Politik

Danmark har været medlem af EU i 50 år – har du styr på historien?

I år er det 50 år siden, at Danmark blev medlem af EU.

Foto: Guillaume Périgois/Unsplash

Mathilde Johannesen


30 maj, 2022



Danmark stemte ja til at være en del af EU den 2. oktober 1972. I år er det altså 50 år siden.

I 50 år har Danmark været medlem af en helt særlig klub, som vi kender under navnet EU. I denne artikel vil vi derfor stille skarpt på nogle af de vigtigste begivenheder i Danmark og EU’s historie.

Man kan sige, at EU er en slags klub, hvor 27 europæiske lande arbejder sammen inden for en række områder. EU har blandt andet fokus på klima, sundhed, sikkerhed, flygtninge og meget andet.

I EU kan man lave love, regler og aftaler, som gælder på tværs af landenes grænser. Det kan til tider gøre vores liv nemmere. For eksempel er det ret let at flytte til et andet land i EU for at studere eller arbejde.

EU er altså en union, som skal få medlemslandene til at samarbejde. Tanken er, at man står stærkere, når man er flere.

Men lad os gå ind i tidsmaskinen for at hoppe tilbage i tiden. For hvordan kom Danmark med i EU? Og hvad er der sket af vigtige begivenheder i løbet af de seneste 50 år?

Hvordan startede det hele?

Det, vi i dag kender som EU, startede for mange år tilbage.

I 1951 dannede man nemlig det, som hed Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Dette fællesskab blev skabt nogle år efter afslutningen på 2. verdenskrig, fordi man ville gøre Tysklands mulighed for at starte en ny krig mindre.

”Med fællesskabet kunne man kontrollere Tysklands adgang til kul og stål – og netop disse to ressourcer er ret vigtige at have, hvis man gerne vil lave tanks, granater og starte en krig”. Sådan siger Kasper Tonsberg Schlie. Han er undervisningschef hos DEO, som står for Demokrati i Europa Oplysningsforbundet.

Kasper Tonsberg Schlie. Foto: Andreas Hansen

EF og EU

  • EU startede med at hedde EF.
  • EF er en forkortelse for Det Europæiske Fællesskab.
  • I 1993 skiftede EF navn til EU.
  • EU er en forkortelse for Den Europæiske Union.

Kilde: eu.dk

Men senere blev Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab til det, som vi kender som EF – og endnu senere som EU.

Tanken med EF var at lave et økonomisk samarbejde mellem medlemslandene. På den måde gjorde man det lettere for landene at handle indbyrdes. Det betød, at der nu også var gode penge i at være medlem af EF.

I løbet af 1950’erne begyndte man derfor at diskutere, om Danmark skulle melde sig ind i EF. Men det var først i oktober 1972, at snakken blev til handling. Her skulle danskerne et smut forbi valgboksen for at stemme om, hvorvidt Danmark skulle være en del af fællesskabet.

Et flertal stemte ja til at blive en del af EF. Hele 63,3 procent af danskerne syntes, at det var en god idé. Det skriver Danmarkshistorien.

Den 1. januar 1973 blev vi officielt en del af fællesskabet.

Hvad er Maastricht-traktaten?

Som årene gik, begyndte man at tale om, at EF skulle gå fra at være et handelsfællesskab til en politisk union.

Det skulle være et stærkere og mere forpligtende fællesskab, hvor landene også skulle samarbejde om blandt andet asyl, migration, valuta og militær.

Derfor blev danskerne igen sendt i stemmeboksen i 1992. Her skulle vi stemme om Maastricht-traktaten.

”Maastricht-traktaten skulle ligesom tage det her EF-samarbejde til next level – og sørge for, at vi begyndte at arbejde meget tættere sammen”. Sådan fortæller Kasper Tonsberg Schlie.

Et lille flertal på 50,7 procent af vælgerne stemte dog nej til Maastricht-traktaten.

Og danskernes nej har sandsynligvis været et udtryk for, at vi var glade og tilfredse med, hvordan det danske samfund var skruet sammen på. Det påpeger Catharina Sørensen. Hun er tidligere vicedirektør i Tænketanken Europa.

”Måske er vi nogle af dem i Europa, som bedst har fundet ud af, hvordan man driver et samfund. Det ville vi gerne værne om og beskytte. Der har man i mange år set EU som noget af det, der forstyrrede. Det har man så ønsket at sige nej til. Man har tænkt: Vi er glade nok for at være med i klubben. Vi er glade nok for, at vi kan handle bedre med jer andre. Men hertil og ikke længere”.

Catharina Sørensen. Foto: Andreas Hansen.

Danskernes nej gjorde dog, at mange af de andre lande i EF blev bange for, at EF-samarbejdet ville blive bremset. Nogle danske politikere var også bange for, at Danmark ville blive tvunget til at forlade EF. Kritikere af EF håbede dog på, at netop dette ville ske. Sådan skriver Faktalink.

Nu var det store spørgsmål derfor, hvad der så skulle ske?

Hvad er de fire forbehold?

Efter afstemningen i juni 1992 blev en række af de danske partier enige om, at Maastricht-traktaten og medlemskabet af EF var ret vigtigt for Danmark.

Det havde partierne, som var for EF selvfølgelig hele tiden tænkt. Men de to nej-partier Socialistisk Folkeparti (SF) og Kristeligt Folkeparti begyndte også at diskutere, hvorvidt man skulle prøve at lave en mindre EF-pakke til danskerne.

Man talte derfor om at lave en aftale med de andre lande. Med denne aftale skulle Danmark stå uden for en række af Maastricht-traktatens områder.

I oktober 1992 blev syv af Folketingets otte partier enige om et kompromis, som man kunne tage med til forhandlingsbordet i EF. De syv partier var Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti (SF), Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. Det skriver ft.dk.

Det eneste parti, som ikke bakkede op om kompromisset, var Fremskridtspartiet.

Med dette kompromis håbede politikerne altså på, at Danmark kunne blive en del af Maastricht-traktaten. Og i december 1992 blev man på et EF-møde i Edinburgh enige om, at Danmark godt kunne få en særaftale. Det skriver eu.dk.

Særaftalen kalder man det nationale kompromis eller de fire forbehold. De fire forbehold går ud på, at der er fire områder, hvor Danmark står uden for det europæiske samarbejde. Det drejer sig om:

Forsvarsforbeholdet: Dette forbehold går ud på, at Danmark som hovedregel ikke deltager i EU’s militære missioner. Vi giver heller ikke penge til dem. Samtidig er vi ikke med, når EU tager beslutninger, som handler om forsvaret.

Euroforbeholdet: Danmark har sagt nej tak til at have euroen som fælles mønt. I stedet har vi beholdt kronen.

Retsforbeholdet: Som udgangspunkt har vi sagt nej til at samarbejde med EU på en række retslige punkter. Det drejer sig blandt andet om asyl, migration, politi og domstole.

Unionsforbeholdet: I 1992 var man bange for, at det danske pas ville blive erstattet med et EU-pas. Det sagde man altså nej til. Senere er forbeholdet dog skrevet ind i EU-traktaten. Det betyder, at et EU-borgerskabet aldrig vil træde i stedet for EU-landenes nationale statsborgerskab.

Efter at politikerne var blevet enige om de fire forbehold – og EF havde sagt ok til særaftalen – skulle forbeholdene til folkeafstemning i Danmark. Denne afstemning skete i maj 1993. Her stemte et flertal af danskerne ja.

Det betød, at Danmark sagde ja tak til det, som kaldes Edinburgh-aftalen. Det er altså en aftale, hvor fire af punkterne i Maastricht-traktaten ikke gælder for Danmark.

Da Maastricht-traktaten trådte i kraft den 1. november 1993 skiftede EF navn til EU.

Har vi haft flere afstemninger?

Efter 1993 har vi haft to folkeafstemninger, som handlede om to af de fire forbehold.

I 2000 skulle vi stemme om, hvorvidt det danske euroforbehold skulle afskaffes. Vi skulle altså tage stilling til, om vi ville erstatte kronen med euroen. Hvis vi valgte at sige ja til euroen, ville det betyde, at vi kunne være fuldt og helt med i EU’s økonomiske samarbejde.

Men 53,2 procent af vælgerne stemte nej til euroen. Det skriver Berlingske.

I 2015 skulle danskerne stemme om retsforbeholdet. Her skulle vi stemme om, hvorvidt vi ville afskaffe retsforbeholdet for i stedet at få en tilvalgsordning. Med sådan en ordning ville Danmark få mulighed for at vælge til og fra i forhold til, hvad vi ville samarbejde om på det retslige område.

Inden 2015 kunne vi lave løse aftaler med de andre EU-lande på retsområdet, men i 2015 gik det retslige samarbejde fra at være mellemstatsligt til at være overstatsligt.

Mellemstatslig og overstatslig

  • Når en aftale er mellemstatslig, betyder det, at aftalen er indgået direkte mellem nogle af EU-landene. Samtidig kan landene løbende ændre og blive enige om aftalen.
  • Når en aftale eller lov er overstatslig, betyder det, at vi har givet magten til EU.
  • Så kan EU bestemme noget nyt, som skal gælde for Danmark – og EU behøver ikke at spørge Danmark om lov.
  • Når det er overstatsligt, er det altså over os. Vi kan ikke længere blande os i det.

Da det retslige samarbejde blev overstatsligt, betød det, at Danmark ville glide ud af mange af vores mellemstatslige samarbejder. Derfor skulle danskerne stemme om, hvorvidt vi ville have en tilvalgsordning, hvor vi var med på 21 retslige områder.

Igen stemte et flertal af danskerne nej til at afskaffe forbeholdet for i stedet at få en tilvalgsordning.

Men hvis du tror, at vi er færdige med at tage stilling til de fire forbehold, så kan du godt tro om igen. Den 1. juni 2022 skal danskerne nemlig stemme om, hvorvidt vi vil beholde eller afskaffe forsvarsforbeholdet.

LÆS OGSÅ: Masser af grøn energi til EU – Danmark er med i stort samarbejde




© Copyright - seismo 2019