Videnskab

Vilde tal: 15 procent af unge har kørt spritkørsel

Pas på med spritbilisme. Særligt som ung

Foto: Boule/Shutterstock.

Peter Hermann


24 juni, 2021



15 procent af unge mellem 17 og 24 år har drukket og kørt. Det er et højt tal og skræmmende læsning (mener ekspert? - lad eksperten vurdere det - ikke dig). For det er virkelig farligt at kombinere de to ting, især som ung.

Det er farligt at drikke alkohol og køre bil. Det er de fleste nok klar over.

Alligevel gør mange det alligevel. Faktisk har 15 procent af de 17-24-årige har prøvet at drikke og køre bil. Det viser en ny undersøgelse. Det er særligt farligt, når man er ung, fordi man ikke har kørt bil så længe. Derfor er risikoen for, at der opstår farlige situationer større. Det skriver DR.

“Det er et overraskende højt tal. Og det er bekymrende”, siger Michelle Laviolette fra Rådet for Sikker Trafik, som har lavet undersøgelsen.

I 2020 kørte over dobbelt så mange fulde i bil, hvis man sammenligner med tallene fra 2019. Men kigger vi tilbage i tiden, skal vi være glade for tallene. Problemet var nemlig meget større for 20 år siden, forklarer Michelle Laviolette.

I 11 procent af alle ulykker i trafikken er alkohol involveret. Det viser tal fra Vejdirektoratet. Se billedet under.

https://twitter.com/Vejdirektoratet/status/1291660627925139457?s=20

Hvornår må du køre bil efter en fest?

Hvad er en genstand?

En genstand svarer til:

1 øl (33 cl)
1 glas vin (12 cl)
1 glas hedvin (8 cl)
1 shot (4 cl)
I en flaske vin er der 6 genstande.
I en flaske spiritus (70 cl) er der 18-20 genstande.

Kilde: Sundhedsguiden.dk

I Danmark har vi en grænse for, hvor meget alkohol du må have i blodet, når du kører bil. Man måler promillen af alkohol i blodet. Har du over 0,5 promille, må du ikke kører i bil.

Men det kan være svært at regne ens promille ud, da mange ting påvirker din promille. Det bedste vil være slet ikke at drikke noget, når du skal køre. Så er du nemlig helt sikker.

Flere ulykker sker dagen efter en fest, hvor folk kører hjem. Selvom festen er slut, kan man nemlig stadig have alkohol i blodet. Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at du ikke kører før næste eftermiddag, hvis du har drukket aftenen inden. Det anbefales også, at du ikke drikker mere end én genstand, hvis du skal køre hjem samme aften.

Det tager lang tid for leveren at nedbryde alkohol i kroppen, og du kan ikke gøre noget for at det går hurtigere. Kroppen begynder efter 45 minutter og derefter nedbryder kroppen én genstand hvert 75. minut.

Gode råd til at stoppe en spritbilist

Hvad gør du hvis din ven er fuld og vil køre hjem? Det forklarer Jesper Bastholm, der er konfliktmægler, til Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside. Se klippet og find flere informationer her.

1. Få skabt kontakt. Find et sted hvor I kan tale i ro. Tag ikke samtalen op i et fællesskab, men forsøg at få person på tomandshånd.

2. Spørg om personen har tænkt sig at køre hjem eller har overvejet at tage en bus eller taxa.

3. Hvis personen siger at han/hun vil køre hjem, kan du reagere ved at være overrasket. Forklar hvordan du har oplevet aftenen og indtaget af alkohol. Du kan forklare at du er i tvivl om personen er i stand til at køre i bil og det er vigtigt for dig, at man ikke drikker og kører. Til sidst kan du spørge personen: Hvad tænker du om det?

4. Hvis personen holdet fast i at køre hjem, kan du prøve at få en tredje person ind i samtalen. Måske de kan hjælpe med en måde at komme hjem fra festen?

5. Hvis man tager svære snakke, kan man sætte relationen på spil, men husk, at det kan repareres. I kan snakke om det senere, hvor du måske bedre kan forklare situationen. Det man ikke kan reparere, er, hvis personen sætter sig ud i bilen og kører galt.

LÆS OGSÅ: Sommer og høj musik: Flere klager over larm fra soundbokse




© Copyright - seismo 2019