Video: Journalist i Ungarn: ”Vi bliver kaldt løgnere og hemmelige agenter, hvis vi skriver noget dårligt om regeringen”

Tænk, hvis alle medier i Danmark var ejet af regeringen. Hvis statsministeren og hendes venner bestemte, hvad de skulle skrive. Så ville alle medier kun skrive gode ting om Mette Frederiksen. Måske ville de endda være bange, hvis de faktisk skrev noget dårligt om statsministeren og hendes venner.

Sådan er det heldigvis ikke i Danmark. Her må medierne nemlig sige og skrive, hvad de vil. Det kalder man for at have frie eller uafhængige medier. Vores medier er nemlig ikke styret eller kontrolleret af nogen politikere, som vil bestemme, hvad de skriver.

Faktisk er det mediernes vigtigste opgave at være kritiske over for dem, som har magt. På den måde sørger medier og journalister for, at der ikke er nogen, der misbruger sin magt.

Derfor er frie medier vigtige i et demokrati.

I EU arbejder 27 lande sammen – blandt andre Danmark. Når man kommer med i EU, skriver man under på, at man vil være et demokratisk land. Og have frie medier. Men det er ikke alle lande, som er lige gode til at overholde det.

Blandt andet ikke Ungarn.

Hvad sker der i Ungarn?

Ungarn kom med i EU i 2004.

Siden 2010 har Viktor Orbán og hans parti, Fidesz, siddet på magten i landet. 80-90 procent af medierne i Ungarn er enten styret af Fidesz eller partiets venner. Det forklarer Gábor Polyák. Han underviser i medier på universitetet i Ungarns hovedstad, Budapest. Han leder også organisationen Mérték, som kæmper for frie medier i Ungarn.

”Vi har en ret unik situation med medierne i Ungarn. En stor del af landets medier er ejet af regeringen eller folk, som støtter den. De bringer kun positive historier om regeringen. De er aldrig kritiske. De bringer falske nyheder hver eneste dag, om vigtige politiske spørgsmål,” forklarer han.

Findes der ikke frie medier i Ungarn?

Jo. Der findes stadig flere medier i Ungarn, som er uafhængige. Det betyder, at de ikke er styret af regeringen og dens venner. Et af dem er Klubradio. Det er en radiokanal, som har eksisteret i 20 år.

Klubradio var meget kritisk over for regeringen. I februar 2021 tog regeringen deres tilladelse til at sende radio. Derfor er det nu kun muligt at høre Klubradio på nettet. Det forklarer Mihaly Hardy, som er nyhedsredaktør på Klubradio.

”Vi er ikke en type af medie, som passer regeringen. Derfor blev vi lukket. Regeringen ønsker, at det kun er deres stemme, der bliver hørt. Derfor gjorde den alt for at lukke Klubradio,” forklarer han.

På billedet er Mihaly Hardy på Klubradios hovedkontor i Budapest:

Mihaly Hardy fortæller også, at regeringen gør det svært for de få frie medier at passe deres arbejde.

”Vi må bringe, hvad vi vil. Men regeringen sætter forhindringer op for os. Vi bliver ikke inviteret til pressemøder. Vi kan ikke få lov til at tale med de personer, som vi vil. Vi har ikke adgang til dokumenter, som burde være tilgængelige for alle. Hvis vi skal have fat i dokumenter til en historie, kan det tage flere år. Og så er det for sent,” forklarer han.

Mihaly Hardy er bekymret for demokratiet i Ungarn. Til næste år er der valg i landet. Her skal ungarerne stemme på den, som de ønsker skal være premierminister. At være premierminister i Ungarn svarer til at være statsminister i Danmark.

Men Mihaly Hardy mener ikke, at folket kan tage en oplyst beslutning, hvis de aldrig hører andet end positive historier om regeringen. Man er nødt til at vide, hvad der foregår i landet.

På billedet er en journalist fra Klubradio i gang med at sende radio:

Hvad siger andre journalister i Ungarn?

Det er ikke kun på Klubradio, at journalisterne oplever problemer med at udføre deres arbejde. Også hos mediet 444.hu oplever de, at det kan være svært at være kritisk over for regeringen. Det forklarer Peter Erdelyi, som er redaktør på mediet.

”Hvis du er kritisk over for regeringen, så vil du blive bagtalt i regeringens medier. Det kan du være helt sikker på. Hvis du laver en historie om for eksempel korruption, så kan du se dit ansigt i fjernsynet om aftenen. Her vil du blive kaldt en løgner, og en hemmelig agent, som arbejder sammen med USA og så videre. Nogle vil endda kræve, at du skal anholdes,” forklarer han.

Han forklarer, at de ikke bliver anholdt. Det er bare snak. Men det kan alligevel godt påvirke de unge journalister. Det kan få journalister til ikke at ville bringe en historie, fordi man ikke vil blive kaldt en masse ting.

Peter Erdelyi på sit kontor i Budapest:

Det kan også være svært for de frie medier i Ungarn at tjene penge. Mange medier lever af penge fra reklamer. Men de penge får de frie medier ikke mange af. Det forklarer Pál Zsombor, som er redaktør på Ungarns største frie medie, 24.hu.

”Modsat mange andre lande, så kommer de fleste reklamepenge i Ungarn fra staten. Og den vil kun lave reklame i de medier, som er positive over for regeringen. Så vores konkurrenter får en masse penge fra staten. Vi ser ikke en krone af dem,” forklarer han.

Hvad gør EU?

Det kan være svært for EU at gøre noget. For der findes jo stadig få frie medier i Ungarn. Men hvis der bliver lavet love mod de frie medier, så kan EU gøre noget. Det forklarer Christel Schaldemose. Hun sidder i EU-Parlamentet for partiet Socialdemokratiet.

”Der er ikke nogle nemme løsninger til at sikre mediefrihed. Vi kan gribe ind juridisk og hive medlemslande for EU-Domstolen, hvis de laver love, der indskrænker mediernes frihed. Det er det vigtigste og største redskab vi har,” forklarer hun.

På billedet er Christel Schaldemose:

EU kan også gå ind og hjælpe de uafhængige journalister med penge. Det forklarer Morten Løkkegaard. Han sidder i EU-Parlamentet for partiet Venstre.

”Undersøgende journalistik koster penge, og dem har mange medier ikke. Derfor vil EU smide penge efter dem. Her kan EU faktisk gøre en indsats. Der kommer planer for, hvordan vi kan hjælpe journalister i de forskellige lande,” forklarer han.

Når er land er medlem af EU, får man en masse penge i tilskud. Som noget nyt er EU begyndt ikke at udbetale penge til de lande, som ikke overholder EU’s demokratiske værdier. Det forklarer Kira Marie Peter-Hansen. Hun sidder i EU-Parlamentet for Socialistisk Folkeparti (SF).

“For cirka 1,5 år begyndte vi i EU at sige, at de penge man får af EU, får man kun, hvis man lever op til de fælles europæiske værdier. Der er pressefrihed en af dem. Det betyder, at hvis Ungarn ikke beskytter den fri presse, så kan vi trække dem i økonomisk støtte. Og det er jo helt vildt træls for et land som Ungarn, som får enorme summer fra EU,” forklarer hun.

Der er altså forskellige ting, som EU kan gøre. Og allerede gør. Men om det virker, det må tiden vise.

Vi har spurgt Ungarns regering, om den vil svare på kritikken. Den ønsker ikke at stille op. Men i en skriftlig besked svarer en talsmand fra regeringen, at Ungarn afviser alle anklager, og at Ungarn kæmper for en fri presse.

I videoen kan du høre de ungarske journalister fortælle om situationen i Ungarn: