Politik

Baggrund: I Island er det lykkedes at få de unge til at drikke mindre – hvad er der sket?

På en bar i Island bliver der langet en fadøl over disken.

Foto: Andreas Hansen.

Julius Tromholt-Richter


18 januar, 2021



Engang drak de unge på Island mere alkohol end noget andet sted i Europa. Nu har de skiftet øllene ud med is og sport.

”Jeg ser tv med mine forældre. Eller mødes med mine venner for at spise is. Det er meget populært i Island. Hvis en af mine venner har et kørekort, så kan vi godt finde på at køre rundt i byen. Så mødes vi med vores venner og hænger ud. For eksempel foran centeret.”

Unge og alkohol

  • I 2019 har 42 procent af de danske 15-årige været fulde minimum to gange. Det er det højeste tal i hele Europa.
  • I 2019 har syv procent af de 15-årige i Island været fulde minimum to gange. Det er det laveste tal i hele Europa.

Kilde: WHO – Verdenssundhedsorganisationen.

Sådan vil Elma Hlín Valgeirsdóttir beskrive en typisk fredag eller lørdag aften. Hun er 17 år gammel. Hun bor i en forstad til Islands hovedstad, Reykjavik. Og så har hun aldrig været fuld.

For en islænding er hendes liv meget normalt. De unge på Island drikker nemlig sjældent alkohol. Men sådan har det ikke altid været. I slutningen af 1990’erne drak de unge i Island mest i hele Europa.

Men siden 2013 har de unge i Island været blandt dem, som drak mindst i Europa. Det er altså lykkedes Island at gå fra toppen til bunden på under 20 år.

I dag har Danmark overtaget førstepladsen. De danske unge drikker nu mest i hele Europa. Det har du sikkert hørt masser af gange.

Hvad har de gjort i Island, og kan vi i Danmark lære noget af vores nordiske venner?

Her er historien om de unge og alkohol i Island.

Elma Hlín Valgeirsdóttir spiller frisbeegolf med sine venner en fredag aften. Det er blevet så populært i Island, at de unge står i kø ved banen. Foto: Andreas Hansen.

Island havde fået nok

Fra 1992 til 1998 steg antallet af unge, der drak, røg og tog stoffer på Island. Tog du i byen en fredag aften i Reykjavik, var gaderne fyldt med unge og fulde islændinge. Det forklarer Dagur B. Eggertsson, som er borgmester i Reykjavik.

”Da jeg var 14 år, var vi jævnligt i byen. Jeg kan huske, at jeg skulle hjælpe en ven, som kastede op i en gyde. Jeg tror, at de fleste fra min generation har den slags minder,” husker han.

”I 1998 havde samfundet fået nok. Vi sagde til os selv, at nu ville vi ændre på det her. Og vi skulle gøre det sammen,” siger han.

Unge og alkohol i Island

  • I 1998 havde 42 procent af de 15-16-årige i Island været fulde indenfor de seneste 30 dage.
  • I 2018 havde fem procent af de 15-16-årige i Island været fulde indenfor de seneste 30 dage.
  • I 2000 havde 18 procent af de 16-20-årige i Island aldrig været fulde. I 2016 var tallet 46 procent.

Kilde: The Icelandic Centre for Social Research and Analysis.

For at få de unge til at stoppe med at ryge, drikke og tage stoffer, havde man tidligere prøvet med kampagner, som skulle skræmme de unge. Det kunne være med billeder af en rygers sorte lunger. Men det virkede ikke. Det forklarer Jón Sigfússon. Han er forsker på The Icelandic Centre for Social Research and Analysis (ICSRA).

Han er direktør for ”Youth of Iceland”-programmet, som er stiftet af ISCRA. Det har siden skiftet navn til Planet Youth. Det er en organisation, som har arbejdet med unge på Island i mere end 20 år. Han er en af forskerne, som står bag den store ændring i det islandske samfund.

”Det hjalp ikke med skræmmekampagner. De kan faktisk have den modsatte effekt. De kan få unge til at drikke eller ryge, fordi de bliver nysgerrige. Børn er ikke dumme. De ved godt, at det er farligt. Det behøver vi ikke at fortælle dem,” forklarer han.

