Den glemte pandemi – hvad er HIV og AIDS?

Måske har du hørt om sygdommene HIV og AIDS?

Særligt i 1980’erne og i starten af 1990’erne talte man meget om dem. Man kan dø af AIDS og sygdommen blev ofte forbundet med homoseksuelle mænd. En stor del af de smittede var nemlig mænd, som dyrkede sex med andre mænd. Men andre grupper blev også smittet.

I 2016 aftalte FN’s medlemslande, at der på verdensplan i 2020 skulle være færre end 500.000 nye smittede med HIV og at færre end 500.000 skulle dø som følge af AIDS. Samtidig ville FN udrydde al HIV-relateret diskrimination.
Aftalen holdt ikke.

I 2020 blev 1.5 millioner mennesker smittet med HIV, omkring 690.000 døde med AIDS, og over store dele af verden, også i EU, oplever HIV-patienter diskrimination. I Europa er det især lande i Østeuropa, der kæmper med sygdommen.

Udviklingen går i den forkerte retning. Især i de lande, hvor LGBT+-relationer, stofbrug og sexarbejde er ulovligt.

Hvad er HIV?

HIV er et virus, som ødelægger immunforsvaret. Det kan medføre, at man udvikler AIDS.

I dag findes der effektiv medicinsk behandling, som kan holde langt de fleste personer med HIV uden symptomer hele livet. Behandlingen er livslang, for der findes ingen kur, som helbrede dig, hvis du er smittet med HIV.

HIV er en forkortelse for human immundefekt virus. De fleste, som har HIV, har fået det som følge af ubeskyttet sex med en HIV-positiv person, som endnu ikke selv er kommet i HIV-behandling.

Når HIV nedbryder immunsystemet, svækkes forsvaret mod infektioner i alvorlig grad. Der er også øget risiko for visse typer kræft. Når det sker, kaldes tilstanden AIDS, som er en forkortelse for Acquired Immunodefiency Syndome (erhvervet immundefekt syndrom).

Hvad er AIDS?

AIDS er en diagnose, man får, hvis man som HIV-positiv rammes af en række bestemte infektioner og former for kræft. Det er sygdomme, der ikke kan udvikle sig hos mennesker med et sundt immunforsvar. Men hvis man har HIV, kan de være meget alvorlige.

AIDS er en forkortelse for Acquired Immune Deficiency Syndrome. På dansk kan det oversættes til Erhvervet Immundefekt Syndrom.

Erhvervet, fordi det er noget, man bliver smittet med og ikke noget, der er medfødt (børn, som er smittet ved fødslen af HIV-smittede mødre er en undtagelse).

Immundefekt, fordi virus skader immunforsvaret.

Syndrom, fordi AIDS er en samling forskellige sygdomme, som alle skyldes, at immunforsvaret er blevet ødelagt på grund af HIV.

Hvordan overføres HIV?

HIV findes i blodet, i mænds sæd og i kvinders sekret i skeden. Man kan smittes med HIV-virus, når væsker fra smittede personer kommer ind i ens krop.

De fleste bliver smittet med HIV, når de har ubeskyttet sex med nogen, som har virusset. Over 90 procent af smitten sker via seksuel kontakt.

Man kan også blive smittet ved at dele nål eller sprøjte med nogen, som er HIV-smittet. Gravide kvinder kan overføre HIV til barnet under graviditeten, under fødslen, eller når de ammer.

Hvis du bliver behandlet mod HIV, kan du ikke smitte andre. I Danmark sker meget af smitten derfor fra andre ny-smittede, som endnu ikke ved, at de har HIV.

Hvor smitsomt er HIV?

Heldigvis er HIV ikke så smitsomt, som man skulle tro om en virus, der kan gøre mennesker alvorligt syge og har kostet mange menneskeliv. Faktisk skal man være ret uheldig for at blive smittet.

For det første skal den, man er sammen med, have rigtig meget virus i kroppen. For det andet skal der være en sårbarhed på slimhinderne, hvor hiv kan komme til blodbanen. Det kan for eksempel være et sår.

Her kan du se, hvor smitsomt HIV er:

• Ubeskyttet sex, det vil sige sex, hvor der ikke bruges kondom: Risikoen for smitte ved vaginalt samleje er cirka 0,1 procent, men kan ved analt samleje være op til 6 procent, hvis man er den modtagende part.
• Gennem blod: Det kan være ved brug af eller ved uheld med forurenede kanyler, ved transfusion med et forurenet blodprodukt eller blod. Alt blod i Danmark testes for HIV, og denne smittevej er i dag ubetydelig. Risikoen for smitte ved stikuheld er cirka 0,3 procent.
• Smitte fra mor til barn: Kan ske under graviditeten og under amning, men sker hyppigst i forbindelse med fødslen. Risikoen for smitte fra mor til barn er 25-40 procent hos ammende og 15-25 procent hos ikke ammende.

Hvordan virker immunforsvaret normalt?

Din krop har sit helt eget forsvar mod sygdomme, som hedder immunsystemet. Hvis der kommer noget ind i kroppen, som ikke hører til der, så begynder immunsystemet at kæmpe imod det. Det gælder blandt andet for mikroorganismer som virusser, bakterier, svampe og parasitter.

