Kultur

Dansk film er nomineret til en Oscar: Her er alle de nominerede

Doktor Amani Ballour og en flok andre læger kæmper for at redde ofrene for bomberne i Syrien i The Cave.

Foto: Danish Documentary Productions

Freya Ea Bjørnlund


14 januar, 2020



Årets Oscar-nomineringer er ude, og der er én dansk film på listen.

Det er en rystende historie, som bliver fortalt i The Cave – den dansk-producerede film, som er blevet nomineret til en Oscar i kategorien Bedste Dokumentarfilm.

The Cave fortæller altså en historie om virkelige mennesker. Den handler om et hemmeligt hospital, som findes i huler under jorden i Syrien, hvor der er krig. ”The Cave” er også navnet på hospitalet, hvor læger desperat forsøger at redde ofrene for bomberne.

Filmen har fået masser af roser fra anmeldere for sin rystende historie om krig og håb. “En af de mest rystende film i flere år,” skriver Politikens anmelder.

The Cave er produceret i Danmark af selskabet Danish Documentary Productions, og den er instrueret af syriske Ferad Fayyad, som bor i Danmark.

Du har måske aldrig hørt om ham. Men faktisk er det anden gang, at han er blevet Oscar-nomineret. Første gang var i 2018 med dokumentaren Last Men in Aleppo, som også er en brutal historie fra den syriske by Aleppo, som blev bombarderet heftigt i 2016.

Leonardo mod Joaquin

Oscar-priserne bliver delt ud til den store prisfest natten mellem den 9. og 10. februar. Og ligesom sidste år kommer der ikke til at være nogen vært for festen. I stedet skal en række af kendisser fra Hollywood skiftes til at præsentere priserne.

Og der er nogle store stjerne-navne på listen over de nominerede i år. I kategorien Bedste Film skal Quentin Tarantinos Once Upon a Time … in Hollywood konkurrere mod den erfarne Martin Scorseses gangster-drama The Irishman og den utroligt populære film om Batmans fjende nummer ét, Joker. Og ikke mindst den roste krigsfilm om Første Verdenskrig 1917, som for nyligt stjal prisen for Bedste Drama til Golden Globes.

I kategorien for Bedste Kvindelige Skuespiller skal Scarlett Johansson i skilsmisse-dramaet Marriage Story konkurrere mod Renée Zellweger i Judy og Charlize Theron i Bombshell.

Og Leonardo DiCaprio i Once Upon a Time … in Hollywood skal konkurrere mod Joaquin Phoenix i Joker Og Adam Driver i Marriage Story.

Se alle de nominerede her:

Oscar-nomineringerne 2020

Bedste film
Ford vs. Ferrari
The Irishman
Jojo Rabbit
Joker
Little Women
Marriage Story
1917
Once Upon A Time in Hollywood
Parasite

Bedste instruktør
Bong Joon-ho (’Parasite’)Quentin Tarantino (’Once Upon A Time in Hollywood’)
Sam Mendes (’1917’)
Todd Phillips (‘Joker’)
Martin Scorsese (’The Irishman’)

Bedste kvindelige hovedrolle
Renee Zellweger (’Judy’)
Scarlett Johansson (’Marriage Story’)
Charlize Theron (’Bombshell’)
Cynthia Erivo (‘Harriett’)
Soaoirse Ronan (‘Little Women’)

Bedste mandlige hovedrolle
Antonio Banderas (‘Smerte og ære’)
Joaquin Phoenix (’Joker’)
Adam Driver (’Marriage Story’)
Leonardo DiCaprio (’Once Upon A Time in Hollywood’)
Jonathan Pryce (‘The Two Popes’)

Bedste kvindelige birolle
Kathy Bates (‘Richard Jewell’)
Laura Dern (’Marriage Story’)
Margot Robbie (’Bombshell’)
Scarlett Johansson (’Jojo Rabbit’)
Florence Pugh (’Little Women’)

Bedste mandlige birolle
Brad Pitt (’Once Upon A Time in Hollywood’)
Joe Pesci (’The Irishman’)
Al Pacino (’The Irishman’)
Tom Hanks (’A Beautiful Day in the Neighborhood’)
Anthony Hopkins (’The Two Popes’)

Bedste originalmanuskript
Once Upon A Time in Hollywood
Marriage Story
Knives Out
1917
Parasite

Bedste adapterede manuskript
The Irishman
Jojo Rabbit
Little Women
Joker
The Two Popes

Bedste klipning
Ford v Ferrari
The Irishman
Joker
Jojo Rabbit
Parasite

Bedste fotografering
1917 (Roger Deakins)
Joker (Lawrence Sher)
The Irishman (Rodrigo Prieto)
The Lighthouse (Jarin Blaschke)
Once Upon A Time in Hollywood (Robert Richardson)

Bedste animationsfilm
Toy Story 4
Missing Link
I Lost My Body
How to Train Your Dragon 3
Klaus

Bedste internationale film
Corpus Christi (Polen)
Honeyland (Makedonien)
Les Miserables (Frankrig)
Parasite (Sydkorea)
Pain and Glory (Spanien)

Bedste dokumentarfilm
American Factory
The Edge of Documentary
For Sama
Honeyland
The Cave

Bedste production design
Once Upon A Time in Hollywood
1917
The Irishman
Parasite
Jojo Rabbit

Bedste visuelle effekter
Avengers: Endgame
The Irishman
1917
The Lion King
Star Wars: The Rise of Skywalker

Bedste lydmiks
Ad Astra
Ford v Ferrari
Joker
1917
Once Upon a Time in Hollywood

Bedste lydklip
Ford v Ferrari
1917
Joker
Once Upon A Time in Hollywood
Star Wars: The Rise of Skywalker

Bedste kostumedesign
Little Women
Once Upon A Time in Hollywood
The Irishman
Joker
Jojo Rabbit

Bedste makeup & hår
Bombshell
Joker
Judy
Maleficent: Mistress of Evil
Once Upon A Time In Hollywood

Bedste score
1917 (Thomas Newman)
Joker (Hildur Gudnadottir)
Little Women (Alexandre Desplat)
Star Wars: The Rise of Skywalker (John Williams)
Marriage Story (Randy Newman)

Bedste sang
’Into the Unknown’ (’Frozen II’)
’I’m Gonna Love Me Again’ (’Rocketman’)
’Stand Up’ (’Harriet’)
’I’m Standing with You’ (’Breakthrough’)
‘I Can’t Let You Throw Yourself Away’ (Toy Story 4′)

Bedste dokumentarkortfilm
Learning to Skateboard in a Warzone (if you’re a girl)
In the Absence
Life Overtakes Me
St. Louis Superman
Walk Run Cha-Cha

Bedste liveaction-kortfilm
Brotherhood
Nefta Football Club
The Neighbors’ Window
Saria
A Sister

Bedste animationskortfilm
Dcera (Daughter)
Hair Love
Kitbull
Memorable
Sister