Uge Sex: Hvad skal der til for at få en bedre seksualundervisning i folkeskolen?

Du har sikkert haft seksualundervisning i skolen – lært om kondomer, graviditet og sex. Måske din biologilærer har forklaret, hvordan en sædcelle befrugter et æg. Altså, hvordan en kvinde bliver gravid.

Børn og unge får undervisning i, hvordan kroppen fungerer. Men der er andre seksuelle emner, som mangler at blive snakket om i skolen.

Vi lever nemlig i en tid, hvor køn, grænser og seksualitet bliver diskuteret alle mulige steder. Det fylder i medierne, på arbejdspladser og mellem mennesker.

Men emnerne køn, grænser og seksualitet fylder slet ikke nok i skolernes seksualundervisning.

Det mener både elever og undervisere.

Flere eksperter og organisationer mener heller ikke, at seksualundervisningen er god nok. Læs mere om her.

Hvad mener elever om seksualundervisningen?

Flere unge mener ikke, at de har fået en ordentlig seksualundervisning.

Sidste år blev der lavet en undersøgelse om seksualundervisning. Her skulle mange elever og lærere evaluere seksualundervisningen.

741 elever i alderen 12-14 år blev spurgt, om de har lært om forskellige former for seksualitet i skolen. For eksempel homoseksualitet eller biseksualitet.

Her svarede 38 procent nej.

En af dem, som ikke mener, at undervisningen er god nok, er Tenna Grinder Valhøj. Hun er 17 år gammel og går i 1.g på Vordingborg Gymnasium. Hun mener ikke, at unge bliver undervist i emner, som ellers er vigtige at få snakket om i en ung alder.

Siden 5. klasse har hun fået seksualundervisning én gang om året. Men den har været overfladisk – og det gør, at der er spørgsmål, som man selv skal finde svar på. Og så er der ikke fokus på de rigtige emner, mener Tenna Grinder Valhøj.

“Jeg har egentlig fået seksualundervisning nok gange, men der bliver sagt det samme hver gang. Det er for dårligt, da skolen burde snakke mere om seksualiteter. Der er nemlig mange ting, man selv må finde ud af ved selv at opsøge viden. Det er skolen, der burde tænke mere på det, da det er i skolen, at man vokser op og finder ud af, hvem man selv er”, siger hun.

Fra 5. til 9. klasse havde Tenna seksualundervisning én gang om året, når uge sex fandt sted. Uge sex ligger i februar i den sjette uge hvert år. Her forsøger skolerne at have ekstra fokus på seksualundervisning.

Når det var uge sex, så snakkede læreren eller sundhedsplejersken meget om, hvordan kroppen fungerer og ændrer sig i puberteten, og hvad der sker i kroppen, forklarer Tenna.

Men der mangler at blive snakket om nogle andre ting. Nogle vigtige emner, som ikke bare handler om, hvordan piger får menstruation, mener Tenna.

“Der har manglet rigtig meget. Blandt andet det her med seksualiteter og kønsidentiteter. Man har jo fået meget at vide omkring menstruation, og at kroppen forandrer sig. Og så har man måske fået at vide, hvordan en mand og en kvinde har sex, men man får ikke rigtig noget at vide om, hvordan to kvinder eller to mænd har sex”, siger hun.

Hvad siger lærerne til seksualundervisning?

Det er ikke kun eleverne, der er utilfredse. Det er lærerne også – de skal nemlig selv finde tiden til at få seksualundervisningen ind i et skoleskema, som i forvejen er proppet.

En af dem, som er utilfredse med seksualundervisningen, er Martin Mørch Munk. Han er lærer på Højvangsskolen i Aalborg kommune. Han underviser de ældste elever i biologi, hvor han også står for seksualundervisning.

Martin er vant til at undervise i, hvordan kroppen fungerer, og hvordan sex fungerer biologisk. For eksempel, hvordan et æg og en sædcelle kan blive til et barn.

“Som biologilærer har jeg jo den faglige tilgang til det. Der synes jeg ikke, at der er noget, der mangler. Men så er der jo alt det andet, som måske er endnu vigtigere at tale om. Alt det, der handler om følelser og seksualitet”, siger Martin Mørch Munk.

Når en lærer underviser en klasse, så er der en plan, som de skal følge. Det hedder en læseplan. Den skal læreren følge, så man kan sikre sig, at alle børn og unge får lært det, som de skal i skolen.

Der er også en læseplan for, hvordan seksualundervisning skal indgå i elevernes undervisning. I den læseplan står der, at seksualundervisning er et timeløst fag. Det vil sige, at det ikke er lagt ind i skemaet ligesom matematik og idræt.

“Det er lovpligtligt at undervise i seksualundervisning, men det er et timeløst fag. Det betyder, at der ikke er sat timer af til det. Det er lærernes ansvar at få det ind i skemaet”, siger Martin Mørch Munk.

At lærerne selv skal finde tid til seksualundervisningen kan være et problem. Mange lærere glemmer nemlig, at få sat det på skoleskemaet. Det kan også ende med, at ingen tager ansvaret for det, fordi alle tror, at nogle andre står for det.

Får lærerne seksualundervisning?

Når lærere uddanner sig på lærerseminariet, får de undervisning i, hvordan de skal undervise i forskellige fag. Man kan få flere års uddannelse i at blive en god lærer i dansk, matematik og meget mere. Men lærerne bliver ikke undervist i seksualundervisning.

