Kultur
”10 point fra Gryffindor” – Emma Watsons opslag på Instagram har gjort Israel vrede
Israels flag med den berømte jødestjerne i midten.
Foto: Taylor Brandon/Unsplash.
Emma Watson, der spiller Hermione Granger i Harry Potter-filmene, bliver beskyldt for at hade jøder efter et opslag på Instagram.
Nogle gange skriver man noget på Instagram, som ikke er lige populært alle steder. Det har Emma Watson også fundet ud af.
Harry Potter-stjernen har nemlig gjort sig uvenner med flere i Israel efter at have postet et opslag på Instagram. Faktisk bliver hun beskyldt for at være antisemit – altså at hade jøder. I Emma Watsons opslag udtrykker hun nemlig støtte til Palæstina.
Staten Israel hed tidligere Palæstina. Der bor nemlig to folk i det samme land – de muslimske palæstinensere og de jødiske israelitter. Officielt hedder landet Israel. Men de to folk har kæmpet om området i over 100 år.
I Emma Watsons opslag viser hun støtte til en demonstration, som kæmper for Palæstina. I opslaget står der ”solidaritet er et verbum”. Det betyder, at det er et valg, om man vil vise solidaritet over for andre – og netop i dette tilfælde over for Palæstina.
Opslaget har lige nu over 1,2 millioner likes og flere end 120.000 kommentarer. Men i Israel er man altså ikke fan af Emma Watsons opslag. Det skriver mediet The Guardian.
Se opslaget her.
Hvad siger de i Israel?
Emma Watson bliver blandt andet kritiseret af Danny Denon. Han er tidligere minister i Israel og har også været Israels ambassadør i FN. Han skriver på Twitter:
”10 point fra Gryffindor for at være en antisemit.”
Gilad Erdan er Israels ambassadør i FN lige nu. Han har også været på Twitter for at kommentere på opslaget.
”Fiktion fungerer måske i Harry Potter, men det fungerer ikke i virkeligheden. Hvis magi fandtes, kunne det bruges mod gruppen Hamas (som undertrykker kvinder og ønsker at slette Israel) og mod Palæstinas styre, som støtter terror. Det ville jeg gå ind for,” skriver han.
Flere mener, at de to herrer overreagerer og giver et forkert billede af det at være antisemit. Det synes blandt andre Leah Greenberg, som er amerikansk forfatter og politisk aktivist.
”Det her er et perfekt eksempel på, hvordan Israel bruger ordet antisemit som et våben til at lukke ned for dem, som udtrykker medfølelse med folket i Palæstina,” siger hun ifølge mediet Daily Mail.
Det er ikke første gang, at Emma Watson bruger sin Instagram til at udtrykke sig politisk. Da verdens ledere var samlet til et stort møde om klimaet i 2021, lånte hun sin profil ud til aktivister, som kæmper for miljøet.
Hun har også tidligere gjort sig bemærket i kampen for kvinders rettigheder over hele verden. Det skriver TV2.
Hvorfor er Israel og Palæstina uvenner?
Israel er et lille land på størrelse med Jylland. Det ligger i Mellemøsten mellem landene Libanon, Syrien, Jordan og Egypten. I den arabiske verden er man primært muslimer. I Israel bor der primært jøder.
Siden 1880 er mange jøder fra Europa flyttet til det område, som dengang hed Palæstina.
Under 2. Verdenskrig fra 1939-1945 blev jøderne forfulgt og dræbt af nazisterne i Europa. Efter krigen drømte jøderne om at starte et nyt liv i et nyt land. Mange flygtede til det arabiske land Palæstina, hvor der i forvejen boede en del jøder.
Derudover ligger byen Jerusalem i området. Det er en by, som er hellig for både kristne, jøder og muslimer.
FN – en sammenslutning af verdens lande – besluttede i 1947, at Palæstina skulle deles op i en jødisk stat og en arabisk stat. Det syntes jøderne var en god idé. Men det var den arabiske verden ikke tilfreds med. Her var man imod en jødisk stat i området. Det skriver siden Folkedrab.dk.
Den 14. maj 1948 erklærede jøderne, at området nu var en jødisk stat ved navn Israel. Det godtog FN. Officielt findes der derfor ikke længere et land, som hedder Palæstina.
Men der bor stadig mange palæstinensere i Israel. De bor i områderne Vest-bredden og Gaza-striben. Derfor bor der nu to folk i området, som begge mener, at landet er deres.
Siden 1948 har forholdet mellem Israel, Palæstina og resten af den arabiske verden været præget af flere krige, terror og store konflikter.
Siden 1994 har Palæstina fået lov til selv at styre Gaza-striben og en tredjedel af Vest-bredden. Det skriver Faktalink. Men der er stadig konflikter i området.
LÆS OGSÅ: Overblik: Israel og arabisk land laver historisk aftale om fred: Hvad betyder det?
