Politik
Nyt forslag: Drop SU på de her uddannelser
Skal man ikke længere få penge fra staten, hvis man tager en kandidatuddannelse – men i stedet et lån? Det foreslår erhvervslivet.
Når man er fyldt 18 år og går på en uddannelse, har man ret til at få SU. Det står for Statens Uddannelsesstøtte. Her får studerende penge fra staten, som de kan bruge til at leve for.
Men staten skal ikke bruge så mange penge på SU. Det mener organisationen Dansk Erhverv, skriver Berlingske. Dansk Erhverv er er organisation, som arbejder for private virksomheder og arbejdsgiveres interesser.
Dansk Erhverv kommer nu med et nyt forslag til at ændre SU-systemet. Et forslag, som skal tage SU’en fra studerende på kandidatuddannelser. I stedet skal pengene bruges på andre måder.
Idéen er kun et forslag. Hvis det skal blive til virkelighed, skal Dansk Erhverv først overbevise et flertal af politikerne i Folketinget om, at det er en god idé.
Det danske SU-system er helt specielt – hvorfor har vi det?
Hvis man vil tage en lang uddannelse i for eksempel USA eller England, får man ingen penge af staten. Faktisk skal man betale mange penge for at tage en uddannelse. Og mange tager lån, som man skal betale tilbage senere.
I andre lande er uddannelse gratis, for eksempel i Grækenland eller Tyskland. Men her skal man stadig skaffe penge til husleje, mad og alt andet, man har brug for til at leve. Og det kan også betyde, at man skal låne mange penge.
I Danmark sammenligner vi os tit med vores naboer Norge og Sverige. Men her får man heller ikke gratis SU – man kan få penge af staten, som man senere skal betale tilbage igen.
I Danmark får studerende på videregående uddannelser, som er flyttet hjemmefra, sat 6.321 kroner ind på kontoen hver måned. Og de skal ikke betales tilbage.
Det danske system er altså helt unikt.
Det blev indført i 1970, hvor den første SU blev uddelt. I en bemærkning til loven kan man læse, hvad formålet med systemet er. Der står:
1: Ingen skal af økonomiske grunde forhindres i at få den uddannelse, som den unge har lyst og evner til.
2: Det skal blive muligt at begrænse nødvendigheden af erhvervsarbejde under uddannelsen til et sådant omfang, at det ikke virker hæmmende på studieaktiviteten i uddannelsesperioden.
Punkt 1 vil sige, at hvis man har lyst og evner til at tage en uddannelse, skal man have lov – også selvom man ikke har mange penge. Systemet skal altså gøre uddannelse lige for alle, uanset om man kommer fra en rig eller fattig familie.
Når et barn af en fattig familie selv bliver rig senere i livet – for eksempel, fordi hun eller han har fået en god uddannelse – kaldes det social mobilitet. Og SU-systemet skal sørge for mere social mobilitet.
Punkt 2 vil sige, at det ikke skal være nødvendigt at arbejde så meget, at man ikke kan følge med i sin uddannelse. Systemet skal altså sikre, at de studerende har penge nok, så de ikke behøver at have et studiejob, der tager al deres tid.
Hvad vil de ændre?
Dansk Erhverv er kommet med et stort ny forslag til, hvordan man kan lave om på uddannelsessystemet i Danmark.
Organisationen vil gøre skoler og uddannelser i Danmark bedre. Derfor skal der gives 3,5 milliarder kroner mere til uddannelsessystemet hvert år.
Hvad er en kandidatuddannelse?
- En kandidatuddannelse varer to år.
- Man tager den på et universitet.
- Man kan kun tage en kandidatuddannelse, hvis man allerede har taget en bacheloruddannelse, som tager tre år.
- Hvis man for eksempel vil være læge, psykolog eller advokat, kræver det en kandidatuddannelse.
De penge skal bruges til, at flere unge får en uddannelse, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, at studerende på de videregående uddannelser får flere undervisningstimer, og at uddannelsessystemet bliver mere digitalt.
Dansk Erhverv har også et forslag til, hvor pengene skal komme fra.
2,3 milliarder kroner skal tages fra SU-systemet. Helt præcis fra studerende, som tager en kandidatuddannelse.
Dansk Erhverv foreslår, at studerende på kandidatuddannelser ikke længere skal have SU. I stedet skal de tilbydes at tage lån. Det vil sige, at man skal betale alle pengene tilbage til staten, når man er færdig med sin uddannelse.
Lånene skal være uden renter – det vil sige, at man ikke skylder flere penge, jo længere tid der går. Man skylder kun de penge, man har fået udbetalt.