Tema: Enke til dræbt brasiliansk politiker: “Jeg kæmper den kamp, min hustru døde for”

Artiklen er en del af temaet “Findes der racisme i Brasilien?”. Personer fra forskellige dele af det brasilianske samfund giver deres syn på, om racisme kan eksistere i et land med så meget diversitet som Brasilien. Projektet er udarbejdet af journalist Simon Johansen i samarbejde med Seismo. Projektet er støttet af Udenrigsministeriets formidlingslegater.

I denne artikel fortæller Monica Benicio om sine oplevelser med racisme i Brasilien. Monica Benicio er politiker og medlem af byrådet i Brasiliens næststørste by, Rio de Janeiro.

En sen aften i Rio de Janeiro, hvor Marielle Franco, min hustru, bliver kørt hjem af sin chauffør, styrer to mænd op på siden af bilen og affyrer 13 skud.

Tre af dem rammer Marielle i hovedet.

Marielle sad i byrådet, hvor de fleste er hvide, gamle og mænd. Marielle var sort, homoseksuel og voksede op i en af byens største favelaer, der er betegnelsen på de mange slumkvarterer, som vokser på hver en klippeskråning i denne smukke, men problemfyldte kystby.

Marielle var kvindernes, de fattiges og minoriteternes stemme. Hun stod for forandring og nye tider i en korrupt by, og hun kæmpede imod det voldelige politi, som hvert år dræber tusindvis af fattige kriminelle.

Da Marielle levede, holdt jeg mig i baggrunden.

Jeg havde aldrig noget ønske om at blive et kendt ansigt. Jeg studerede arkitektur og var ved at lave et projekt om, hvordan vi indretter favelaerne bedre.

Men jeg blev en offentlig person den dag, Marielle blev dræbt.

Nu sidder jeg selv i byrådet. Nu kæmper jeg den kamp, Marielle døde for.

Efterforskerne mener, at motivet bag drabet er politisk. Men Jair Bolsonaro, vores nu tidligere præsident, tog aldrig sagen særligt seriøst.

Der var også et tidspunkt, hvor han var mistænkt for at have noget med drabet at gøre. Dem, der udførte den kriminelle handling, sidder inde i dag. Men de har stadig ikke været for retten, og vi ved stadig ikke, hvem der bestilte mordet på Marielle. Der er gået fem år nu.

Den mangel på reaktion sender et signal til samfundet om, at der i Brasilien findes politiske kræfter, som er klar til at bruge mord som en del af deres politik. Det er mennesker, som ikke accepterer, at personer som Marielle har magt og indflydelse.

Farlige værdier

Jeg plejer altid at sige, at der ikke kan være tale om demokrati i Brasilien, så længe den brasilianske stat ikke er i stand til at opklare mordet på Marielle. Der kan ikke eksistere den slags vold i et demokrati.

Som enke til Marielle gør det ondt konstant at blive mindet om hendes brutale død. Men som aktivist forstår jeg vigtigheden af at blive ved med at minde befolkningen om denne store uretfærdighed. For demokratiets skyld skal vi blive ved med at tale om Marielle, og om hvordan vi kan bære hendes syn på livet videre ind i fremtiden. 

Hun var indbegrebet af de værdier, som den politiske højrefløj ser som farlige for det brasilianske samfund.

For mig stod hun netop for den forandring, vi så desperat har brug for.

Det er vigtigt at huske på, at Brasilien er et komplekst samfund. Vi var de sidste til at forbyde slaveri, og racisme har derfor længe været et strukturelt problem.

Selvom Brasilien har en lang historie med både slaveri og racisme, gør vi tilsyneladende intet for at lære af disse historiske fejltrin. Vi taler ikke om det i det omfang, som vi burde, og vi gør ikke nok for at ændre på tingene.

Vores demokrati, som er ungt og skrøbeligt, er bygget på blod fra de mange sorte mennesker, der blev sejlet hertil som slaver, og de mange indfødte, som blev dræbt, da Portugal koloniserede landet.

De ting kan vi ikke ændre ved. Det er et patriarkalsk system, som ligger til grund for vores samfund. Men vi kan ændre ved den måde, vi håndterer de problemer, som bunder i vores fortid.

En ny grund til at leve

De seneste fire år har vi ikke håndteret problemerne på en ordentlig måde. Vi har haft Jair Bolsonaro som præsident. Han er en mand, som politisk har flirtet med fascisme, og som har vist os, hvad Brasilien er i dag.

Ude i verden tænker mange på karnevallet, samba og farverige mennesker, når de taler om Brasilien. Men Brasilien er også et ultra konservativt, sexistisk og hadefuldt samfund.

Nu har vi fået en ny, venstreorienteret præsident, Lula da Silva, og det valg signalerer heldigvis, at brasilianerne nu igen er klar til at drøfte, hvordan vores demokrati skal se ud.

Men vi befinder os stadig i en meget svær tid i landets historie med stor polarisering, og hvor minoriteter kæmper for forandring og bedre vilkår. 

Det er derfor, at det stadig og altid vil være vigtigt, at vi kræver retfærdighed for Marielle.

Retfærdighed for Marielle handler om retfærdighed for alle minoriteter i Brasilien. Det handler om at skabe et mere inkluderende, tolerant og ligeværdigt samfund, hvor der ikke eksisterer racisme, homofobi og sexisme. 

Marielles død er den værste smerte, jeg i mit liv har oplevet. Men den opbakning, jeg har oplevet i min kamp for retfærdighed, har givet mig en ny energi.

Det har givet mig en ny grund til at leve.

LÆS OGSÅ: Tema: Findes der racisme i Brasilien?