”I 1999 besluttede vi at prøve noget nyt, som byggede på videnskab. Vi ville undersøge, hvorfor de unge drak og tog stoffer. Og hvad vi kunne gøre for, at de ikke startede.”

Videnskab blev vejen frem

Jón Sigfússon og de andre forskere på Planet Youth fandt ud af, at der primært er fire grunde til, at unge på Island begynder at drikke. Dem kalder man for risikofaktorer. De fandt også fire årsager, som kunne få de unge til ikke at starte med at drikke. Dem kalder man for præventive faktorer.

Risikofaktorerne og de præventive faktorer hænger sammen. Hvis de unge for eksempel drikker, fordi de har det dårligt i skolen, så er det en risikofaktor. For at sørge for, at de ikke starter, så skal man sørge for, at de har det godt i skolen. Det er en præventiv faktor.

1) Forældrene
Studiet viste, at forældrenes rolle er meget vigtig. De unge, som tilbringer meget tid med deres forældre, har mindre risiko for at begynde at drikke. Og omvendt har unge, som ikke tilbringer tid med deres forældre, større risiko for at begynde at drikke.

”Forældrenes rolle er enormt vigtig i det her. Tidligere teorier talte meget om kvalitetstid, hvor man ser en god film sammen eller har lange, dybe samtaler. Men det behøver det ikke at være. Bare det at hænge ud sammen og være sammen med sine forældre er vigtigt for børn og unge,” forklarer Jón Sigfússon.

2) Gruppen af venner
Studiet viste, at man bliver påvirket af den gruppe af mennesker, som man er sammen med. Hvis vennerne drikker, så er der en risiko for, at du også begynder.

Man fandt også ud af, at det at hænge ud på gaden om aftenen var en risikofaktor. Hvis man omvendt er hjemme, så er risikoen for, at man begynder at drikke, mindre.

”Børn skal ikke være på gaden om aftenen. Der sker dårlige ting på gaden sent om aftenen. Og så er det vigtigt, at børn og unge får nok søvn,” forklarer Jón Sigfússon.

3) Skolen
Det er også vigtigt, at de unge har det godt i skolen.

”Hvis du er glad for dine lærere, dine venner og skolen, så er der mindre risiko for, at du drikker. Hvis du har det dårligt i skolen, bliver mobbet eller keder dig, så er der større risiko for, at du begynder at drikke,” forklarer Jón Sigfússon.

4) Fritidsaktiviteter
Hvis de unge går til noget i deres fritid, så er der mindre risiko for, at de begynder at drikke. Det kan være sport, ballet, musik, kunst og så videre.

”Unge, som går til noget tre-fire gange om ugen i fritiden, har mindre risiko for at begynde at drikke. Men det er vigtigt, at det er en organiseret fritidsaktivitet, som de går til. Det skal være med ordentlige trænere og faciliteter. Ellers kan det blive til en risikofaktor,” forklarer Jón Sigfússon.

Jón Sigfussón på universitetet i Reykjavik. Foto: Andreas Hansen.

Planet Youth undersøger jævnligt, hvordan det går de unge. Om de drikker, tager stoffer eller ryger. De opdaterer derfor hele tiden deres data og deres viden om de unge. De taler også med skolelederne, underviserne, forældrene og så videre.

Og så undersøger de ofte forskellene på de forskellige byer og steder i Island.

Forskellige områder i Island kan nemlig have brug for forskellige tiltag. Hvis et område har en særligt dårlig skole, så kan det være den største risikofaktor. Hvis et andet område ikke har nok fritidstilbud, så kan det være den største risikofaktor.

Går tallene op i et bestemt område, så undersøger de hvorfor, og hvad de kan gøre, forklarer Jón Sigfússon.

Den islandske model

Med den nye viden besluttede man i Island, at man ville ændre samfundet. Det forklarer Dagur B. Eggertsson, som er borgmester i Reykjavik.

“Vi har forsøgt at styrke alle de præventive faktorer. Og at minimere risikofaktorerne. Det er hele samfundet, som har besluttet, at vi ikke vil acceptere, at 14-årige drikker sig fulde. Fra politikerne og skolerne til forældrene og fritidsklubberne. Alle arbejder sammen,” forklarer han.

