Identitet

AIDS udvikler sig i negativ retning: “Corona var en kæp i hjulet”

Den 1. december er World AIDS Day, og her tændes 2.000 lys til minde om de mange, som har mistet livet på grund af hiv og aids i Danmark.

Foto: Neel Munthe-Brun

Simon Johansen


27 februar, 2023



Flere i dag bliver syge med sygdommene HIV og AIDS, end verden havde regnet med. Men faktisk har vi værktøjerne til at stoppe udviklingen. Vi var på vej i den rigtige retning, indtil corona brød ud, siger AIDS-Fondets ekspert.

“Lige nu ser det sortere ud, end det burde, for det gik egentlig den rigtige vej, indtil pandemien kom.”

Sådan lyder den korte analyse af HIV– og AIDS-situationen på verdensplan fra Andy Grysbæk, som er eksepert på området. han er nemlig senior-kommunikationsrådgiver hos AIDS-Fondet.

Hvad er HIV?

  • HIV er en virus, som ødelægger immunforsvaret og fører til AIDS, hvis man som HIV-smittet ikke modtager behandling. 
  • HIV er en uhelbredelig virus, men med behandling kan man som smittet leve et langt liv uden symptomer
  • De fleste bliver smittet med HIV, når de har ubeskyttet sex med nogen, som har virusset. Over 90 % af smitten sker via seksuel kontakt. 
  • På verdensplan er der omkring 38.4 mio. mennesker, som lever med HIV.

Vi møder Andy i AIDS-Fondets lokaler i det centrale København, hvorfra han følger nøje med i den udvikling, sygdommen gennemgår.

Andy Grysbæk har sagt ja til at give et overblik over “den glemte pandemi”, som HIV og AIDS-sygdommene er blevet kaldt i internationale medier.

På verdensplan har antallet af smittede og syge været faldende gennem flere år. Men mellem 2020 og 2021 gik det den forkerte vej. Flere i verden har fået HIV.

I 2016 aftalte FN’s medlemslande ellers, at der på verdensplan i 2020 skulle være færre end 500.000 nye smittede med HIV og færre end 500.000 AIDS, som døde som følge af AIDS. Samtidig ville FN udrydde al HIV-relateret diskrimination.

Men det lykkedes ikke.

I 2020 blev 1.5 millioner mennesker smittet med HIV, omkring 690.000 døde med AIDS, og over store dele af verden, også i EU, oplever HIV-patienter diskrimination. I Europa er det især østlande som Rumænien, Rusland og Ukraine, der kæmper med sygdommen.

Corona stoppede en positiv udvikling

Afrikas befolkning udgør blot 18 procent af klodens samlede befolkning.

Alligevel sker 57 procent af verdens nye HIV-tilfælde i Afrika. Særligt i landene syd for ørkenen Sahara er smitten udbredt.

Den slags dystre informationer om Afrika er Andy Grysbæk udmærket klar over.

“Men især før corona-pandemien var det også i Afrika, at vi så den største udvikling i positiv retning,” siger han.

Han forklarer, at den positive udvikling skyldes, at der de seneste 20 år er kommet en ny måde at behandle personerne med HIV på, som gør, at de kan leve lige så længe som raske mennesker.

“Personen, der lever med HIV, tager en tablet flere gange om dagen, som holder HIV nede. Virussen findes stadig i kroppen, men den udvikler sig ikke.”

Så kunne man måske tro, at den slags behandling er meget dyr, men det er den faktisk ikke længere, påpeger Andy Grysbæk.

“Medicinen er blevet meget billigere, fordi patenterne er udløbet, så andre kan kopiere medikamenterne. Firmaerne, der laver medicin, er samtidig blevet presset til at acceptere, at virksomheder i udviklingslande kan producere kopimedicin, som kan komme folk til gode. Der findes derfor fabrikker i Indien, som producerer HIV-medicin, der er lige så god som den medicin, HIV-positive mennesker i Danmark tager,” forklarer Andy Grysbæk og tilføjer:

“Derudover er der de seneste 15 år kommet nogle gode initiativer fra både USA og fra Den globale fond til bekæmpelse af AIDS, tuberkulose og malaria. De initiativer sørger for at dække en stor del af behovet for HIV-medicin på verdensplan.”

