Videnskab
Færre tager p-piller
P-pillen er en de mest populære former for prævention. Men nu tager færre og færre danske kvinder altså den lille hvide pille.
P-pillen har eksisteret siden midten af 1960’erne. I en pakke er der piller til tre uger. Hver dag i tre uger tager du en lille hvid p-pille. Så holder du en uges pause, og så starter du forfra. P-pillen giver dig næsten 100 procent sikkerhed for ikke at blive gravid
Alternativer til p-piller
Her er nogle af de andre former for prævention, som du kan bruge i stedet for p-piller.
- Kondomer
- Mini piller
- Spiral
- Femidom
- Pessar
- P-stav.
Kilde: Sex og Samfund
Men faktisk er der færre og færre danske kvinder, som vælger at tage den lille hvide p-pille hver dag.
I 2011 var der 399.280 kvinder, der købte p-piller. I 2021 var det faldet til 238.339 kvinder. Det er altså et fald på 40 procent. Sådan skriver DR.
Bivirkninger
En af de helt store grunde til at flere og flere fravælger p-pillen er bivirkningerne. For selvom pillerne virker, så har kan der være en række bivirkninger ved at tage den.
P-pillen indeholder et kunstigt hormon. Det hedder gestagen, og det gør, at du ikke bliver gravid. Men det kunstige hormon kan også påvirke hjernen.
Det er langt fra alle piger og kvinder, som bliver påvirket negativt af p-piller. Men dem som gør, kan opleve store humørsvingninger – og de skyldes det kunstige hormons påvirkning af hjernen. P-piller kan også øge risikoen for blodpropper.
Du kan læse mere om hvordan p-piller virker, og hvordan de kan påvirke hjernen her.
LÆS OGSÅ: Hvad beskytter p-piller imod? Unge ved for lidt om sex og prævention