Island

  • Island er en ø, som ligger i Atlanterhavet.
  • Island er cirka 2,5 gange så stort som Danmark.
  • Der bor 356.991 mennesker på Island.
  • Over halvdelen af øens befolkning bor i og omkring hovedstaden, Reykjavik.

Kilde: Nordisk Samarbejde.

Det har blandt andet betydet, at man har brugt penge på at styrke skolerne og fritidsaktiviteterne i Reykjavik. Og så har man sørget for, at de unge ikke er på gaden om aftenen.

”Vi har arbejdet med at forbedre alle skolerne i kommunen. Den bedste skole for 20 år siden ville rangere blandt de dårligste i dag,” forklarer han.

For at få de unge til at begynde til fritidsaktiviteter, så har man investeret penge i bedre trænere, faciliteter og muligheder for de unge. Og så giver Reykjavik Kommune hvert år de unge et kort med penge, som kan bruges til at melde sig til en fritidsaktivitet.

”Det skal ikke være pengene, som afgør, om de unge går til noget i fritiden. Med det her kort kan familier med få penge også melde deres barn til noget. I dag går 90 procent af alle unge i alderen 6-18 år til noget i deres fritid. Det er vi meget stolte af,” fortæller Dagur B. Eggertsson.

Borgmesteren i Reykjavik på sit kontor.

En stor del af de unge i Island går meget op i sport. Og så er der ikke tid til at drikke. Det forklarer Axel Thór Sigurþórsson. Han er 15 år og har aldrig drukket alkohol.

”Jeg spiller håndbold syv gange om ugen. Jeg drømmer om at blive professionel. Sport og alkohol hører ikke sammen. Hvis du vil nå til tops og få succes, så skal man holde sig fra alkohol,” fortæller han.

At gribe det hele videnskabeligt an samt de ændringer, som man har lavet i samfundet, kalder man for den islandske model.

Som en del af den islandske model har man også sat grænsen for at købe alkohol op til 20 år. I Danmark kan man købe øl, fra man er 16 år.

Det er også blevet forbudt at reklamere for tobak og alkohol. Og så er det ikke muligt at købe alkohol i supermarkedet. Man skal i stedet ind i en særlig forretning, som sælger alkohol. Og som er ejet af staten.

De unge skal være hjemme inden 24

For at undgå, at de unge hænger ud på gaden om aftenen, så har man på Island indført et udgangsforbud. Det er en lov, som bestemmer, hvornår de unge skal være hjemme.

Hvis du er 13-16 år skal du være hjemme inden klokken 22 om vinteren. Om sommeren må du være ude til klokken 24.

Men der er ikke nogen straf, hvis man bliver taget i at være ude for sent. Det forklarer Birgir Örn Guðjónsson, som er politimand i Reykjavik.

”Det er ikke fordi, at vi står og kigger på uret og går ud for at jagte børn klokken 22.01. Men hvis vi ser nogle unge, som drikker eller tager stoffer, så har vi mulighed for at skrive deres navn ned, ringe til deres forældre og sende dem hjem, da loven siger, at de ikke må være ude,” forklarer han.

Birgir Örn Guðjónsson foran en skole i området omkring Reykjavik. Foto: Andreas Hansen.

For at sørge for, at de unge overholder udgangsforbuddet, så går frivillige forældre rundt på gaden om aftenen. En af dem er Margrét Pétursdóttir.

”Vi går rundt og kigger de steder, hvor de unge plejer at hænge ud. Det gør jeg to gange om ugen. Jeg har selv en datter, som er teenager. Jeg er derfor meget glad for den her lov. Børn bør ikke være på gaden om aftenen,” siger hun.

Hvis hun ser nogle børn eller unge på gaden, så beder hun dem om at gå hjem. Hvis hun bliver bange, så kan hun ringe til politiet. Men det har hun aldrig haft behov for.

Margrét Pétursdóttir går rundt i området flere gange om ugen for at sørge for, at de unge overholder udgangsforbuddet. Foto: Andreas Hansen.

