Online

Børn spiller penge på e-sport – nu er Danske Spil meldt til politiet for at reklamere til unge under 18

Danske Spil er blandt andet anklaget for at vise reklamer for gambling på Snapchat uden at begrænse alders-gruppen til unge over 18 år.

Foto: Pexels

Freya Ea Bjørnlund


7 november, 2019



Det er forbudt at reklamere for gambling til unge under 18 år. Nu er firmaet Danske Spil blevet meldt til politiet for at gøre det alligevel.

Flere og flere danskere spiller om penge på e-sport. Og nogle af dem er under 18 år – også selvom Spille-loven siger, at det er ulovligt for børn gamble. I en artikel fra Berlingske fortæller flere unge under 18, at de spiller om penge på e-sport.

Det er også ulovligt at lave reklamer om gambling til unge under 18. Og artiklen beskriver også, hvordan firmaet Danske Spil har reklameret for gambling netop til den alders-gruppe.

Og nu er Danske Spil blevet meldt til politiet for at bryde Spilleloven, skriver DR.

Reklamer på Snapchat

Det er Alliancen mod Spil-afhængighed, som har sendt anmeldelsen til politiet. Det er en forening, der arbejder for at bekæmpe afhængighed af spil om penge, som også kaldes ludomani.

Marcus Kondrup Nielsen er kampagne-leder i foreningen. Og han forklarer til DR, hvorfor foreningen har meldt Danske Spil til politiet:

“Der er lavet reklame på Snapchat med et Snapchat-filter med Oddset-logoer. Og der skal man ikke være 18 år for at bruge det. Så har vi lavet en anmeldelse på, at der bliver solgt spil til unge under 18 år i kiosker.”

Han nævner også, at Danske Spil har brugt børn som eksperter i videoer om at gamble.

Danske Spil har endnu ikke kommenteret anmeldelsen.




© Copyright - seismo 2019