Danmark har rekord i skrald: Hvad kan vi gøre ved det?
Du tænker måske ikke over det, men hvordan og hvor meget affald vi smider ud har betydning for klimaet.
Der er meget, der skal gøres anderledes og bedre, når det kommer til at passe på både vores miljø og klima. En af tingene vores indkøbsvaner. En anden er sortering af affald.
I vores lille land smider hvert hjem i gennemsnit mere end 844 kg affald ud om året. Til sammenligning smider vores svenske naboer kun 449 kg ud om året – altså næsten halvdelen. Det viser tal fra Eurostat.
Det affald, du smider i skraldespanden derhjemme, bliver kaldt husholdningsaffald. Og lige præcis den type affald har vi rigtig meget af.
I Danmark har vi nemlig med vores 844 kg europarekord i affald. Vi er altså det land i Europa, der smider mest ud.
Hvorfor smider vi så meget ud?
Den største grund til vores europarekord er, at vi køber helt vildt mange ting. For eksempel bliver der i Danmark købt meget mad, som ikke bliver spist, og som til sidst bliver for gammelt og ender i skraldespanden.
Noget andet, der ligger meget af i skraldespandene, er emballage. Det kan for eksempel være det plastik, der er rundt om grøntsagerne nede i supermarkedet. Plastikken er der for, at grøntsagerne kan holde sig i længere tid. Det skal holde sig længe, fordi de ofte bliver transporteret fra udlandet til Danmark.
Men der ryger også meget emballage i skraldespanden fra ting, vi køber. Vi køber nemlig helt vildt mange nye ting. Nyt tøj, ny teknologi, nye møbler. For nyt er lækkert, men det betyder også, at vi både skal smide nyt emballage ud, men også vores gamle ting.
Hvordan kan vi smide mindre ud?
En måde at få os til at smide mindre skrald i skraldespanden er ved at lægge afgifter på en række varer. Sådan lyder et forslag blandt andet fra forskeren Lina Katan. Til Videnskab.dk fortæller hun, at det ville være en rigtig god ide, hvis politikerne begyndte at sætte en klimaafgift på forskellige varer.
En afgift er et beløb, man betaler til staten, når man køber en vare. Det særlige ved en klimaafgift er, at den bliver sat på varer eller handlinger, som skader klimaet.
En løsning kunne ifølge Lina Katan være at sætte en afgift på transporten af produkter. Så jo længere varen er blevet transporteret, jo mere vil den koste. På den måde ville det være billigere at købe mad, der er lavet i Danmark. Og hvis folk gør det, kunne man spare klimaet for meget af den CO2, der bliver udledt under transport af varer.
Det vil faktisk også betyde, at vi kan smide mindre ud. Hvis vi køber flere danske grøntsager, behøver de ikke at blive transporteret flere tusinde kilometer, men blot rundt i Danmark. Og så behøver de ikke at blive pakket ind i plastik. Og så kommer vi til at smide mindre plastik ud.
En anden måde at skære ned på skrald er ved simpelthen at købe færre ting nye ting. En anden måde er ved at lade være med at smide de ting ud, som vi ikke bruger. Tingene kan i stedet sælges eller sendes til genbrug. Du kan læse Miljøstyrelsens anbefalinger om affald her.
Hvorfor skal vi sortere affald?
Vi kan ikke undgå, at der kommer skrald i skraldespanden. Men hvordan vi sorterer det affald, er faktisk slet ikke ligegyldigt.
De 10 kategorier af affald
- Plast
- Papir
- Pap
- Madaffald/Bioaffald
- Metal
- Glas
- Restaffald
- Mad- og drikkekartoner
- Farligt affald
- Tekstil (træder først i kraft i 2022).
- Kilde: Danmarks Naturfredningsforening.
Grunden til, at vi overhovedet skal sortere vores affald, er vores miljø og ikke mindst klima.
Når vi sorterer vores affald, gør vi det muligt at genanvende det – det vil sige at bruge det igen. Genanvendelse af affald skærer både ned på CO2-udledning og mindsker luft- og vandforurening.
Ifølge tal fra Miljøstyrelsen sorterer vi i Danmark omkring 50 procent af vores husholdningsaffald. Men det er ved at blive bedre.
I næsten to måneder har ni af landets 98 kommuner affaldssorteret mere end de andre. Det er blandt andet København, Svendborg og Kolding kommune. De ni kommuner er nemlig de første kommuner, der er begyndt på at sortere affald i 10 forskellige kategorier. Resten af landets 89 kommuner skal senest følge trop med de 10 kategorier ved udgangen af 2022.
LÆS OGSÅ: Efter dyster klimarapport: Hvad vil Danmark gøre for klimaet – og er det nok?