Baggrund: Har vi glemt demokratiet i corona-krisen? Sådan udfordrer et virus vores demokrati

Du har sikkert set hende stå foran det hvide bord og den grå baggrund på dit tv flere gange, end du kan huske.

Statsminister Mette Frederiksen har holdt det ene presse-møde efter det andet, hvor hun roligt har fortalt dig, mig og journalisterne, hvordan det danske samfund skal klare corona-krisen.

Det kan være beroligende at høre hende forklare, at der er styr på det. Aviserne har endda kaldt hende ”Mor Frederiksen”.

Men lige nu har Mette Frederiksen langt mere magt, end en statsminister plejer at have. Og hun har taget nogle beslutninger, som er helt usædvanlige i et demokrati som Danmarks – og som aldrig ville blive accepteret, hvis der ikke var et farligt virus på spil.

For nylig slog flere politiske partier i Folketinget alarm, skriver Berlingske.

De synes nemlig, at regeringen bestemmer for meget selv. De vil have bedre muligheder for at kontrollere og stille kritiske spørgsmål til Mette Frederiksen om de beslutninger, som hun tager sammen med sin regering under corona-krisen.

Vi forklarer, hvordan corona-virusset kan sætte vores demokrati under pres.

Får statsministeren for meget magt?

Under corona-krisen har det været nødvendigt at tage mange beslutninger – rigtig hurtigt. Det har Mette Frederiksen og resten af hendes regering gjort ved hjælp af haste-love. Det er love, som lynhurtigt skal vedtages af politikerne i Folketinget.

Og netop fordi det skal gå så hurtigt, kan hastelovene blive en udfordring for demokratiet.

Normalt skal der gå mindst 30 dage, fra et lov-forslag bliver stillet, til politikerne i Folketinget kan stemme om loven og vedtage den. Og forslaget skal behandles tre gange, før det kan blive vedtaget – det står i vores vigtigste lov, grundloven. Den regel skal sikre, at politikerne har god tid til at undersøge lov-forslaget, spørge eksperter til råds og tænke sig om. De skal nemlig være helt sikre på, hvad de synes om lov-forslaget, før de stemmer ja eller nej.

Sådan har det ikke været under corona-krisen.

Når vores land står midt i en krise som nu, bliver det tilladt at lave hastelove. Og medlemmerne af Folketinget har kun haft få dage – eller endda timer – til at vurdere en ny lov. Samtidig har de ikke haft adgang til de samme oplysninger om corona-truslen, som regeringen har haft. Derfor er det svært for de andre politikere at vide, hvad der er brug for.

Flere partier har nu meldt ud, at Mette Frederiksen og hendes regering har fået for meget magt under corona-krisen – og resten af Folketinget har mistet for meget indflydelse. Det mener partierne Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige, skriver Berlingske – netop de partier, som plejer at være regeringens modstandere. Den gruppe af partier kalder man oppositionen.

Politikeren Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti kalder statsministeren “meget magtfuldkommen” – det betyder, at hun sidder på al magten selv.

“Vi har oplevet, at statsministeren er meget genstridig, fordi hun ser en strategisk fordel i at sidde på al viden.”

Partierne kræver, at Folketinget skal have bedre muligheder for at kontrollere regeringens beslutninger. Blandt andet skal statsministeren offentligt svare på spørgsmål fra Folketingets medlemmer mindst en gang om ugen, mener de.

Det ønske har Mette Frederiksen dog ikke lyttet til indtil videre.

David Delf Erbo Andersen, som er adjunkt og forsker i blandt andet demokrati på Aarhus Universitet, kan godt forstå partiernes kritik.

”Hvis det er sådan, at regeringen lukker sig fuldstændig om sig selv, ikke informerer de andre partier om, hvad de gør, og ikke giver dem et grundlag for at kunne se dem i kortene, så er der et demokratisk problem,” forklarer han.

Mister du frihed til at mødes?

Du har allerede hørt, at det er forbudt at mødes flere end 10 personer – hverken udenfor eller derhjemme. Reglen gælder til og med 10. maj.

Og det er jo meget fornuftigt, når der er et farligt virus i landet. Men det er en regel, som ellers aldrig ville blive accepteret i Danmark.

Retten til at mødes med de mennesker, vi vil, er en af de vigtigste rettigheder vi har – den kaldes forsamlings-frihed. Og den er helt afgørende for, at vi overhovedet kan have et demokrati.

Vores ret til at forsamle os er skrevet ind i grundloven. Men ikke nok med det. Forsamlingsfrihed er også en af menneske-rettighederne – en række af rettigheder, som gælder for alle mennesker i hele verden. Læs meget mere om menneskerettighederne her.

Forsamlingsfriheden skal ikke kun sørge for, at vi må se vores venner, når vi har lyst. Den skal også sørge for, at folk kan samle sig for at demonstrere, hvis de er utilfredse med politikernes beslutninger.

“Hvis man ikke kan forsamle sig, så har man sværere ved at give sin mening til kende. Og det at forsamle sig er også noget, som er nødvendigt, hvis man vil organisere et parti,” siger David Delfs Arbo Andersen.