I undersøgelsen, hvor lærere og elever skulle evaluere seksualundervisning, blev lærerne spurgt, om de følte sig godt klædt på til at undervise børn og unge i seksuelle emner. Her svarede 34 procent af lærerne nej. Det er altså hver tredje lærer, der ikke føler sig klar til at undervise børn og unge om seksuelle emner.

Det skyldes blandt andet, at lærerne ikke bliver undervist i, hvordan de skal undervise eleverne i seksualundervisning. Det er selvom, at læreruddannelsen tager fire år.

Derfor glemmer lærerne at tænke seksualundervisning ind i deres egen undervisning. I stedet skal det komme fra deres egen interesse omkring seksualitet og kønsidentitet. Det er et problem, mener Martin Mørch Munk.

“På lærerseminariet var der sådan et frivilligt fem timers kursus i seksualundervisning. Det var ikke noget, som man på nogen måde skulle igennem. Man skulle selv åbne kataloget. Det var ikke noget, der blev talt om som en mulighed,” siger han.

Hvis lærerne skal blive bedre til at undervise i seksualundervisning, ville det altså være en god idé at uddanne dem til det. Særligt, hvordan man taler om følelser og seksualitet, som mange lærere kan have svært ved at undervise i, mener Katja Simonsen. Hun er lærer på Nordre Skole i Viborg, hvor hun underviser i biologi for de ældste elever.

“Der er mange lærere, som ikke selv vil opsøge det. Jeg tror, det kan være svært som lærer, hvis du ikke har interessen eller ikke synes, at det er fedt at undervise i,” siger hun.

Hvordan kan lærerne gøre det bedre?

Martin Mørch Munk mener, at seksualundervisningen burde være mere gentagende – altså, at eleverne skal have seksualundervisning oftere end én gang om året. Faktisk burde de unge have seksualundervisning hver tredje måned, mener han.

“Når de unge mennesker klager over, at de ikke får nok undervisning i det, så tror jeg også, at det er fordi, at der går et år mellem hver gang”, siger han.

Men det handler ikke kun om gentagelse. Det handler også om at gøre de svære emner til noget let at tale om.

Hvis det skal blive let for eleverne at snakke om seksualitet, følelser og kønsidentiteter, så kræver det, at lærerne har let ved at snakke om de emner. Men det har de ikke nødvendigvis, mener Katja Simonsen.

“Jeg ser mange mangler ved seksualundervisningen i dag. Der er nogle lærere, der ikke har så let ved at snakke om det så åbent, som de unge måske har brug for. Mange glemmer også at få snakken om seksualitet ind i deres undervisning”, siger hun.

Hun ser et problem i, at nogle lærere undgår seksualundervisning, fordi de føler, at det er et tabu at snakke om grænser, følelser og sex med sine elever.

Og det kan mærkes på eleverne. Det kan nemlig være svært at spørge om noget, som man ikke føler, at læreren tør snakke frit om.

Der er jo rigtig mange ting med udflåd og menstruation for eksempel. Man ved ikke så meget om det, og hvad man skal gøre med det. Det kunne faktisk have været rart, hvis jeg fået det at vide i skolen. At det var blevet normaliseret på en måde, så man bare kunne snakke frit om det”, siger 17-årige Tenna Grinder Valhøj.

Hvad skal politikerne gøre?

Som lærer mener Katja Simonsen, at skolerne skal tage en snak med deres personale om, hvem der er tilpas med at stå for seksualundervisningen. Dem, der har det fint med at stå for seksualundervisningen, kunne så være dem, der stod for seksualundervisning på skolen. Men det er ikke kun skolernes ansvar, mener Katja Simonsen.

“Skolerne har en rigtig stor del af ansvaret. Og så tror jeg også, at Undervisningsministeret skal gå ind og gøre det til nogle faglige mål, som man skal igennem. Når seksualundervisning er timeløst, så tænker nogle lærere, at ‘det er der nogle andre, der står for’. Og hvis der ikke er nogle, der står for det, så mangler eleverne det bare i sidste ende”, siger hun.

Det er Undervisningsministeriet, som bestemmer, hvilke fag eleverne skal igennem i skolen. Det er også Undervisningsministeriet, som kan beslutte at gøre seksualundervisningen til en fast del af skemaet.

“Når det er alles ansvar, kan det hurtigt blive ingens ansvar i en travl hverdag,” siger Martin Mørch Munk.

Flere politiske partier mener, at seksualundervisning skal gøres til et fast fag på læreruddannelsen.

Partiet Socialistisk Folkeparti (SF) kom med et forslag om, at seksualundervisningen skal være en del af lærernes uddannelse. Det bakker partierne Enhedslisten og Radikale Venstre op om.

“Når vi hører, at under halvdelen af befolkningen føler, de har fået optimal seksualundervisning i folkeskolen, og nogle knap har fået nogen, er det vigtigt at se på, om man kan indføre det her fag,” siger Astrid Carøe til Jyllands-Posten. Hun er ordfører for uddannelse for SF.

Sådan lød forslaget i starten af 2020, men der er stadig ikke sket noget.

For nyligt kom den nye finanslov. Her bestemte regeringen, at der skal bruges fem millioner kroner årligt i 2021-2023 til at styrke seksualundervisningen i folkeskolen. En finanslov er den lov, som bestemmer, hvad staten skal bruge penge på. Det kan du læse mere om her.

Hvad de penge helt præcist skal gå til, ved vi ikke. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil havde ikke mulighed for at stille op til et interview.

Hvad mener du?

LÆS OGSÅ: Seksual-undervisning fylder 50 år: Men kan den blive bedre?