Politik
Overblik over sommeren – hvad er der sket i ferien?
I løbet af skolernes sommerferie er der sket hel del både herhjemme i Danmark og i udlandet. Vi har samlet et lille overblik med nogle af de vigtigste begivenheder her.
I skolernes sommerferie plejer der at være stille, når det gælder nyheder. Faktisk bliver perioden kaldt for ’agurketid’. Navnet er kommet, fordi der kan være så lidt for journalisterne at skrive om, at de tidligere har skrevet om agurkehøsten. Men i år har de danske journalisterne ikke skrevet om agurkehøst. Der er nemlig sket en hel del. Vi har samlet tre af de største begivenheder fra sommeren 2022.
En næse
Lige efter klokken ringede de danske skoleelever på sommerferie, kom en af årets største historier. Den handler om mink og statsminister Mette Frederiksen. En gruppe mennesker har nemlig undersøgt, hvad der præcist skete, da statsminister Mette Frederiksen i 2020 fik alle danske mink aflivet, selvom det var ulovligt. Den gruppe hedder minkkommissionen. Du kan læse mere om hele minkskandalen her.
I minkkommissionens rapport kan man læse, at statsministeren handlede ”meget risikabelt”. Men minkkommisssionen har også vurderet, at det ikke var med vilje, at Mette Frederiksen gav en ulovlig ordre.
Statsminister Mette Frederiksen forsætter altså som statsminister. Men hun har fået det, der hedder en ’næse’. Det betyder, at Folketinget er utilfredse med noget, som en politiker har gjort. Der er ikke nogen konsekvenser ved at få en næse.
Ny formand og premierminister
Den nu tidligere britiske premierminister Boris Johnson har de seneste par år været en meget upopulær mand i Storbritannien – blandt andet i sit eget politiske parti. At være premierminister svarer til at være statsminister i Danmark.
Boris Johnson var formand for Det Konservative Parti i Storbritannien. Han har gjort sig upopulær flere gange. Blandt andet da det kom frem, at han var vært ved flere fester under corona – mens landet ved nedlukket og alle andre skulle være hjemme.
I løbet af juni og juli trak helt op til 50 forskellige ansatte sig fra deres poster i regeringen. Det fik til sidst Boris Johnson til at gå af som formand for Det Konservative Parti og dermed også som premierminister.
Når briterne skal vælge en ny premierminister, er det kun medlemmerne af Det Konservative Parti, der kan stemme. Først og fremmest skal partiet nemlig vælge en ny formand. Den nye formand vil også blive briternes nye premierminister, da det er Det Konservative Parti som har magten i Storbritannien lige nu.
Skyderi i Fields
Søndag den 3. juli skød en 22-årig mand ti personer i storcenteret Fields. Tre blev dræbt.
Politiet kom hurtigt til Fields og anholdte manden, der lige nu er varetægtsfængslet på en lukket psykiatrisk afdeling.
Kort efter skyderiet kom det frem, at den 22-årige havde forsøgt at komme igennem til en kriselinje inden han gik ind i Fields. Men han kom ikke igennem. En kriselinje er et telefonnummer, som du kan ringe til, hvis du er i krise og har brug for at tale med nogen. Manden er i forvejen kendt i den danske psykiatri, og undersøges lige nu for psykiske lidelser.
Politikerne i Folketinget vil kigge nu kigge på den danske våbenlov.
LÆS OGSÅ: Hvad er menneskerettighederne – og kender du dem, der gælder dig?