil gerne købe klima-venlige julegaver – men meget få gør det rent faktisk

Tænker du over, om dine julegaver er klima-venlige?

Foto: Pexels

Julius Tromholt-Richter


23 december, 2019



Mange danskere mener, at vi skal købe mere klimavenlige julegaver. Men kun 1 ud af 10 gør det. Det viser en ny undersøgelse.

Nu er der kun én dag til jul. Så du har nok allerede købt de julegaver, som du skal. Det kan også være, at du er en af dem, som køber julegaver, som du laver afleveringer i skolen – venter til aftenen inden?

Der er mange ting, som man skal overveje, når man køber julegaver. Er det den rigtige størrelse? Er der byttemærke på?

Men tænker du også over, om dine gaver er klima-venlige?

42 procent af danskerne mener, at vi burde købe flere klima-venlige gaver. Men kun 1 ud 10 gør det rent faktisk. Det viser en ny undersøgelse laver af Epinion for DR.

Klima-venlige gaver?

Ja. For de fleste ting, som man køber, udledte CO2, da de blev fremstillet. Det kan eksempelvis være på fabrikken, eller da varerne blev transporteret til forretningen. Faktisk udleder hver dansker i gennemsnit 200 kg CO2 ud i atmosfæren med deres indkøb af julegaver. Det svarer til en tur med bil til Italien. Det vurderer klima-rådet og tænketanken Concito.

Hvilke gaver er klima-venlige?

Det kan være svært at finde ud af, hvor klima-venlige de forskellige ting er. Det fortæller Jannick Schmidt, som er lektor ved Det Danske Center for Miljøvurdering på Aalborg Universitet, til DR.

Han har fire gode råd til dig, som gerne vil shoppe klima-venligt.

1) Giv et stykke regnskov
Hvis du køber et stykke regnskov, så får du et bevis på, at du ejer en lille del af regnskoven, som så ikke bliver fældet. Det er det mest klima-venlige, du kan give. For så bruger du ikke CO2 – du er med til at redde regnskoven. Men det er nok de færreste, som har regnskov stående på ønskesedlen.

2) Køb kvalitet og design
Hvis du gerne vil give en fysisk gave, så handler det om at påvirke klimaet så lidt som muligt, per krone du bruger. De fleste ved, hvor mange penge de har at købe gaver for. Så køb hellere færre, men dyrere ting. Så betaler du for tiden, som det har taget at lave varen – og mærket der er på. Og det belaster ikke klimaet lige så meget, som hvis du køber noget, som der bliver lavet en masse af på en fabrik.

3) Køb brugte varer
Du kan købe dine varer brugt. Så skal der nemlig ikke produceres nye varer.

4) Giv en oplevelse
I stedet for at købe en ting, så giv en oplevelse. Det kan være et besøg på en restaurant, eller en tur i biografen. Så længe i ikke skal op at flyve – det er nemlig ikke godt for klimaet.




© Copyright - seismo 2019