Tema: Findes der racisme i Brasilien?

Artiklen er en del af temaet “Findes der racisme i Brasilien?”. Personer fra forskellige dele af det brasilianske samfund giver deres syn på, om racisme kan eksistere i et land med så meget diversitet som Brasilien. Projektet er udarbejdet af journalist Simon Johansen i samarbejde med Seismo. Projektet er støttet af Udenrigsministeriets formidlingslegater.

Engang i 1930’erne studerede en mand ved navn Gilberto Freyre det brasilianske samfund.

Som sociolog var det hans job at studere samfundet og de mennesker, der lever i det. Og når han kiggede på Brasilien, tænkte han, at det skulle kaldes et “racedemokrati”.

Der boede så mange forskellige mennesker i Brasilien, tænkte Gilberto Freyre. Mennesker med forskellige farver. De så forskellige ud og kom alle mulige steder fra, og alligevel levede de fredeligt sammen.

Det var der alligevel noget særligt over.

Der var flere grunde til, at samfundet kunne være sådan, mente Gilberto Freyre:

Dengang portugiserne koloniserede Brasilien i 1500-tallet, bragte de mange mennesker med fra Afrika – faktisk fem millioner mennesker, og de blev alle sammen brugt som slaver. Brasilianere med afrikanske rødder kaldes i dag afro-brasilianere.

Gilbert Freyre mente, at forholdet mellem portugiserne og slaverne ofte var ret godt. Han sagde, at portugiserne og de slavegjorte afrikanere var som venner. Mange gange skete det også, at mennesker med forskellige baggrunde flyttede til Brasilien og fik børn sammen. Alle de forskellige mennesker blev blandet godt og grundigt sammen, og så eksisterede der pludselig ikke længere racisme.

En ny race

Alle de ting førte ifølge Gilberto Freyre til en helt ny race, nemlig en “meta-race”, som var en helt ny gruppe mennesker, der ikke bekymrede sig så meget om hudfarver, og om hvor man kom fra.

I Brasilien var folk stolte over deres “racedemokrati”. Sådan levede folk nemlig ikke sammen andre steder.

Hvis man kiggede på for eksempel USA, så var situationen en helt anden. Der var meget racisme i USA. Hvide mennesker slog sorte mennesker ihjel, og sorte mennesker kiggede ofte misundeligt på det brasilianske samfund.

De sidste til at forbyde slaveri

Som årene gik, begyndte flere og flere dog at kigge kritisk på Gilberto Freyres arbejde.

Havde han nu haft ret?

Hvis Brasilien virkelig var et racedemokrati, hvorfor var landet så det sidste i verden til at forbyde slaveri? Det skete i 1888, mens eksempelvis Danmark forbød slaveri i 1848. 

Og selvom der ikke længere var slaveri i Brasilien, blev den hvide befolkning stadig ved med at have flere privilegier end den sorte befolkning. Eksempelvis var det i lang tid ulovligt at danse capoeira, der er en dans, som slaverne opfandt, da de blev tvunget til at arbejde i de brasilianske sukkerplantager.

Det var også først i 1951, at det blev forbudt at nægte at servicere mennesker med mørk hudfarve, eksempelvis på en kaffebar eller på en restaurant.

Det er ikke kun afro-brasilianere, som er blevet udsat for racisme. Det gælder også for de omkring 300 forskellige indfødte folkeslag, som lever i Brasilien, men som så godt som aldrig får opmærksomhed i de brasilianske medier. Dengang portugiserne koloniserede området, dræbte de langt størstedelen af den oprindelige befolkning, og mange blev gjort til slaver.

Flere og flere kritiske stemmer

På den måde var Brasilien reelt et apartheidsamfund langt op i 1900-tallet. Et apartheidsamfund er et samfund, hvor sorte og hvide mennesker lever opdelt – og hvor de sorte ofte har færre rettigheder end de hvide. 

Kritiske stemmer sagde, at “racedemokratiet” var en idé, som de rige og magtfulde brasilianere havde fundet på. De rige og magtfulde var som regel hvide mennesker. Det var en fordel for de rige og magtfulde, hvis alle troede, at der eksisterede et racedemokrati i Brasilien. På den måde kunne de lade, som om alt var fint, selvom det ikke var sandheden. Hvis folk ikke tror, at der er racisme i et samfund, hvorfor skulle de så gøre noget for at ændre situationen?

Der kom flere og flere kritiske stemmer til, og i dag er der mange i Brasilien, som mener, at racisme er og altid har været en stor del af den brasilianske historie.

I dag kæmper indfødte brasilianere og afro-brasilianere indædt for deres rettigheder. Deres rettigheder blev egentlig officielt sikret i landets forfatning i 1988. Men det kniber med at gøre dem til virkelighed.

Afro-brasilianere er langt den største gruppe blandt landets mange mordofre, de har det laveste uddannelsesniveau, de laveste lønninger og de dør tidligst.

Så der findes altså to udlægninger af det brasilianske samfund. Den racistiske og den harmoniske. Så hvad er sandheden?

Er det et samfund, hvor mennesker med forskellige baggrunde lever i harmoni med hinanden? Eller har racisme gennemsyret Brasilien, siden området blev invaderet og koloniseret af Portugal for mere end 500 år siden?   

I denne serie har vi talt med flere brasilianere om racismen i den brasilianske samfund.