Immunforsvaret består af mange forskellige typer af immunceller/hvide blodlegemer. De flyder blandt andet omkring i blodet og overvåger, at der ikke udvikler sig infektioner. Når immuncellerne møder en mikroorganisme, samarbejder mange forskellige celler for at ødelægge den.

En bestemt type celler, som kaldes CD4-celler eller T-hjælperceller (T-lymfocytter), er en slags dirigenter, der styrer en række af de andre celler.

Når immunsystemet har bekæmpet et angreb, bliver der nogle såkaldte ”huske-celler” tilbage i kroppen. De kan huske, hvordan det bestemte angreb så ud, og derfor er de klar til at gå til angreb, hvis du igen bliver angrebet af den samme mikroorganisme.

Hvordan rammer HIV immunforsvaret?

HIV tilhører en type virus, der kaldes retrovirus. Når disse virus møder CD4-cellerne, trænger de ind i cellerne og ødelægger dem. På den måde kan immunforsvaret ikke bekæmpe forskellige mikroorganismer, som det normalt gør.

HIV trænger ind i CD4-cellerne, hvor virusset kan leve i mange år. Men på et eller andet tidspunkt begynder HIV at lave tusindvis af nye viruspartikler. Disse nye virus forlader CD4-cellen samtidig med, at de dræber cellen. De nye virus angriber andre CD4-celler og dræber efterhånden også dem. Derved falder antallet af CD4-celler i blodet til et meget lavt niveau.

CD4-cellerne er en vigtig del af immunforsvaret og med færre CD4-celler i blodet, begynder man at få infektioner eller kræftsygdomme, som man normalt ikke vil få. Hvis man får en af disse forskellige sygdomme oven i selve HIV-infektion, har man udviklet AIDS.

Det tager lang tid fra en person er smittet, til der udvikles sygdom. Der kan gå op til 8-10 år, før man får infektioner og AIDS.

Hvis man bliver behandlet med medicin mod HIV, kan man helt undgå at få nogle af disse infektioner. Medicin mod HIV hæmmer nemlig virus evne til at angribe CD4-cellerne.

Har mange i verden HIV og AIDS?

På verdensplan er der omkring 38,4 millioner mennesker, som lever med HIV. I 2021 blev 1.5 millioner børn og voksne smittet med sygdommen, og 650.000 døde af AIDS.

UNAIDS, som er en del af FN, estimerer, at der er knap 38,4 millioner mennesker i verden, som lever med HIV. Det er imidlertid meget forskelligt, hvor hårdt forskellige befolkningsgrupper, lande og regioner er ramt.

Syd- og Østafrika er fortsat hårdest ramt. I regionen lever 20,6 millioner mennesker med HIV. Det er 54 procent af alle verdens HIV-smittede.

Asien og Stillehavsområdet er med 6 millioner smittede den region, som har næstflest mennesker, der lever med hiv.

Østeuropa og Centralasien har den hurtigst voksende HIV–epidemi i verden. I 2021 anslår man, at der var 160.000 mennesker, som blev smittet med HIV i regionen. Det er en stigning på 48 procent siden 2010. Man anslår, at der var 44.000 mennesker i regionen, som døde af AIDS-relaterede sygdomme i 2021. Det er 32 procent højere end antallet i 2010.

Hvordan går det nu?

De seneste to-tre år har corona – sammen med andre økonomiske og humanitære kriser – spændt ben for den verdens indsats mod HIV og AIDS.

Der er ellers sket store fremskridt siden 1997, hvor epidemien var på sit højeste. Det har man kunne se i de globale tal, hvor man kunne se, at flere fik adgang til forebyggelse og behandling. Og antallet af nye smittede og døde faldt markant.

Corona har sammen med de andre kriser sat sygehusvæsener under pres. Mange har ikke haft adgang til forebyggelse og HIV-behandling. Millioner af unge piger har været sendt hjem fra skole. Det har ført til en stigning i gravide teenagere og kønsrelateret vold.

Den seneste opgørelse fra UNAIDS viser, at kurven flader ud, og fremskridtene ikke længere sker så hurtigt, som man har aftalt. Det betyder, at indsatsen mod HIV og AIDS skal styrkes markant, hvis vi skal holde momentum og undgå, at millioner af mennesker bliver smittede og dør.

HIV og diskrimination

Personer med HIV oplever diskrimination i hele verden.

En undersøgelse viser eksempelvis, at 49 procent af danske HIV-smittede oplever, at den generelle befolkning mangler forståelse for, hvad det betyder at leve med HIV.

Hele 25 procent af danske HIV-smittede føler sig mindre værd på grund af deres sygdom, mens 18 procent føler, at de bliver behandlet anderledes i samfundet som følge af diagnosen.

Endnu værre står det til i for eksempel østeuropæiske lande som Ukraine og Rumænien. Her mener eksperter, at diskrimination og fordomme er blandt hovedårsagerne til, at sygdommen får lov til at brede sig.

Mange lande har gjort LGBT-forhold lovlige, men fordomme og diskrimination mod LGBT-personer er stadig udbredt.

LÆS OGSÅ: Gigi har levet med sygdommen HIV i 30 år: “Jeg ventede på dagen, hvor jeg skulle dø”