Videnskab

470 hvaler er strandet i Australien – hvordan kan det ske?

Mange hvaler er døde, men der er stadig nogle der bliver reddet. Her er et redningshold, som hjælper en strandet grindehval i Macquarie Havn, Tasmanien.

Foto: Handout/AFP/Ritzau Scanpix

Marie Byriel-Thygesen


23 september, 2020



Inden for de seneste dage, er flere hundrede hvaler døde ud fra Tasmaniens kyst. Ingen ved præcist hvorfor.

Grindehvalen

  • Grindehvalen er et pattedyr, som lever i havet.
  • Den kan blive op til 40 år gammel.
  • Den kan blive mellem 4-6 meter lang og veje mellem 1,5-3,5 tons.
  • Grindehvalen spiser mest blæksprutter. Den spiser også fisk og krebsdyr.
  • Der er mange grindehvaler i havet omkring Færøerne.
  • Grindehvaler holder sammen i store flokke på mellem 10 og flere tusinde.

Kilde: Naturporten.dk

Flere hundrede grinde-hvaler er fundet døde ud fra Tasmaniens kyst. Tasmanien er en ø ud fra Australien.

I mandags var antallet af strandede hvaler oppe på 270. I dag er der et samlet antal på 470 strandede hvaler. De fleste er døde.

Man kalder det en masse-stranding. En masse-stranding betyder, at et stort antal hvaler strander sammen.

Der er tale om en af de største masse-strandinger, der er registreret i verden. Det er indtil videre den værste i Australiens historie. Det skriver The Guardian.

Det er ikke unormalt, at hvaler strander. Det sker både i Danmark og i resten af verden. Når en hval strander, betyder det, at hvalen bliver skyllet op på så lavt vand at den til sidst sidder fast og ikke kan komme videre. Men det er alligevel sjældent, at så mange hvaler strander på samme tid.

Hvorfor strander hvaler?

Det er der mange forklaringer på. Men det er et mysterium for mange forskere, når der er tale om masse-strandinger.

Denne sag om de 470 strandede hvaler, har skabt opmærksomhed om et natur-fænomen, som mange forskere har svært ved at finde en god forklaring på. Det skriver DR.

Det kan skyldes sygdom eller fejl-navigation – det betyder, at de er svømmet forkert. I dette tilfælde er det en mulighed, at flokken har bevæget sig væk fra sin normale rute for at finde føde tættere på kysten. Det skriver Jyllands-Posten.

Men det kan også skyldes noget andet, når der er tale om masse-strandinger. Flere forskere peger på, at masse-strandinger kan opstå på grund af loyalitet.

Forskere peger på, at hvalerne ofte er raske når de masse-strander. Det kan man se, når man har undersøgt deres kroppe, efter de er døde. Det skriver Videnskab.dk.

Kaskelotter, grindehvaler og halv-spækhuggere, er de slags hvaler, som oftest masse-strander.

De hvaler har nemlig det til fælles, at de er meget sociale, og at de passer på hinanden. Når én hval strander (om det skyldes sygdom eller problemer med at finde vej) og kommer i nød, så følger dens venner og familie efter for at hjælpe, og ender selv med at strande.

Når en hval først er strandet, dør den af fysisk stress eller chok. Det er fordi, at hvalens hjerte og blodtryk bliver påvirket af den stressede situation, og det kan resultere i en blodprop. Det kan også være af over-ophedning. Det sker fordi, at hvalen ikke længere er dækket af vand.

Kan man redde hvalerne?

Ja, nogle hvaler kan blive reddet. Der er blevet reddet omkring 50 grinde-hvaler af de 470, skriver The Guardian.

Lige nu bliver der sendt mennesker ud for at hjælpe dem. Omkring 65 personer forsøger at redde hvalerne. Det er frivillige, personale fra en natur-park i området og lokale fiskere, som hjælper til.

For at redde hvalerne, skal man have dem ud på dybt vand igen. Det kræver, at folk vader ud i det iskolde vand, som går op til navlen. Her skal de binde et reb om hvalen og trække den ud på det dybe vand med en båd. Det skriver Jyllands-posten.

Men det er ikke så simpelt at redde hvalerne, ifølge Kris Carlyon. Hun er marine-biolog.

Hun forklarer til avisen The Guardian, at hvalerne skal føres langt væk fra deres flok. Da de er sociale dyr, kan de nemlig godt finde på at svømme tilbage til flokken – og så strander de igen.

Har klima-forandringer noget med det at gøre?

Nej. Det her er en meget naturlig begivenhed, som ikke skyldes, at mennesker har forurenet Jorden. Det siger Kris Carlyon:

“Der er ikke noget, der tyder på, at masse-strandingen er menneske-skabt. Det her er en naturlig begivenhed, og vi ved, at strandinger er sket før. Det ved vi fra fossiler,” siger hun til The Guardian.

LÆS OGSÅ: Hundredevis af elefanter døde på stribe: Nu ved vi endelig hvorfor