”Jeg er ikke god nok” – Ny undersøgelse viser, at mange børn og unge ikke er glade for, hvem de selv er

Føler du også, at du kun er god nok, hvis du får høje karakterer, har mange venner, ser godt ud og poster de rigtige ting på TikTok og Instagram?

Hvis du har det sådan, er du ikke den eneste. En ny undersøgelse viser, at danske børn og unge mistrives. Det er Børns Vilkår, der har lavet undersøgelsen. Den kan du finde her.

Børns Vilkår er en organisation, der arbejder for at gøre børn og unges liv bedre. Og hvis man kigger på den nye undersøgelse, så er der brug for netop det. Altså at forbedre trivslen blandt børn og unge.

Undersøgelsen bygger på 5.748 besvarelser fra elever i 4., 5., 7. og 8. klasse. Og man kan se, at især pigerne får det dårligere og dårligere, jo ældre de bliver.

Det kan du se på diagrammerne herunder:

Forskellige forventninger til piger og drenge

I rapporten kan man læse, at piger og drenge oplever, at der er forskellige forventninger til dem.

For pigerne er det især udseendet, der er vigtigt. De oplever, at deres personlighed ikke rigtig tæller. I stedet føler pigerne, at de skal have det rigtige tøj og den rigtige makeup. Og så skal de helst være slanke. Derfor er mange piger utilfredse med deres krop.

I cirkeldiagrammet herunder kan du se, hvordan piger i 9. klasse har det med deres krop:

Idealet for drengene er, at de skal være store og stærke. Men samtidig skal de også virke ligeglade med deres udseende. Faktisk føler drengene, at de helst skal virke lidt ligeglade med det hele. De skal være seje og ikke vise følelser.

Gamle kønsroller passer ikke til alle

I det hele taget fylder kønsroller meget for de unge, der har deltaget i undersøgelsen. Men de kan være svære at passe ind i.

Det forklarer direktøren i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, til BUPL:

”Den sti, man skal gå af i dag, er blevet meget snæver, hvis man vil føle sig normal. Der er sket en polarisering tilbage til nogle ekstremt stereotype kønsrollemønstre, og det kan jeg godt forstå, at mange ikke føler, de passer ind i. Det er rystende, hvordan sociale medier forstærker bestemte former for adfærd, og i virkeligheden kaster os tilbage til nogle totalt forældede kønsrollemønstre”.

Kun det perfekte er godt nok

Sociale medier får altså en del af skylden for, hvorfor det især er eleverne i de ældste klasser i grundskolen, der mistrives. På Instagram sammenligner de unge sig nemlig med det perfekte.

Det siger skoleforsker Andreas Rasch-Christiansen til DR.

”Det, der især har en negativ effekt på de unge menneskers selvbilleder, er den måde, hvorpå de opfatter andre mennesker. De oplever mennesker på sociale medier, som de opfatter som meget perfekte. Det er svært for dem at leve op til”.

Du er altså bestemt ikke alene, hvis du føler, at du ikke er god nok, eller ikke passer ind. Og det er måske værd at tænke på, næste gang du scroller ned igennem Instagram eller TikTok.

Hvad kan der gøres for, at børn og unge får det bedre?

Børns Vilkår har nogle forslag til, hvad der kan gøres for, at børn og unge får det bedre. Og de skal ikke stå med ansvaret selv.

I rapporten skriver de blandt andet, at lærerne skal lære om, og undervise i mangfoldighed, køn og krop. Og så skal seksual-undervisning og undervisning i sociale medier være fag, der står på skoleskemaet. Altså ikke bare emner, man måske har om en gang imellem.

Desuden skal undervisningsmaterialet i skolen være mere mangfoldigt. Det betyder, at materialet ikke bare skal handle om det, de unge forestiller sig, er det normale.

Børns Vilkår foreslår også, at der ikke skal være så meget fokus på karakterer i skolen. I stedet skal der gives mere konstruktiv kritik.

Og så skal alle børn og unge have adgang til positive fællesskaber. Det betyder for eksempel, at alle forældre skal have råd til, at deres børn kan gå til noget i fritiden.

Kender du BørneTelefonen?

Du kan ringe til BørneTelefonen, hvis du har det dårligt, og har brug for rådgivning. Eller hvis du har brug for at snakke med en voksen.

BørneTelefonen er altid åben. Også om natten og på helligdage. Du kan altså altid skrive eller ringe til BørneTelefonen.

I den anden ende af røret sidder der voksne frivillige, der er klar til at lytte til børn og unges problemer. De frivillige er over 21 år, og arbejder med børn og unge i forvejen. De frivillige er anonyme, og det er du også.

At være anonym betyder, at BørneTelefonen ikke ved, hvem du er. De kan ikke se, hvilket nummer du ringer fra. Og opkaldet kommer heller ikke til at stå på din telefonregning. Der er altså ikke nogen, der kan vide, at du har ringet.

Det er gratis at ringe og sms’e til BørneTelefonen. Du kan læse mere om BørneTelefonens her.

BørneTelefonens nummer er 116111