Netop derfor – og for ikke at gå imod grundloven – er der én undtagelse til reglen om, at vi ikke må mødes flere end 10 personer. Hvis forsamlingen har et politisk formål, må man gerne mødes flere end 10 personer. Men mon ikke, det er de færreste, som faktisk har brugt den regel under corona-krisen?

Mister du frihed over din krop?

Det er ikke kun forsamlingsfriheden, som bliver påvirket under corona-krisen. Flere af de andre friheder, som vi plejer at tage for givet i vores demokrati, er under pres.

For eksempel bevægelses-friheden. I Danmark har vi normalt ret til at bevæge os hen, hvor vi vil. Men under corona-krisen er det for eksempel blev forbudt at besøge dine bedsteforældre, hvis de bor på plejehjem.

Et andet eksempel er vores fysiske frihed. Vi plejer at have ret til at bestemme over, hvad der skal ske med vores krop. Men med hastelovene har vores sundhedsminister, Magnus Heunicke, fået en ret vild magt over os.

Hvis det skulle blive nødvendigt for at stoppe virusset, kan han tvinge dig til at blive undersøgt af en læge, tvinge dig til at gå i karantæne, tvinge dig til at blive indlagt på hospitalet – og tvinge dig til at blive vaccineret. Hvis du var smittet med corona-virusset ville du forhåbentlig selv have lyst til at få hjælp. Men hvis ikke, kan ministeren tvinge dig mod din vilje.

Er det så et problem for demokratiet, at regeringen kan bestemme, hvor du må gå hen, og at den kan tvinge dig til at blive vaccineret?

Nej, det er bestemt ikke noget, vi skal være bange for, mener David Delfs Arbo Andersen. Princippet om bevægelsesfrihed er vigtigt for dig og mig, men det er ikke helt så vigtigt for demokratiet som for eksempel forsamlingsfriheden. Men hvis vores bevægelsesfrihed blev begrænset over lang tid, kunne det blive et problem.

“Indirekte kan bevægelsesfriheden jo være en forudsætning for, at man kan forsamles,” forklarer han.

“Og at begrænse bevægelsesfriheden er netop noget, som diktaturer ofte gør for at kontrollere befolkningen.”

Mister du ret til privatliv?

Under corona-krisen har regeringen også foreslået idéer, som ikke er blevet til noget – fordi andre politikere mener, at de begrænser vores frihed alt for meget. For eksempel vores ret til privat-liv – det er nemlig også en menneskeret.

Regeringen ville gerne give politiet lov til at komme ind i folks private hjem for at tjekke, om de har corona-virus. Men det ønske blev ikke til virkelighed. Flere partier var imod idéen, blandt andet Enhedslisten.

”Vi skal passe på folks helbred, men vi skal også passe på vores frihedsrettigheder,” siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper til Politiken Sundhed. Når man er politisk ordfører, udtaler man sig om politik på vegne af hele partiet.

Regeringen har også foreslået at overvåge dig og mig gennem vores dankort for at se, om folk for eksempel overholder deres karantæne. Det var meningen, at politiet og sundheds-myndighederne skulle kunne snage i vores dankort-oplysninger for at se, hvor vi handlede henne. Men efter kritik droppede regeringen idéen.

Til gengæld har regeringen faktisk fundet en anden måde at overvåge dig på – gennem din telefon. De danske teleselskaber er gået med til at give vores teledata til Statens Serum Institut, som holder øje med spredningen af virusset. Dine teledata viser, hvor du bevæger dig hen i landet. Og på den måde kan staten holde øje med, om du følger reglerne.

Alle synes nok, at det er fedt med lidt privatliv, men er det virkelig vigtigt for demokratiet?

Vi skal ikke være bange for, at brugen af teledata truer Danmarks demokrati, forklarer David Delfs Arbo Andersen.

”Men hvis en regering vil, så kan den i princippet misbruge sådan nogle oplysninger.”

Hvis landets ledere kunne følge med i alt, hvad du gjorde, sagde og skrev, så ville de for eksempel kunne stoppe dig, inden du overhovedet nåede at arrangere en demonstration.

Er der overhovedet et problem?

Hver gang Mette Frederiksen og hendes regering tager beslutninger lige nu, er de splittet mellem to vigtige hensyn. De skal beskytte alle os danskere mod corona-virusset. Men de skal også beskytte vores frihed og privatliv. Og indtil videre har de begrænset flere af vores friheds-rettigheder.

Spørgsmålet er, om vi skal være bekymrede for vores frihed og demokrati?

“Det korte svar er nej. Der er ikke nogen af tiltagene, der er direkte udemokratiske,” siger David Delfs Arbo Andersen.

De nye regler og hastelove gælder nemlig ikke for evigt. Efter cirka et år løber de ud – det kalder man en solnedgangs-klausul.

Det er også vigtigt for demokratiet, at regeringen har lavet en undtagelse til forsamlings-forbuddet, hvis mødet har et politisk formål, forklarer David Delfs Arbo Andersen.

Til gengæld har de partier, som kritiserer regeringen for ikke at dele vigtige informationer med resten af Folketinget en pointe, mener han.

“Det, man skal sørge for at holde regeringen op på, det er, at de skal sørge for at give partierne et ordentligt grundlag for at kunne kigge dem i kortene. Det er ikke noget, der truer demokratiet som sådan, men det truer den demokratiske kvalitet.”