Udgangsforbuddet

  • Alle i alderen 13-16-årige skal være hjemme inden klokken 24 om sommeren. Om vinteren skal de være hjemme inden 22.
  • Børn under 13 år skal være hjemme klokken 22 om sommeren. Om vinteren skal de være hjemme inden 20.
  • Man må gerne være ude senere, hvis man er sammen med en voksen eller er på vej hjem fra en fritidsaktivitet.
  • Der er ikke nogen straf, hvis man ikke overholder tiderne. Men politiet har ret til at sende dig hjem.

Loven har været diskuteret meget i andre lande. Flere mener nemlig ikke, at staten skal bestemme, hvornår børn skal være hjemme. Dagur B. Eggertsson kan godt forstå, at folk synes, at det er kontroversielt.

“Ja, det forstår jeg godt. Mange tænker på krig, når de hører ordet udgangsforbud. Men vi ser det mere som en retningslinje for de unge. Vi gør det for at beskytte dem og for at sikre, at de vokser op i et sikkert miljø. Og forældrene er glade for det. Så skal de ikke diskutere med deres børn, hvornår de må komme hjem. For det er ens for alle. Vi debatterer det ikke længere. Nu er det bare en del af livet i Island,” siger han.

I Island har det været sådan i over 20 år. Derfor er de unge vokset op med udgangsforbuddet.

”Jeg tror ikke, at de unge tænker over det. De er vokset op med den her lov. Og de tager det meget seriøst. De ved, hvornår de må være ude to timer længere. Men selvfølgelig vil der altid være nogle, som ikke overholder reglerne,” forklarer Jón Sigfússon.

Fire unge i Island er ude for at spille frisbeegolf fredag aften. Bagefter skal de have en is. Fra venstre mod højre: Guðmundur Hermann Lárusson, Eva Björnsdóttir, Ari Carl Lund og Elma Hlín Valgeirsdóttir.

17-årige Guðmundur Hermann Lárusson fortæller, at han godt kan forstå, at man har den lov.

”Når jeg ser tilbage på det, så synes jeg, at det er en god idé. Loven er med til at passe på børn og unge. Men selvfølgelig kunne det godt være irriterende, at man skulle være hjemme på et bestemt tidspunkt,” forklarer han.

17-årige Eva Björnsdóttir synes ikke, at man burde have reglerne, når man er 15-16 år.

“Jeg kan ikke lide dem. Jeg forstår godt, at de er der, når man er 10 år. Men jeg synes ikke, at det er nødvendigt, når man er 15-16 år. Det er meget normalt at mødes på skolen for at spille basket om aftenen. Men så skal alle tage hjem klokken 22. Ellers kommer politiet og sender folk hjem,” siger hun.

Der findes også unge i Island, som slet ikke tænker over udgangsforbuddet. En af dem er 18-årige Thorvaldur Tumi.

“Jeg tror ikke rigtig, at folk går op i det. Jeg har ikke tænkt over det, siden jeg var 10 år gammel. Det er mere dine forældre, end det er politiet, som bestemmer, hvornår du skal være hjemme,” forklarer han.

Thorvaldur Tumi i byen med sin veninde i Reykjavik. Foto: Andreas Hansen.

Kan Danmark lære noget?

Mange lande har været i Island for at lære og undersøge, hvad landet har gjort for at få unge til at drikke mindre alkohol. Og over 30 lande har indført dele af den islandske model i deres eget samfund. Det gælder blandt andre for lande som Chile, Australien, Finland og flere stater i USA.

Jón Sigfússon fortæller, at det kan være svært at gøre præcis det samme i andre lande.

”Den data vi har, og de undersøgelser vi har lavet, gælder for Island. Det kan være, at det ser anderledes ud i andre lande. Men andre lande og byer udvælger dele af vores model, som passer til situationen i deres land,” forklarer han.

Han mener, at andre lande helt sikkert kan lære noget af Island.

”I Island har vi skabt et samfund, hvor de unge ikke har behov for at drikke. Der er så meget andet, som de kan lave. I stedet for at fortælle om hvor dårligt alkohol og stoffer er for de unge, så taler vi næsten ikke om det,” slutter Jón Sigfússon.

Hvad mener du? Burde vi indføre dele af den islandske model i Danmark?




© Copyright - seismo 2019