Befolkningen skrumper og flere flytter til storbyerne: Hvad betyder det for EU’s fremtid?

I Belgiens hovedstad, Bruxelles, arbejder en masse politikere for EU. De har travlt med vigtige opgaver, der påvirker os alle.

For eksempel arbejder de på at beskytte klimaet, udvikle politikker om forsvar for at sikre vores samfund, og håndtere de demografiske ændringer, der sker i EU.

Demografi handler om befolkningens størrelse, sammensætning og fordeling – altså hvor mange vi er, hvor gamle vi bliver og hvor vi bor. Det handler om, hvordan vores samfund forandrer sig, og ikke mindst om de konsekvenser, det kan have for os alle.

Det kan måske lyde kedeligt, men demografiske ændringer har stor betydning for vores økonomi, velfærds- og sundhedssystemer. Det vil sige, hvordan vi sikrer, at der er sygehuse, plejehjem og økonomisk støtte til dem, der har brug for det – både nu og i fremtiden.

For eksempel fødes der færre børn i EU, mens der bliver flere ældre, der har brug for lægehjælp og pension. Faktisk fødes der i dag så få børn i unionen, at befolkningen skrumper. Det kan føre til, at der er færre unge på arbejdsmarkedet til at betale skat, hvilket kan betyde, at der ikke er nok penge til at tage sig af det stigende antal ældre.

Derfor tænker politikerne i EU over demografiske problemer, når de laver deres politikker.

EU har blandt andet udviklet en række initiativer for at hjælpe de 27 lande, som er medlem af EU, med at håndtere de demografiske forandringer, vi står over for.

Men hvad er de demografiske udfordringer, og hvordan arbejder EU for at tackle dem?

Det kan du blive klogere på her.

Hvad er demografiske udfordringer?

Demografiske udfordringer handler om, hvordan befolkningen ændrer sig, og hvordan disse ændringer kan påvirke samfundet.

I EU står vi over for flere store udfordringer:

En aldrende befolkning

En aldrende befolkning handler om de problemer, der opstår, når flere mennesker bliver gamle, mens andelen af unge falder.

I mange lande lever folk længere på grund af bedre sundhedspleje og højere levestandarer. Selvom det er en positiv udvikling, betyder det også, at vi har endnu flere ældre, der har brug for støtte.

Når ældre mennesker går på pension, arbejder de ikke længere og bidrager derfor ikke til et lands økonomi. Faktisk, så koster ældre borgere penge, fordi de skal have pension og oftere bliver syge. Samtidig er der færre unge, der arbejder og betaler skat, hvilket skaber et økonomisk pres på samfundet.

Pension er penge, som typisk ældre får, når de stopper med at arbejde – og det betales blandt andet af skatter fra de, der stadig er i arbejde.

Men hvis færre arbejder, bliver det sværere at dække det voksende antal ældres pension.

Desuden har ældre ofte brug for mere sundhedspleje, hvilket lægger ekstra pres på sundhedssystemet.

Derudover stiger behovet for sociale tjenester, såsom hjemmepleje og plejehjem, hvilket kræver både ressourcer og arbejdskraft.

Faldende fødselsrater

En anden stor demografisk udfordring i EU er faldende fødselsrater, som betyder, at der bliver født færre børn. Når færre børn bliver født, kan der på sigt mangle unge mennesker til at tage de jobs, der holder samfundet i gang.

Flere vælger at få færre børn eller venter længere med at starte en familie. Det kan skyldes økonomisk usikkerhed, karrieremuligheder eller manglende støtte til forældre – som for eksempel børnepasning – der gør det udfordrende at få job og familieliv til at hænge sammen.

For at opretholde befolkningstallet i EU skal kvinder i gennemsnit føde 2,1 børn. Dette tal sikrer, at hvert forældrepar erstatter sig selv og hjælper med at holde befolkningens størrelse stabil.

I dag er fødselsraten i EU kun cirka 1,5 børn per kvinde, og i flere europæiske lande er befolkningen allerede begyndt at skrumpe.

I Italien er fødselsraten faldet over de sidste 15 år, og i 2023 blev der født under 400.000 børn – det laveste antal siden 1861.

Hvis denne tendens fortsætter, kan det føre til betydelige udfordringer, såsom lavere økonomisk vækst og mangel på arbejdskraft.

Med færre mennesker i arbejde vil der også være færre, som betaler skat, hvilket kan udfordre vores velfærdssystemer. Disse systemer sikrer blandt andet gratis uddannelse, ældrepleje og sundhedsvæsen og finansieres gennem skatter – de penge, vi alle bidrager med til staten via vores løn.

Urbanisering og affolkning af landområder

En tredje demografisk udfordring, som EU står overfor, er urbanisering.

Det betyder, at flere mennesker, især unge, forlader unionens landområder til fordel for storbyerne, hvor mulighederne for uddannelse og job er bedre.

Det har store konsekvenser for de lokalsamfund, der efterlades.

Når ung arbejdskraft flytter væk, og ældre borgere bliver tilbage i landområderne, kan det nemlig resultere i, at lokalsamfundene oplever en nedgang i økonomisk aktivitet og færre ressourcer til at opretholde skoler og sundhedspleje.

Hvad gør EU for at tackle demografiske udfordringer?

EU ved, at de demografiske ændringer kan påvirke vores fremtid, og har derfor udviklet en såkaldt demografiværktøjskasse med konkrete anbefalinger til medlemslandene.

For at håndtere faldende fødselsrater foreslår EU for eksempel, at medlemslandene gør det lettere for forældre at balancere familieliv og arbejde. Det kan ske ved at sikre billigere børnepasning, så forældre har mulighed for både at have børn og en karriere.

EU opfordrer også til, at der skabes flere muligheder for unge. Det kan være bedre uddannelser, hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet og adgang til billigere boliger.

Samtidig skal vi tænke på den voksende ældre befolkning. EU foreslår, at ældre – hvis de vil – kan arbejde længere, hvis der er fleksible eller reducerede arbejdstider, så de ikke behøver at gå på pension, men stadig kan bidrage på en måde, der passer dem.

Derudover bør medlemslandene sikre, at folk hurtigt får adgang til sundhedspleje og forebyggende behandlinger, så sygdomme kan opdages og håndteres tidligt. Samtidig skal de fremme en sund livsstil, der fokuserer på forebyggelse frem for kun at behandle sygdomme, når de opstår.

EU peger desuden på, at lovlig migration fra lande uden for EU kan hjælpe arbejdsgivere med at besætte ledige stillinger og dermed afhjælpe manglen på arbejdskraft.

LÆS OGSÅ: Dokumentar: Militær, Balkan og en dansk læge – hvad er EU’s militære aktioner?