Der har været fremgang i de områder og lande, hvor epidemien så allerværst ud. Det gav tro på, at man mange steder kunne nå målsætningen om, at der i 2030 ikke skal være flere nye HIV-smittede overhovedet.

“Men så kom coronaen og stak en kæmpe kæp i det hjul,” siger Andy Grysbæk.

Ude af folks bevidsthed

Corona-pandemien ramte verden og sundhedsvæsener hårdt. Det betød, at der mange steder ikke blev uddelt medicin, hvor der var behov for det, og mange sundhedsvæsener var nødt til skære ned for forebyggelse, test og behandling af HIV til fordel for corona-patienter.

“I 2021 var der 1,5 millioner nye smittede i verden. Det var en million flere end de verdens mål” siger Andy Grysbæk, der håber, at verdenssamfundet igen vil prioritere “den glemte pandemi” og investere i at bekæmpe den.

Men det kræver, at sygdommen er til stede i folks bevidsthed og ikke glider ud i glemslen.

HIV og AIDS er ikke tydeligt i samfundet længere, hverken herhjemme eller ude i verden. Det er måske ikke så skræmmende for folk længere, og man ser heller ikke billeder i aviserne, når mennesker dør af AIDS. Så på flere måder er det ikke så vedkommende en sygdom, som det var engang. Men jeg er bare nødt til at sige: Sygdommen er her stadig.”

Vi skal have de sårbare med

Det kan dog være svært at få øje på sygdommens alvor i Danmark. Og det går da også den rigtige vej herhjemme: Antallet af nye smittede har ligget stabilt på omkring 200 om året, men er nu faldende.

“Det hænger dels sammen med, at nye smittede bliver testet, og dels at de hurtigt kommer i behandling, så de ikke smitter andre,” siger Andy Grysbæk og fremhæver den nye forebyggende behandling, PrEP, som blev indført i Danmark i 2018. 

Det er ny måde at forebygge HIV, hvor man tager en pille dagligt for at undgå at blive smittet i forbindelse med sex.

“Pludselig har vi et alternativ til kondomet, som ikke alle er lige gode til at bruge,” fortæller Andy Grysbæk.

Hos AIDS-Fondet opsøger man nogle af de mennesker i Danmark, som er i størst risiko for at få HIV, og får dem til at bruge PrEP, som også er et værktøj, mange lande i Afrika gør brug af.

“Men udfordringen er at give de mest sårbare grupper adgang til forebyggelse,” siger Andy Grysbæk.

“Samfundet i verden har redskaberne til at stoppe den her pandemi. Men vil vi prioritere det? Der er spørgsmålet. Så længe smitten findes i én landsby eller i én subkultur, så har sygdommen mulighed for at udvikle sig.”

Han forklarer, at det for mange lande gælder om at tage de mest udsatte grupper seriøst og beskytte deres rettigheder. Det er alle de grupper, som samfundet ikke normalt regner for noget: Sexarbejdere, stofbrugere og hjemløse.

I flere af de lande, hvor sygdommen udvikler sig i negativ retning, ser politikerne og befolkningen ned på de udsatte grupper. Eksempelvis er det i mange af de pågældende lande tabuiseret – og nogle steder direkte ulovligt – at være homoseksuel.

Det er de steder, som altså både findes i Afrika og i Østeuropa, at det især gælder om at bekæmpe “den glemte pandemi”, fortæller Andy Grysbæk.

“Så længe vi ikke når ud til de her grupper mennesker rundt omkring i verden, vil HIV og AIDS blive ved med at udvikle sig, og så har vi stadig en epidemi.”

LÆS OGSÅ: Den glemte pandemi – hvad er HIV og AIDS?