Kultur
Hvor kommer traditionerne til nytår fra?
Hvorfor starter året egentlig den 1. januar? Og hvorfor fejrer vi nytåret med de samme traditioner hvert år?
Fyrværkeri, sjove hatte og en hoppetur ned fra stolen. Nogle traditioner til nytårsfesten hører bare til.
Til nytår fejrer vi, at det gamle år slutter, og et nyt begynder.
Men hvor stammer alle traditionerne fra?
Hvorfor begynder året 1. januar?
Nytåret er en fejring af, at det gamle år slutter, og det nye begynder. Men hvorfor siger man, at året begynder netop 1. januar?
Det forklarer Søren Holst, som er lektor i teologi på Købehavns Universitet, til Videnskab.dk.
I den ældste kalender i det gamle Romerrige fejrede man nytår i marts. Mere præcist ved forårsjævndøgn, der i dag ligger den 20. marts. Det er her, hvor solen skifter fra at skinne mest på den sydlige halvkugle til at skinne mest på den nordlige. Det var her, naturen begyndte at vågne igen, og alting begyndte at spire. For en bonde på landet føltes det mere som årets begyndelse end midt om vinteren.
I år 153 blev nytåret dog flyttet til 1. januar ifølge Lex.dk. Og den dato blev slået fast af den romerske kejser Julius Cæsar, som du måske kender.
Han indførte det, man kalder den julianske kalender i år 45 før vores tidsregning. Kalenderen var et forsøg på at følge den astronomiske kalender – altså, hvilke stjerner man kan se på himlen i løbet af året.
I løbet af middelalderen, hvor kristendommen blev den store religion i Europa, flyttede nytåret rundt flere gange. Det har ligget som en fejring af Jesus fødselsdag den 25. december. Det har også ligget i foråret, blandt andet på påskedag, hvor Jesus ifølge kristendommen genopstod fra de døde.
Men Julius Cæsars løsning vendte tilbage igen. Hans julianske kalender fik en opdatering i 1582. Den havde nemlig ikke været helt præcis. Det betød, at kalenderen på det tidspunkt regnede 10 dage skævt. Kalenderen blev opdateret af kirkens overhoved pave Gregor XIII. Og opdateringen blev kaldt den gregorianske kalender, som vi stadig bruger i dag.
Siden har Europa brugt det samme system, hvor det nye år starter 1. januar.
Hvorfor tager vi sjove hatte på?
Til nytår skal man gerne have grimme hatte på. Men hvorfor egentlig?
Ligesom vores kalender stammer traditionen helt tilbage fra Romerriget.
Her holdt man fest for guden Saturn, skriver Lex.dk. Den slags fester kaldte man saturnalier. De blev holdt omkring vintersolhverv den 21. december, som er den korteste dag på året. Her var der optog og løjer i byen. Blandt andet klædte man sig ud. Og i husene skiftede herrer og slaver tøj for en aften. Det var altså et slags karneval.
Traditionen med at lave og løjer og klæde sig ud har holdt ved siden. Men i dag nøjes vi altså med sjove hatte.
Hvorfor laver vi larm?
Fyrværkeri er en vigtig tradition ved det danske nytår. Men før fyrværkeriets tid i slutningen af 1800-tallet fandt folk andre måder at lave festlig larm på. Det gjorde man især til ære for kongen.
Ifølge Lex.dk gik man rundt og ”skød for døre” med jagtgeværer og pistoler. Nogle lavede også larm ved at knuse krukker og andre ting mod byens døre.
På landet lavede man også larm, men af andre grunde. Ifølge overtro var dæmoner, trolde og onde ånder særligt på spil i skellet mellem det gamle og det nye år.
Derfor skulle de skræmmes væk. Og det blev de med larm.
Man lavede dengang såkaldte ”rumlepotter”, skriver Religion.dk. Det var en krukke, som havde en blære fra en gris spændt over. Der var et hul i blæren, som man kunne trække en pind igennem, og det lavede en larmende, rumlende lyd.
Hvorfor hopper vi ned fra stole?
I gammel folketro troede man på, at overgange mellem noget gammelt og noget nyt kunne tiltrække onde kræfter som dæmoner, trolde og ånder.
Nytåret var en vigtig overgang.
Ifølge Lex.dk førte det farlige skel mellem det gamle og nye år til traditionen med at hoppe ned fra en stol nytårsaften. Hvis man hopper ind i det nye år, slipper man nemlig for at træde i det farlige skel.
LÆS OGSÅ: Til jul fejrer vi Jesu fødsel – men sådan har det ikke altid været