Kultur

Flere piger og kvinder får ADHD-diagnose

ADHD kan vise sig anderledes hos piger og kvinder end hos drenge og mænd.

Foto: Christina Victoria Craft/Unsplash

Helena Fuur Hansen


17 oktober, 2023



På ti år er antallet af piger og kvinder, som tager medicin mod ADHD, næsten tredoblet.

ADHD er typisk noget, man forbinder med drenge, der ikke kan sidde stille i skolen. 

Men faktisk har mange flere piger og kvinder ADHD, end man tidligere har troet, og på ti år er antallet af piger og kvinder, som tager medicin mod ADHD, steget med 187 procent. Det skriver DR

Hvad er ADHD?

ADHD er er udviklingsforstyrrelse. Personer med ADHD har en forstyrrelse i hjernen. Det er en medfødt lidelse, og symptomerne viser sig i barndommen. De tre vigtigste symptomer er, at man oplever besvær med at holde koncentrationen, man er impulsiv og så er man hyperaktiv. Når man er hyperaktiv, oplever man ofte uro i kroppen. Man kan også føle sig rastløs. 

Personer med ADHD kan have udfordringer med at skabe overblik, og de kan have svært ved at lave planer. De kan have en dårlig tidsfornemmelse. Det betyder, at de har svært ved at planlægge, hvornår de for eksempel skal gå hjemmefra for at nå hen til et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Det skriver Sundhed.dk.

Hvorfor får flere piger og kvinder en ADHDdiagnose

Man ved mere om ADHD i dag, hvilket kan forklare, hvorfor flere piger og kvinder får diagnosen

ADHD viser sig ofte anderledes hos piger og kvinder end hos mænd og drenge, og diagnosen blev førhen set som en såkaldt ’drenge-diagnose’. 

Hvor drenge og mænd med ADHD kan opleve et højt energi-niveau og koncentrationsbesvær, kan piger i stedet opleve uro og tankemylder.

Piger og kvinder får ofte først at vide, at de har stress, angst, spiseforstyrrelse eller depression, og får diagnosen senere end drenge og mænd.

I 2022 indløste 38.625 piger og kvinder recepter på medicin mod ADHD. I 2012 lød tallet på 13.420.

Antallet af piger og kvinder med ADHD kan være højere, da det ikke er alle, som kan tåle eller ønsker at tage medicinen. 

LÆS OGSÅ: Flere børn og unge får medicin mod ADHD