Videnskab
Hvad er en konspirations-teori? Det har videnskaben faktisk en forklaring på
Nogle mennesker bruger en sølv-papirs-hat til at beskytte sig mod blandt andet stråling eller tanke-læsning. En sølv-papirs-hat er blevet et symbol for konspirations-teoretikere.
Foto: Tom Radetzki/ Unsplash
9/11 var planlagt af den amerikanske præsident. Den første mand på månen var filmet i et film-studie. Det er bare nogle af de mange konspirations-teorier, vi har hørt om. Men hvad er en konspirations-teori helt præcist?
En konspirations-teori er en idé om, at der gemmer sig en skjult plan bag noget, der er sket.
Dem, der tror på en konspirations-teori, kalder man skeptikere eller konspirations-teoretikere. De ønsker at vise andre den sandhed, de mener, er skjult for offentligheden. Sådan skriver Videnskab.dk.
Konspirationsteorier kan være sjove, og de kan være alvorlige. Vi forklarer nogle eksempler.
Hvilke eksempler er der på konspirations-teorier?
Hvad er en konspirations-teori?
- En konspirations-teori er en idé om, at der gemmer sig en skjult plan bag en bestemt begivenhed. Denne plan bliver skjult af personer eller organisationer, som snyder befolkningen.
- Konspiration er et andet ord for sammensværgelse. Det er en kreds af personer, som samles for at vælte en magt, de er utilfredse med.
- Konspirations-teoretikere ønsker at vise andre den sandhed, de mener, er skjult for offentligheden.
- De mener, at det skjulte kan få alvorlige konsekvenser for mange mennesker.
- Konspirationsteorier handler derfor om at finde en sandhed, der er skjult.
Kilde: Den Store Danske Encyklopædi
En konspirationsteori, du måske har hørt om, handler om 9/11.
Teorien går ud på, at USA selv stod bag angrebet på World Trade Center den 11. september 2001. Nogle mener, at terror-angrebet var planlagt af USA og ikke af terror-gruppen Al-Qaeda, som ellers fik skylden for angrebet. Du kan læse mere om 9/11 på Videnskab.dk.
Men så findes der også mindre alvorlige konspirationsteorier. Nemlig, at krybdyr har indtaget den engelske konge-familie.
Tanken er, at krybdyrene enten har fået fat i vores DNA ved at drikke vores blod, eller at de ved hjælp af elektriske vibrationer kan opbygge en menneske-dragt, som de bærer uden på deres øgle-krop. Der er måske en grund til, at denne konspirationsteori er blevet kåret som den dårligste i verden, skriver Videnskab.dk.
Der findes også en nyere konspirationsteori, som hænger sammen med corona-virusset, og hvordan det er blevet til.
Nemlig, at det er opfinderen bag Microsoft, Bill Gates, som står bag spredningen af corona-virusset. Bill Gates arbejder på at udvikle en corona-vaccine. Men nogle konspirationsteoretikere mener, at han ikke vil skabe en vaccine, men i stedet indsprøjte en chip i mennesker, så han kan overvåge os.
Det er bare én af mange konspirationsteorier om, hvordan corona kom til, skriver Berlingske. Men hvorfor opstår der konspirationsteorier?
Hvorfor opstår der konspirations-teorier?
Uanset om konspirationsteorier er sjove eller alvorlige, så har de nogle ting tilfælles.
De handler nemlig allesammen om, at vi ikke stoler på dem, der har magten over vores samfund eller videnskaben. Det skriver Rikke Alberg Peters til Videnskab.dk. Hun er forsker i konspirationsteorier.
Hun peger på, at konspirationsteorier kan være trygge fortællinger, da de udpeger en fjende, som man kan bekæmpe. Her er corona et godt eksempel på, hvorfor der opstår konspirationsteorier.
Når en sygdom spreder sig, er der ikke nødvendigvis én skurk, som man kan skyde skylden på. Her er konspirationsteorien om Bill Gates et godt eksempel på, at vi vil have en skurk at skyde skylden på.
Under corona-epidemien har der været mange teorier om, hvorfor virusset er brudt frem. Men det er ikke kun i vores tid, at vi laver konspirationsteorier om sygdomme.
Historisk set har vi nok ledt efter nogen at skyde skylden på under enhver epidemi, ifølge Rikke Alberg Peters.
I middelalderen skød man skylden på jøder eller spedalske for at sprede pesten. Det førte til overgreb og tvangs-forflytninger, skriver hun til Videnskab.dk.
At konspirationsteorier er en tryg fortælling for nogle, er Maria Brockhoff enig i. Hun er også ekspert i konspirationsteorier.
”Når vi er i konflikt med vores omverden – og det er vi stort set hele tiden – så er konspirationsteorier en måde at sætte den i tale på,” det siger hun til Videnskab.dk.
LÆS OGSÅ: Corona-guide: Hvad kan vi stole på, og hvad er fake news?
