Videnskab

Corona-virus: Snart kan du teste dig selv derhjemme

960 danskere er i dag tirsdag meldt smittede med corona-virusset.

Foto: Polina Tankilevitch/Pexels

Nanna Hein


18 marts, 2020



Hjemmetest skal hjælpe læger og sundhedsmyndighederne med at finde ud af, hvor mange danskere der egentlig har corona-virus.

Der arbejdes lige nu på at få lavet et nyt test-system, hvor man blandt andet kan hjemme-teste sig selv for corona-virus. Statens Serum Institut vil nemlig gerne have et bedre billede af, hvor mange danskere der lige nu er smittet med med corona-virus. Sådan skriver DR

Man kan kalde Statens Serum Institut for Danmarks laboratium. Det er her, at man forsker i forebyggelse og behandling af sygdomme. 

Hvorfor skal man lave hjemmetest?

Symptomer på corono-virus

Der er en række forskellige symptomer på corona-virus, de minder dog meget om symptomer på almindelig forkølelse eller influenza. Men du skal være opmærksom på følgende:

  • Feber
  • Hoste, som er tør
  • Ånde-nød, det er, når man har svært ved at trække vejret
  • Træthed
  • Muskel-smerter

Kilde: Sundhedsstyrelsen.dk

Ifølge Sundhedsstyrelsen skal alle danskere, som har symptomer på forkølelse eller influenza, gå ud fra, at de har corona-virus. Lige nu er det kun patienter, som er så syge, at de skal indlæggelses, som bliver undersøgt for corona-virus. 

Men man vil gerne have et bedre overblik over, hvor mange der rent faktisk har sygdommen. Det kan de nye prøver give, forklarer Tyra Grove Krause, som er afdelingschef på Statens Serum Institut.  

”Vi gør det for at få et indtryk af sygdomsbyrden i samfundet. Så vi kan følge op på, om nogle af de tiltag, der er iværksat, virker ude i samfundet,” siger hun til DR

Ifølge chefen for WHO, Tedros Adhanom Ghebreyesuser, er det vigtigt at teste folk. Det er nemlig den bedste måde til at sørge for, at smitten ikke bliver spredt mere. 

”Vi kan ikke stoppe denne pandemi, hvis vi ikke ved, hvem der er smittet. Vi har et simpelt budskab til alle lande: Test, test, test. Test alle mistænkte tilfælde.” Sådan sagde han ved et pressemøde i går, skriver TV2

Hvordan vil det fungere? 

Allerede fra i næste uge vil Sunhedsmyndighederne give 120 udvalgte læger lov til uddele nogle test-kit, som kan bruges hjemme. De skal bruges af dem, som har symptomer for corona-virus, men som ikke er så syge, at de skal til lægen. Så kan lægen sende en hjemmetest til personen. Man regner med, at cirka fem til ti personer vil kunne blive testet hjemme hver uge.

Hjemmetesten vil være en hjemme-podning. En podning er, når man tager en ren vatpind og for eksempel kører den forsigtigt rundt i munden. Man kan også blive podet i næsen eller øjenlåget. 

LÆS OGSÅ: Den store corona-guide: Hvad skal jeg gøre, og hvad skal jeg undgå?