Videnskab

Abekopper – har du hørt om den tropiske sygdom?

Symptomerne på abekopper er blandt andet udslet af små blære.

Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix.

Nanna Hein


7 juni, 2022



Den seneste måned er en ny sygdom dukket op rundt omkring i verden. Abekopper hedder den. Men hvad er det og er den farlig?

Efter to år med pandemi og lange perioder med nedlukninger, er en ny sygdom ikke lige det, vi har mest lyst til det. Men en ny sygdom er dukket op i Europa.

Sygdommen hedder abekopper. På engelsk hedder den monkeypox, og den har lige så stille spredt til flere steder i Europa – også Danmark. Sådan skriver DR.

Hvad er det?

Abekopper stammer fra dyr, men sygdommen kan godt smitte fra dyr til mennesker. Det kalder man for en zoonose. Det er sådan, at de fleste nye sygdomme opstår. Sådan skriver Statens Serum Institut.  

Abekopper er et virus, som blev set første gang hos en abe i et laboratorie. Det er derfra, at navnet stammer fra. Men faktisk kommer virusset fra forskellige små dyr, der lever rundt omkring i Afrika. Det kan for eksempel være gnavere.

Abekopper er ikke en ny sygdom. Den dukker op en gang i mellem i Afrika, men det er meget sjældent, at den spreder sig til Europa. Heldigvis smitter abekopper slet ikke lige så meget som for eksempel coronavirus. Derfor er sundhedsminister Magnus Heunicke heller ikke bange for at smitten kommer helt ud af kontrol.  

”Sundhedsmyndighederne forventer ikke udbredt smitte i samfundet i Danmark, men vi følger situationen tæt for at være bedst muligt forberedt på en eventuel udvikling i situationen med smitte,” siger Magnus Heunicke til TV2 Lorry.

Symptomerne på abekopper er feber, muskelsmerter, hovedpine, hævede lymfeknuder og udslæt med små blærer.  

LÆS OGSÅ: Du har hørt om corona-virusset – men hvad er et virus egentlig?